Man skal gå med skyklapper og holde sig fra at læse nyheder i øjeblikket, hvis det er gået ens næse forbi, at Danmarksdemokraterne i øjeblikket er gået all in på en nej-kampagne til en CO₂-afgift. 

En kampagne, der i høj grad bærer præg af, at SVM-regeringen og venstrefløjen er i gang med et godt og grundigt mord på dansk landbrug, må man forstå på Danmarksdemokraterne. Men der må vi erklære os lodret uenige. 

En CO₂-afgift på landbruget er den langt nemmeste, billigste og mest liberale måde at omstille dansk landbrug på, så det bliver mere klimavenligt. En CO₂-afgift, hvor pengene går tilbage til de landmænd, som er omstillingsparate og gerne vil de grønne initiativer. En CO₂-afgift, hvor der bliver skabt et incitament til at lægge kræfter og energi i at ville forsøge at omstille sig til at blive mere grøn. En CO₂-afgift, som forpligter landmændene til at gøre en indsats for klimaet, ligesom alle andre produktionsbrancher i Danmark bliver underlagt. 

Selvom vi er medlemmer af et landbrugsparti, så mener vi ikke, at landbruget bør få en særbehandling, bare fordi de er mere udfordret i kampen mod klimaet. Hvis vi i stedet for gik forrest i omstillingen af landbruget, ville mange andre lande vende blikket mod os og kigge på de løsninger, som vi har lavet. 

Vi skal være foregangslandet, hvor landbruget i sidste ende vil komme ud på toppen og tjene penge på at eksportere deres brillante løsninger, som vi så tit har set det. 

Så et stort ja tak til en CO₂-afgift på landbruget, da det er at gøre dem en tjeneste i kampen mod klimaet i stedet for at lade den yderste venstrefløj reelt nedlukke landbruget.

Mads Amstrup Spaabæk, fhv. arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører i Venstres Ungdom, og Rune Møller Christensen, klima- og miljøordfører i Venstres Ungdom

Overklassen og janteloven

Janteloven bliver brugt som undskyldning for megen dårligdom og bliver oftest misforstået. Senest i torsdagens artikel »De ejer Danmark, men vil ikke tale om det«. 

Janteloven har aldrig gået ud over de rigeste og mest succesfulde, den trives i små kår og stammer fra Aksel Sandemoses skildring af livet blandt folk i et lille samfund, der holder hinanden nede på baggrund af social arv. 

Janteloven, for så vidt den findes, rettes ikke opad. Kontrasten til USA er derimod tankevækkende og mere på sin plads. Man kunne sige, at i Danmark, hvor vi har århundredes erfaring med klassesamfund og i dag har et sundt demokrati, er folk ikke så uoplyste, at vi ikke forstår, hvordan klassesamfund og strukturel ulighed skaber fortsat ulighed. 

Vi er ikke så naive, at vi køber elitens bedrageriske myte om, at alle og enhver kan »hive sig selv op ved nakkehårene«, så længe man har evne og vilje nok, som befolkningen i USA bliver narret til at tro i vid udstrækning. 

Overklassen i Danmark holder lav profil, så bønderne ikke skal komme med høtyven. Man kan kalde det frygt for den imaginære jantelov, eller man kan kalde det overlevelsesinstinkt.

Marie Sauer-Johansen, Valby

Drop hysteriet, Berlingske

Det er åbenbart en større sensation, at den kommende sjette udgave af »Kvinde kend din krop« vil have udvidet kønsbegrebet.

På Berlingske korser man sig over, at bogen også finder plads til blandt andet transkvinder.

Det er nyt, epokegørende og meget bekymrende, må man forstå på artikelserien. Og det viser i al tydelighed, at ingen på Berlingske har ulejliget sig med at læse 2013-udgaven af det, de selv kalder kvinders bibel, som der ellers refereres flittigt til i avisen.

For havde de det, ville de vide, at transkvinder også var en del af den bog. Helt præcist i kapitel 31.

De ville vide, at kussomaten også har fotograferet kønsdele fra transkvinder, og de ville vide, at bogen henvendte sig til »Alle, der så sig selv om kvinder«. Det ville de vide, for det står i bogen.

Det var jo ikke fordi 2013-udgaven af bogen, som jeg var med til at skrive, udkom i dølgsmål.

Den endte på bestsellerlister, kussomat blev kåret som »årets nye ord«, og skuespillet inspireret af bøgerne vandt Reumertpriser samme år.

Det er tankevækkende, at spørgsmålet om transkvinders berettigelse i bogen intet fyldte tilbage i 2013, da sidste udgave udkom. Mens det i dag, 11 år efter, kan trække hele artikelserier.

Charlotte Lund, medredaktør på 2013-udgaven af »Kvinde kend din krop«.

Ny styrelse

Glimrende forslag af Ole Borg om en »styringsstyrelse«, men måske skulle man anvende en tidligere politisk benævnelse: En top-top styrelse …

Erik Pedersen, Espergærde