Vi accepterer ikke homofobi i fodbold

Foto: Ida Marie Odgaard. Politi og Brøndby-fans støder sammen ved pokalfinalen i fodbold mellem FCK og Brøndby i Parken 25. maj 2017.
Læs mere
Fold sammen

En fodboldfan er en øldrikkende mand, der råber »bøsserøv« efter dommeren, mens han slår sig selv på brystet. Den beskrivelse er der desværre mange, der ser for deres indre blik, også debattør Henrik Marstal, der her i avisen 31. maj stiller spørgsmålet »Hvorfor accepterer vi fodboldfans’ homofobiske, racistiske og truende adfærd?«

Mit klare og helt utvetydige svar er, at det gør vi bestemt heller ikke. Der er uden tvivl problemer med homofobi i dansk fodbold, hvorfor vi til landskampen i aftes kørte endnu en del af vores homofobi-kampagne ud sammen med Amnesty Danmark, Spillerforeningen og Fair Fans. For ja, der er, hvad jeg vil kalde en »bøvet« kultur blandt de få, der handler om tilråb og slåskampe. Men de få skal ikke ødelægge det for de mange.

99 pct. af alle fodboldkampe forløber i fred og fordragelighed, hvor alle parter er glade. Ellers ville fodbold heller ikke have den brede appel, som den har. Der er nogle opbyggelige værdier i fodbold, som tiltrækker et bredt Danmark: fairplay, sundhed, trivsel og fællesskab. Desværre oplever vi, at der nogle gange opstår en form for kollektiv Tourettes Syndrom, når kampen fløjtes i gang, hvor normer og værdier som eksisterer i det omkringliggende samfund, bliver sat på et midlertidigt standby. Der skal være plads til passion, men ikke til diskrimination.

Fodbold er et spejl på samfundet, nogle gange til det bedre, nogle gange til det værre. Vi arbejder for at forstærke de positive sider, og med kampagner, som den vi kører i øjeblikket, forsøger vi at bekæmpe de negative.