Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Vi er nødt til at stoppe den kulturelle kastration af mænd og drenge, før vi helt slukker deres livsglæde
Hvor blev manden af?
Jeg er blevet træt af undskyldende mænd og egoistiske kvinder. Hvor blev manden af?
Jeg savner manden. Ikke den rå, dominerende patriark fra historiebøgerne, men den biologiske mand. Ham med den naturlige handlekraft, beskytterinstinktet, retningen og den rå livsgnist. Hvor blev han af?
Når jeg ser på det moderne samfund, ser jeg alt for mange mænd, der virker stækkede, forvirrede og energiforladte.
Mange trækker sig helt tilbage i apati, og tallene viser en uhyggelig tendens til, at mænd i stigende grad rammes af depression og mistrivsel.
Det er en katastrofe i det store perspektiv – for mændene selv, for parforholdet og for samfundet. Men sandheden er for mig at se, at de bare gør, hvad de har fået besked på: De bekæmper deres egne instinkter.
Hvis vi parkerer de politiske holdninger et øjeblik og ser på de naturvidenskabelige fakta, er mænd biologisk set kablet med ti til 20 gange mere testosteron end kvinder. Det er ikke en kulturel opfindelse. Det er et hormon, der evolutionært er designet til at fremme risikovillighed, mod, beskyttelsestrang og det sunde konkurrencegen.
Når samfundet i dag mistænkeliggør eller udskammer disse grundlæggende træk som »toksiske«, beder vi i virkeligheden mænd om at føre en udmattende krig mod deres egen biologi. Når et biologisk væsen nægtes sit naturlige adfærdsmønster, reagerer det med stress og depression.
Som kvinde er jeg hverken passiv eller undertrykt. Jeg er stærk, selvstændig, og jeg kender mit samtykke. Men netop fordi jeg hviler i min egen styrke, har jeg ikke brug for en stækket, undskyldende mand.
Jeg har brug for min biologiske modpol. Den sande, romantiske og menneskelige gnist – polariteten – opstår nemlig i mødet mellem to stærke, forskellige energier, der supplerer hinanden.
Nyere forskning i de oprindelige jæger-samler-samfund viser, at stenalderlivet overhovedet ikke handlede om mænd, der dominerede kvinder. Det var langt mere ligeværdige samfund end tidligere antaget, hvor begge køn var stærke og handlekraftige. Men mandens urinstinkter blev fejret og brugt til at bygge og beskytte fællesskabet – ikke undertrykt.
Vi er nødt til at stoppe den kulturelle kastration af mænd og drenge, før vi helt slukker deres livsglæde. Vi skal give manden tilladelse til at være mand igen, til at tage initiativ og bruge sine instinkter konstruktivt.
Kære mand: Rejs dig op, ret ryggen og tag din biologiske natur tilbage. Vi er mange stærke kvinder, der venter på dig med fuldt samtykke og dyb respekt.
Maria Sofie Heise, Fejø
Pludren i det politiske parnas
Dan Jørgensen og socialdemokraterne er fremme med løftet pegefinger for at dyrke sunde synspunkter. De vil i sagens gode tjeneste opmærksom gøre sunde fødevarer – et prisværdigt tiltag.
Et amerikansk udtryk for handling er »Put your money where your mouth is«. Underforstået skal man ikke kun snakke, men sende penge med budskabet og handle i overensstemmelse med det. Det er ganske nemt. Sænk fødevaremomsen på de gode fødevarer.
Ovenstående er skrevet i et læserbrev 27. november 2024. Hvad er der sket her næsten to år senere? Fortsat intet. Bortset fra løn hver måned til alle i Socialdemokratiets folketingsgruppe.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
Beskæmmende blind lydighed anno 2026
26. september bragte Nyhederne på TV 2 et tankevækkende indslag fra Dansk Folkepartis årsmøde i Roskilde.
I den forbindelse spurgte journalisten adskillige fremmødte, hvad deres mening var om partiets helt åbenlyst russiskvenlige holdning og tilhørende afstandtagen til Ukraine.
Samtlige adspurgte kunne dertil stort set enslydende svare: »Ingen kommentarer.« Efter pres fra journalisten lykkedes det dog at føje et par ord mere til i forskellige variationer af: »Det må du spørge Morten om«, »Det bestemmer Morten« eller »Vi gør, som Morten siger«.
På et direkte spørgsmål til en af de adspurgte, om vedkommende slet ikke havde en personlig mening om problemet, kunne vi seere blive beriget med et svar om, at det havde han nok, men det vedkom ikke andre, og i øvrigt gjorde han, hvad Morten sagde!
Man tror jo næppe sine egne ører, når man bliver præsenteret for en sådan bombastisk uselvstændighed og uansvarlighed. For har man blot et rimeligt kendskab til historie, kan man dårligt undgå at sammenligne med, hvad en stor del af vore sydlige naboer brølede ud i æteren mellem 1933 og 1945: »Führer, befiehl! Wir folgen dir!«
Jørn Arpe Munksgaard, historiker, lektor emeritus
Byen har klaget 5.187 gange. Hvornår kommer regningen?
Mandag morgen lå der 12 udlejningsløbehjul og -cykler på fortovet mellem Dantes Plads og Stormgade. Ti på tværs af fortovet, to i cykelstien. Det er ikke en dårlig dag. Det er en mandag.
DR kunne i weekenden fortælle, at københavnerne har klaget 5.187 gange i år over henkastede løbehjul og udlejningscykler. Otte gange så mange som i 2022. Og klagerne virker ikke: To dage efter står cyklerne der igen.
Klima-, miljø- og teknikborgmesteren har bedt Christiansborg om lov til at begrænse antallet. Fint. Men problemet er ikke, at der er for mange. Problemet er, at det ikke koster noget at lade byen rydde op efter sig. Firmaerne vil have op til 15.000 køretøjer på gaden og ansvaret for ingen af dem.
Det ville aldrig gå i en virksomhed. Og det går heller ikke for københavnerne selv: Holder min bil forkert på Vestervoldgade, får jeg en afgift på 510 kroner inden for en time. Ligger et løbehjul på tværs af fortovet samme sted, får operatøren en klage.
Lad os behandle firmaerne som bilisterne: en afgift pr. køretøj pr. dag uden for zonerne, sendt til operatøren, ikke til brugeren. Så bliver orden pludselig en god forretning for selskaberne i stedet for en udgift for københavnerne.
Borgmesteren har tallene. Hvem har ansvaret?
Kasper Valgren (K), København
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Der er fart på Mads Strange (LA). Måske også for meget fart. I flere aktuelle sager er han blevet beskyldt for ikke at have styr på fakta. I Berlingskes debatpodcast »Mening« udfordrer Jacob Rosenkrands Mads Stranges påstande og spørger, hvorfor man som politisk ordfører kan slippe afsted med ikke at have styr på fakta. Gæst: Mads Strange, politisk ordfører, Liberal Alliance Vært: Jacob Rosenkrands I udsendelsen er der lånt klip fra B.T., Mads Stranges sociale medier og Rasmus Stoklunds Facebook
Del:
