I Danmark får pensionister på folkepension et grundbeløb på 7.198 kroner om måneden, men også et tillæg, hvis man har en lav indkomst ved siden af. Det lyder garanteret sympatisk, men praktisk gør det, at pensionister bliver straffet økonomisk og sender et forkert signal om, at det ikke kan betale sig at arbejde eller tage ansvar for sin egen økonomi.
Når man går på pension i dag, består ens pension som oftest af tre ben: folkepension, arbejdsmarkedspension og selvopsparing. Man kan selv vælge at supplere med langsigtede aktier og/eller privat pensionsopsparing. Gennem sit arbejdsliv sparer man op til ens pension gennem den obligatoriske ATP og overenskomstbestemte arbejdsmarkedspension. Jo mere man har sparet op, jo mindre får man i pensionstillæg. Det er svært at se som andet end straf for at tage ansvar.
Det burde være en selvfølge, at en borger, der har arbejdet og bidraget hele livet, ikke skal have mindre i social ydelse end én, der intet har sparet op. I stedet burde det være en styrke – ikke en straf at tage ansvar for sin fremtid.
Det har regeringen heldigvis rettet lidt op på med en ny lov, der trådte i kraft 1. januar 2025, som gør, at ens arbejdsindkomst ikke længere bliver modregnet i hverken grundbeløbet eller pensionstillægget. Det var en vidunderlig melding fra regeringen, især når analyser viser, at seniorer er dem, der er gladest for at gå på arbejde, og mange seniorer fortryder det, når de forlader arbejdsmarkedet.
Men i stedet for at rydde op i et dårligt og uretfærdigt system vælger politikerne bare at lave undtagelser – og det er dér, at bureaukratiet for alvor starter.
Vi i Venstres Ungdom har respekt for, at der er nogle mennesker, som ikke har sparet op til, at pensionstillægget kan afskaffes lige nu, så det skal afskaffes over tid og ikke fra den ene dag til den anden. Men det skal afskaffes – gradvist og ansvarligt.
Vi mener grundlæggende, at folkepensionen skal afskaffes, da det først og fremmest er den enkeltes ansvar at spare op til sin egen alderdom. Men i den nuværende politiske virkelighed er det mest realistiske sted at starte pensionstillægget, og derfor må vi starte her for at skabe incitamenter.
For os handler det om at skabe et samfund, hvor det altid kan betale sig at tage ansvar, også når man bliver ældre.
Erik Danskov Frederiksen, arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører i Venstres Ungdom, og Mathias Alfred Bjerglund, suppleant i Venstres Ungdom Viborg
Fysiske møder er vores nye anker
Den digitale tidsalder har revolutioneret vores adgang til information, men med fremkomsten af nye ai-modeller, såsom videotjenester, står vi over for en ny virkelighed. Videoer kan nu genereres med en realisme, der gør det sværere at skelne fiktion fra virkeligheden. Denne udvikling vil kun fortsætte og blive mere overbevisende.
Det betyder, at vi som borgere skal træne vores kritiske sans som aldrig før. Vi bør ikke blindt tro på alt, hvad vi ser og hører på digitale medier. Det er afgørende, at vi forstår at samle os om den virkelighed, som vi deler, og udvikle et nyt kildekritisk blik.
I denne kontekst kan samlingssteder, såsom festivaler og teater, få en ny og afgørende funktion i vores samfund. Disse fysiske rum tilbyder en virkelig oplevelse, vi kan dele gennem et fællesskab baseret på direkte interaktion, som digitale medier ikke længere kan garantere. Disse rum får dermed en forstærket værdi for vores fælles forståelse og kollektive sandhed.
Magnus Christoffersen, balletdanser og CBS-studerende, København
Hvad hvis nu børn er voksnes forbilleder?
Jeg sidder på min altan og nyder at observere børnene i min gård – de er de vildeste forbilleder.
Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvad der ville ske, hvis vi gjorde som dem en hel dag, eller måske var i livet lidt på samme måde som dem – hvordan ville det påvirke vores humør, psyke og livsglæde?
De løber i stedet for at gå, de får automatisk motion uden fitnesscenter.
De bruger deres krop til alt og udforsker hele tiden, hvad den kan; kan den hænge? Kan den kravle? Kan den løbe hurtigt? Kan den smage? Kan den sparke? Kan den danse?
De møder mennesker i løb og omfavnelse og med den største begejstring, de stråler af kærlighed. Det smitter alle dem omkring dem, så de får kærligheden lige i hovedet tilbage igen.
De er i nuet og tænker ikke på i morgen, de sparer ikke på kræfterne eller lykken, de tror på »abundance« – verden og tid er uendelig, kærligheden, som de modtager, er uendelig.
De er intense og optaget af øjeblikket; øjeblikket med en sommerfugl, et træ, en gren, en myre, en vandpyt – ALT kan betage og opdages.
De går til verden åbne og nysgerrige uden fordømmelse samtidig med, at de har antennerne uspoleret ude, så de mærker menneskers energi og al anden energi. Noget tiltrækker dem og noget gør ikke, de reagerer spontant på, hvad de mærker.
Natascha Dayan, København
Stil forældrene til ansvar for deres børns handlinger
Vi skal ikke i Danmark straffe børn under 15 år, hvis de begår voldshandlinger eller er tilknyttet en børnebande.
Derimod er det udelukkende forældrene til de utilpassede børn, som skal stilles til ansvar for deres børns handlinger.
Derfor bør man fratage forældrene deres sociale ydelser eller børnepenge, indtil de har vist omverden, at de har lært at sætte grænser over for deres børn.
Det er hverken skolerne eller SFOernes ansvar at opdrage børn, men derimod udelukkende forældrenes ansvar at lære børnene sociale kompetencer i form af en god opdragelse.
Jacob Vest, København
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
