Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vi behøver ikke at være så bange for Pia Olsen Dyhr og Pernille Skipper – hunde som gør, bider ikke

»Måske er det på tide at en voksen løfter Pia Olsen Dyhr og Pernille Skipper op af sandkassen og tager dem med ind i virkeligheden,« skriver Nils Sjøgren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Hunde som gør, bider ikke

Pia Olsen Dyhr og Pernille Skipper jubler over »valgsejren«. De kysser, krammer og smiler foran TV-kameraerne i nærmest euforisk sejrsrus. Og fortæller vidt og bredt om alt det, de nu skal gøre med Danmark.

Måske er det på tide at en voksen løfter dem op af sandkassen og tager dem med ind i virkeligheden. EL gik faktisk tilbage i valget. SF gik godt nok frem, men det efter deres katastrofale forrige valg (2015) hvor de mere end halveredes. Deres fremgang nu var også langt fra at indhente hvad de sidst tabte.

For øvrigt er der stadigvæk borgerligt flertal i Folketinget med 95 mandater. Men hunde som gør, bider ikke, siger man jo. De er bare irriterende at høre på.

Nils Sjøgren, Rungsted Kyst

Letbaneproblemer

Som bekendt har letbanen i Aarhus haft mange udfordringer bl.a. adskillige uheld og ulykker. Nu kan den sidste tragiske ulykke resulterende i to dødsfald retfærdigvis ikke umiddelbart tilskrives letbanekonceptet, men man må håbe, at de ansvarlige for det helt unødvendige  projekt kaldet Den Københavnske Letbane træffer skridt til, at de mange overskæringer, som bliver resultatet af anlægsarbejdet, bliver sikret på en sådan måde, at tilsvarende ulykker undgås.

Hans J. Blokmann, Kgs. Lyngby

Bycykler - også på Frederiksberg

CEPOS-konsulent Jonas Herby satte i Berlingske 3. juli fokus på, hvordan Københavns Kommune er aktiv deltager i Bycyklen-virksomheden - og at det kan spille ind på, at kommunen vil begrænse delecykler og elløbehjul, der er en slags konkurrenter.

Med til historien hører, at de borgerlige på Københavns Rådhus ganske fornuftigt var arge modstandere af, at skattekroner blev brugt på et kommunalt cykeleventyr, der gjorde livet sværere for private cykel-initiativer.

Mindre fornuftigt tilsluttede det ellers borgerligt styrede Frederiksberg sig, at bycykeldrift blev en kommunal opgave - kun Liberal Alliance stemte imod.

For nylig fik Frederiksberg dog ny borgmester. Mon Simon Aggesen (K) vil rydde op efter sin forgænger og partifælle, eller skal bycykeldrift, der generer private udbydere, fortsat være en kommunal kerneopgave på Frederiksberg på linje med børnehaver, skoler og plejehjem?

Henrik Murmann, Frederiksberg

Kan kvinder selv?

Enig: det er ikke et problem at kulturministeren er gravid, det sker jo selv i de bedste familier, om end ikke så hyppigt som ønskeligt. Problemet er, at Mette Østergaard på lederplads (Berlingske 5. juli) i sin argumentation har adopteret tanken at »kvinder kan selv«.

Det ændrer dog ikke på den biologiske virkelighed, »kvinder kan ikke selv«, kvinden kan levere en ægcelle og manden skal levere en sædcelle for at et foster kan skabes og herefter fungerer kvinden lovmæssigt – indtil videre – som rugemaskine indtil fødslen. Dette grundlæggende fælles biologiske projekt har i Mette Østergaards tidsalder løsrevet sig fra fællesskabet.

Problemet relaterer sig til, at enhver dansk kvinde via en særlov er udstyret med en rettighed til at få leveret sædceller fra den danske stat. Hvor lovgivningen tidligere havde fokus på at sikre barnet de bedst mulige vilkår i opvæksten, er fokus nu flyttet til at honorere kvinders ønsker her og nu.

Konsekvenserne af lovgivningen er uoverskuelige og valideringsprocessen synes at møde politisk modvind. Måske Berlingske kunne fremme denne proces?

Mogens Christensen, Sønderborg

Tak, undskyld og pyt

Godt nok er jeg socialdemokrat og har været det i en menneskealder, men jeg er dog langtfra altid enig i regeringens politik. Aktuelt er jeg uenig i dens fremlagte politik på velfærdsområdet om børn og unge.

Forslaget om et højt prioriteret tilsagn om gratis psykologhjælp til børn og unge for et påstået behov helt ned til seks års-alderen, blev jeg mildest talt forarget over.

Jeg læste med stor interesse interviewet med Pernille Darling Rasmussen i søndagens Berlinger om hendes syn på børneopdragelse, om tre vigtige ord: »tak, undskyld og pyt«, som hun og hendes mand ønsker, at deres tre børn lærer at leve efter.

Her er et eksempel på et forældrepar, der selv påtager sig ansvaret som forældre i stedet for en efterhånden indgroet forventning om den offentlige sektors indgriben i ditten og datten. Gid artiklen kunne inspirere Pernille Rosenkrantz-Theil og Mette Frederiksen til fremme af metoden »Lad dog forældrene«.

Grete Petersen, Frederiksberg