Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Vi har bygget et samfund, som presser børn alt for meget og alt for tidligt – nu mærker vi konsekvenserne
Vi presser børnene for tidligt
Jeg er selv mormor og farmor til fem børnebørn, og med de nye Pisa-resultater in mente kan jeg ikke lade være med at tænke over min egen skolegang og mine legemuligheder dengang og sammenligne forholdene dengang med nu.
Jeg tror, det er for unuanceret, når vi i Berlingske hører en læge udtale sig om sociale medier. Selvfølgelig påvirker sociale medier og telefoner kraftigt de her ting.
Men samfundet presser også generelt børn alt for meget alt for tidligt.
Da børnehaveklassen blev oprettet i 1970erne, var formålet, at man skulle lege og have det sjovt. Der var cirka tre timers skole per dag og absolut ingen undervisning.
I dag skal børnehaveklasse have cirka 28 timers undervisning pr. uge og 1.110 timers skolegang pr. år, hvoraf 600 af dem skal være undervisning.
Vi har læreplaner i børnehaven og sågar i vuggestuen. Børn bliver proppet i kasser for, hvad de skal kunne, når de er to år, i forhold til, hvorvidt man er nervøs for, om de kan klare skolegangen, hvilket først er noget, de skal opleve fire år efter.
Børn har ikke længere fokus på leg og udvikling, men på at høre efter, sidde stille, tie stille og følge voksnes anvisninger.
Så det giver jo også god mening, at så mange børn ikke kan honorere de voldsomme krav, der bliver stillet til dem altid.
Samtidig er det ikke nødvendigvis en korrekt sidestilling at lave, at børn i mistrivsel ikke lærer noget.
For børn i mistrivsel lærer ting. Det er bare ikke nødvendigvis det, de voksne gerne vil have. Men det betyder heller ikke nødvendigvis, at børn i trivsel lærer de ting, som de voksne gerne vil have.
Vi har generelt fået bygget et samfund, som presser børn alt for meget og alt for tidligt, hvilket vi nu også ser konsekvenserne af.
Birgitte Larsen, Jægerspris
Tre kæpheste
Mange politikere og cirka halvdelen af den danske journaliststand kender ikke forskellen på lægger og ligger. Lægger er en bevægelse hen imod noget. Ligger er noget, som befinder sig et sted. Jeg lægger den her. Den ligger der.
Mange er begyndt at sige og skrive »det ligner at« (fra engelsk: »it looks like«). Nej, det hedder eksempelvis: »det ser ud som om«. Jeg råber til mit tv eller avisen for at protestere, og min kone hører det, eller hun kan høre det.
Nutids-r.
Per Heisselberg, Frederiksværk
Cheminovas lukning er ingen entydig sejr for miljøet
Når den tidligere Cheminova-fabrik på Harboøre Tange lukker, mister omkring 400 mennesker deres arbejde. Nogle glæder sig over lukningen på grund af fabrikkens alvorlige forureningshistorie. Men er lukningen nødvendigvis en gevinst for miljøet?
Hvis produktionen blot flyttes til lande med lavere krav til miljø, arbejdsmiljø og sikkerhed, risikerer den samlede globale forurening at stige. Moder Jord bliver ikke renere af, at forureningen blot flyttes uden for Danmarks eller EUs grænser.
Derfor bør debatten ikke kun handle om, hvorvidt produktionen foregår i Danmark, men også om hvor og under hvilke vilkår de samme produkter fremover fremstilles.
Lukningen har desuden en betydelig samfundsøkonomisk pris. Omkring 400 lønmodtagere, som hidtil har betalt skat og bidraget til lokaløkonomien, mister deres arbejde. Nogle finder naturligvis nye job, men andre kan få brug for dagpenge, efteruddannelse eller anden offentlig hjælp.
Dertil kommer de arbejdspladser hos håndværkere, transportvirksomheder, leverandører og lokale forretninger, som har været afhængige af fabrikken. Staten mister skatteindtægter, mens de offentlige udgifter kan vokse.
Det ændrer ikke ved, at Cheminovas historiske forurening er alvorlig, eller at virksomheden gennem flere år har haft store økonomiske problemer. Men det viser, at regnestykket er mere kompliceret end fortællingen om, at en forurenende fabrik lukker, og miljøet derfor har vundet.
Danmark bør ikke konkurrere ved at sænke miljøkravene. Til gengæld bør vi arbejde for at bevare ansvarlig produktion under strenge danske og europæiske standarder – frem for blot at eksportere både arbejdspladserne og forureningen.
Lars Theilade, København
Hvem er antidemokratisk?
Behandlingen af statsborgerskabsansøgninger blev sat i stå, da der blev udskrevet folketingsvalg tilbage i februar. Siden er de ikke blevet genoptaget – og blandt andet Socialdemokratiets holdning er at vente på, at en ekspertgruppe færdiggør sit arbejde, og at der politisk tages stilling til dette.
Konsekvensen er blandt andet, at ansøgere, som blot mangler en beslutning i Indfødsretsudvalget, sagtens kan komme til at vente mere end et år mere – efter en i øvrigt uforståelig lang sagsbehandlingstid.
Det, som ekspertudvalget skal udtale sig om, er, om de kan anvise mekanismer, som kan screene statsborgerskabsansøgere for antidemokratiske holdninger.
En helt ny retstilstand, der lægger op til, at man skal kunne dømmes på sine holdninger og ikke alene sine handlinger.
Det gode spørgsmål er, om det ikke i sig selv er antidemokratisk at ville ændre på reglerne midt i et sagsbehandlingsforløb – og altså reelt ville lade eventuelt nye regler gælde med tilbagevirkende kraft.
Der er aktuelt cirka 2.000 ansøgende medborgere, som i starten af året fik besked om, at de opfylder alle regler og (blot) skulle afvente den formelle godkendelse i Indfødsretsudvalget.
Derudover er der knap 15.000 ansøgere, som er kommet mindre langt i processen, men også har søgt ud fra tiltro til gældende regler.
Jeg begriber ikke, at der findes politikere, som er indstillet på at ville behandle medborgere på denne måde. Jeg finder det uværdigt og antidemokratisk.
Ole Olsen, Fredericia
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »Mening« med Jacob Rosenkrands:
Der skal sættes hårdt ind over for de problemer i indvandrermiljøer, der beskrives i bogen »Aisha Rebel - kvinde i en klan«, der for nylig kom på gaden. Det mener Socialdemokratiets værdiordfører, Frederik Vad. Han kalder det afgørende, at de andre partier i regeringen deler hans såkaldte tredje erkendelse, når det kommer til integration - altså, at det ikke er nok med uddannelse og job, hvis man samtidig undergraver danske værdier. Men kan en regering med fire så forskellige partier blive enige om at stramme op? Gæst: Frederik Vad, værdiordfører (S) Vært: Jacob Rosenkrands
Del:
