Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi er blevet til et leverpostejsland

»Det er hurtigt blevet så gråt. Ingen må skille sig ud – det er ellers det, som Danmark skal leve af,« mener Jens Lillelund, der bl.a. er utilfreds med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Leverpostejsdanmark

Du milde kineser! Det er godt nok gået hurtigt med at få forvandlet vort rige til en slags leverpostejsland. Der er ingen, som må spise noget andet. Man må ikke adskille sig eller rage ud, endsige være dygtigere end andre.

Se bare inden for den seneste tid: Alle vore familieejede virksomheders kamp for overlevelse bliver gjort endnu vanskeligere,

det Rasmus Stokholmske angreb på »overklassen«, det socialistiske (læs: Rosenkrantz Theil) opgør med dem, der er lidt bedre – bare for at nævne nogle eksempler.

Det er hurtigt blevet så gråt. Ingen må skille sig ud – det er ellers det, som Danmark skal leve af.

En leverpostejsmad smager godt. Men af og til er det godt med højt belagt smørrebrød.

Jens Lillelund, København

Au pair + normeringer = hykleri

Kære læser - skub lige den aktuelle debat om au pair lidt til side og tænk tilbage til årets store tema: minimumsnormeringer.

Den debat gav en udenforstående som jeg et klart indtryk af en generation af understimulerede børn,  der tilbringer 80 procent af deres vågne tid under urimelige forhold i underbemandede daginstitutioner.

Alle var enige om, at den katastrofe skal der rettes op på, så der blev sat lidt - alt for lidt - af på finansloven.

Så skifter scenen til au pair. Ustressede og glade børn med et liv i rolige velkendte omgivelser med megen voksenkontakt og daglige stimuli fordi der er et fast holdepunkt i deres liv.

Er det kun mig der synes, at den rigtige løsning vil være at alle burde have en au pair?

Det groteske er, at der er penge nok til det, for en vuggestueplads koster i omegnen af 20.000 pr. måned, og hvis de penge får lov at følge barnet kan mange flere familier få den for dem (og børnene) rigtige løsning. Så hvorfor ikke prøve noget nytænkning, når den nuværende model, baseret på brugernes eget udsagn, ikke fungerer?

I stedet kører den traditionelle sang om, de rige og de fattige og sociale uligheder, som man ikke vil acceptere i et velfærdssamfund -  på samme måde som vi hvert år synger de samme ord i de traditionelle julesange.

Men husk, alle I hyklere, at ulighed er noget temporært mens misundelse er en dødssynd ifølge den højtidsaktuelle bog, Bibelen.

Jan Flodin, Fredensborg

Politisk dødvande

Når man ser i aviserne, der er trykt mellem jul og nytår, får man straks det indtryk, at den gamle venstreorienterede påstand om, at »alt er politik« nu kan omskrives til, at »alt er politikere«. Overalt ser man store billeder af danske politikere i ligegyldige hverdagssituationer. F.eks. skal vi åbenbart interessere os for, at Mette Frederiksen og familie bager. Det gør de fleste som optakt til julen. Så det er ikke engang en sensation.

Hvis det så blev ved bagværket, kunne man sagtens leve med en art agurketid her om vinteren, men sådan forholder det sig ikke. Der har også været artikler, hvoraf man kan forstå, at det nuværende politiske dødvande skal krydres med en masse politisk had. Søren Gade har travlt med at komme i medierne med meldingen om, at han faktisk beundrer Mette Frederiksen, fordi hun har ansat en hel masse partisoldater i nye udgiftskrævende stillinger.

Er den slags blevet blå politik? Eller skyldes det, at Søren Gade ikke er Venstres leder? Nu bliver han det i hvert fald aldrig, og blå blok bliver stadigt mere forrevet. Den tidligere kultur- og kirkeminister har også haft behov for at markere sig på det sidste ved at rakke Lars Løkke ned. Det hjælper heller ikke blå blok. Opløsningen er total!

Det er trist at være vidne til den slags politisk personfnidder. Det gavner ingen, men skader mange og forøger den politikerlede, som plager os i disse år. Samtidig er der store og vigtige spørgsmål, som politikerne ikke tager fat på. Hvordan skal rigsfællesskabet udvikle sig? Hvordan skal NATO udvikle sig? Hvordan skal vort uddannelsessystem udvikle sig? Skal væsentlige dele af velfærdsstaten overgå til frivillig indsats, som borgmesteren i Søllerød foreslår? Der er nok af store sager at tage fat på.

Derfor: Kom ud af det triste politiske dødvande og før ordentlig politik. Lad dette sidste være et nytårsforsæt. 

Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk

Utrolig griskhed

Folketinget fremsætter forslag om at fordoble Folketingets medlemmers løn.

Så vi skal da være glade for at bo og leve i Danmark - i andre lande ville befolkningen gå på gaden - måske i gule veste - for at protestere over en sådan urimelig griskhed hos folkevalgte  politikere, som jo i forvejen har særdeles attraktive aflønninger!

Flemming Mikkelsen, Faxe Ladeplads