Et skred i retssikkerheden
Fra 1. februar er blevet muligt for politiet at stoppe borgere på cykel uden nogen reel grund. For som det står i den nye lov, så skal »politiet have mulighed for uden konkret mistanke, som led i stikprøvekontrol, at standse cyklister for at undersøge, om den pågældende cykel er meldt stjålet«.
Sagen er sådan set sympatisk nok – nemlig at gøre noget ved de massive problemer med cykeltyverier, som man særligt oplever i København, og som er til stor gene for de mange mennesker, der har oplevet at få deres cykel stjålet.
Loven skal især ses i lyset af den kæmpe stigning i anmeldte cykeltyverier, der er sket fra 2021 til 2023.
Hvor der i 2021 blev meldt cirka 38.000 cykler stjålet, så var det tal steget med hele 10.000 til 48.305 anmeldte cykeltyverier i 2023.
Det er fuldkommen uhørt og selvfølgelig ikke noget, som vi kan leve med i et land som Danmark. Men når det så er sagt, så kan vi heller ikke leve med, at vores personlige frihed og ret til at være i fred fra politiet bliver indskrænket med et fingerknips i form af en lov, der reelt giver politiet lov til at gøre, hvad de vil.
Lovgivningen skal være til for borgerne og være på borgernes side. Sådan har det alle dage været, og sådan burde det alle dage være.
I min optik er det et ret fundamentalt skred, der sker med denne lov, da man vægter hensynet til staten og systemet højere end borgernes ret til at passe sig selv.
Det er over min fatteevne, at et liberalt parti kan være med til at forværre borgernes frihed og retssikkerhed på denne måde!
Man må som liberal altid stå på den enkelte og borgernes side i den her slags sager. Så må politiet og regeringen finde på en anden måde at komme det åbenlyse problem til livs på, så det ikke går ud over den enkelte.
Sebastian Sandgaard, forretningsudvalgsmedlem, Venstres Ungdom, Herning
DR som aktiv meningsdanner
Public service har flere ansigter, end vi tror, at DR har som et statsfinansieret medie i offentlighedens tjeneste. Det ser vi nu.
En grundig selvransagelse, hvor »alle kryolitsten« vendes grundigt, forventes af danske skatteydere.
Grønlænderne ved nu, hvad de skal mene.
Alle former for økonomi i forbindelse med kryolitstenvendingen skal oplyses grundigt og gennemskueligt til os alle, så »von hørensagen«-påstande undgås.
Benni Jørgensen, Værløse
Hvad er meningen?
Når man tænder for tv, radio eller åbner sin avis, hører man og læser om krig, oprustning og alle de penge, vi skal bruge på at forsvare os. Europa skal forsvare sig selv. Danmark skal forsvare sig selv.
Hvordan forestiller de politikere, der taler for oprustning, at det skal lade sig gøre?
Siden verdens begyndelse har mennesker bekriget hinanden. Bliver vi aldrig klogere?
Det ville være skønt, hvis man en dag kunne høre og læse medierne tale om, hvordan vi får fred. Der er ingen vindere i en krig med de våben, vi har nu.
Er der ikke allerede tilstrækkeligt mange døde i krigen i Ukraine og i Israels krig mod Hamas? Plus hvad der ellers foregår i Afrika og Mellemøsten?
Hvem er interesseret i at få en atombombe i hovedet? Hvornår vil nogen tale om, hvordan vi får fred?
Hanne Williams, København
Arven efter Navalnyj
Aleksej Navalnyj, den fremtrædende russiske oppositionsleder, advokat og antikorruptionsaktivist, døde kun 47 år gammel 16. februar 2024 i en straffekoloni i det arktiske Rusland.
Hans død blev afslutningen på en utrættelig dedikation til kampen mod korruption og for demokrati i Rusland.
Gennem sine undersøgelser og YouTube-videoer afslørede Navalnyj systematisk korruption blandt højtstående embedsmænd, herunder premierminister Dmitrij Medvedev og præsident Vladimir Putin selv.
Navalnyjs politiske ambitioner blev ofte mødt med hård modstand fra myndighederne. Han stillede op som kandidat til borgmesterposten i Moskva i 2013 og opnåede hele 27 procent af stemmerne. Hans forsøg på at stille op til præsidentvalget i 2018 blev dog effektivt forhindret af myndighederne – blandt andet ved hjælp af fabrikerede anklager om svindel mv.
Trods gentagne fængslinger, et giftangreb i 2020 og til sidst eksilet i Berlin fortsatte Navalnyj sin kamp. Hans beslutning om at vende tilbage til Rusland i 2021, vel vidende at han ville blive arresteret, viste hans ekstraordinære mod og dedikation til sagen, og det placerer ham i en liga af verdenshistoriske personligheder, som i vor tid kan tælles på én hånd.
Hans kamp mod Putins regime afspejler en bredere global kamp mellem demokrati og autokrati. I 2025 ser vi en verden, hvor populistiske bevægelser og autoritære ledere vinder frem, hvilket lægger pres på demokratiske institutioner.
Navalnyjs visioner og virke står i skarp kontrast til den nuværende situation, hvor Rusland under Putin har intensiveret sin undertrykkelse af opposition og civilsamfund. Navalnyjs død har efterladt et tomrum i den russiske opposition, men hans kamp mod korruption og for demokrati er mere relevant end nogensinde i en verden, der står over for voksende autoritære tendenser.
I en tid, hvor demokratiet er under pres – selv i mange lande, som vi normalt spejler os i – bør Navalnyjs liv og død minde os om vigtigheden af at forsvare vores demokratiske værdier og retsstaten.
I forbindelse med årsdagen for hans død opfordrer jeg til, at vi alle husker Aleksej Navalnyj som en af sin generations mest markante politiske figurer – en mand, der trodsede frygt og personlig risiko for at kæmpe for en mere retfærdig og demokratisk verden.
Christian Harboe Wissum, Fredensborg
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
