Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Venstres konkurrencebegrænsning

Statsminister Lars Løkke Rasmussen til EU-landsmøde i Bella Center 2. marts. Her plæderede han for en fælles europæisk bundgrænse for satser for selskabsbeskatning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Statsministeren og Venstre advokerer nu for en fælles europæisk bundgrænse for satser for selskabsbeskatning. Hovsa! Ordet »konkurrencebegrænsning« dukker pludselig op i mit baghoved. Jeg troede i min naivitet, at Venstre var tilhænger af både markedsøkonomi og konkurrencesamfundet.

Umiddelbart er de fleste vel enige om, at konkurrencebegrænsning er noget fy-fy, og dybt skadeligt for samfundsøkonomien som helhed. Konkurrence holder markedets aktører »til ilden«, til gavn for helheden og dermed os alle sammen. At de enkelte landes regeringer på samme måde skulle holdes »til ilden« er åbenbart derimod ganske skadeligt.

At et land har så meget styr på sine offentlige udgifter, at det kan tillade sig at sætte selskabsskatten ned, og dermed yderligere styrke sig i konkurrencen, er åbenbart både urimeligt og skadeligt. Man skal vist have nogle ganske særlige briller på, for at finde det rimeligt endsige logisk.

Jens E. Kris, Almind

Hvor svært kan det være?

Med hensyn til repatrieringen af danske statsborgere, der har kæmpet mod alle Danmarks værdier og måske været med til som IS-krigere at slå medborgere ihjel i det selvudnævnte kalifat og som nu gerne vil hjem til en retsstats beskyttende vinger, kan jeg ikke forstå de mange problemer, der er derved. Har man begået en forbrydelse i et andet land, skal man retsforfølges, dømmes og afsone i det pågældende land uanset ens statsborgerskab. Derefter kan man så vende hjem. Danmark kan, hvis det er påkrævet, bistå det fremmede land med proceduren, dog uden omkostninger. Dette land kan, hvis det står uden midler, ansøge om hjælp fra en eller anden verdenssamfundsorganisation - der må vel være en sådan, som kan klare dette.

Brita Dalsgaard Boolsen, Kokkedal

Hurra for el-løbehjulene

Hver gang et nyt initiativ ser dagens lys i Danmark, tænker vi straks i forbud, registrering og bøder. Tag Über, airbnb og senest el-løbehjul.

Der er ikke registreret alvorlige ulykker med løbehjulene. Alligevel advarer både læger, Rådet for Sikker Trafik og politiet. Men hvis omsorgen går på trafikanternes sikkerhed, burde fokus snarest rettes mod biltrafikken, der hver uge koster dødsofre.

Tel Aviv er en by, der har grebet el-løbehjulene med kyshånd. De er en kæmpe succes og har overtaget en væsentlig del af bytrafikken. Både unge og ældre har i Tel Aviv kastet sig over denne gave til trafikken i storbyen.

Angsten for el-løbehjulene kan minde om angsten for dampmaskinen i sin tid. Lad os i stedet for frygten give os selv lov til at begejstres over denne ny opfindelse, der er en oplagt gevinst for vore større byer. El-løbehjulene skal bydes velkommen, fordi de er smarte, hurtige, effektive - og miljøvenlige.

Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen

Riskær versus Trump

Nu har Klaus Riskær Pedersen jo selv givet bolden op, men jeg synes alligevel, at det er lidt for stygt at sammenligne ham med Trump. I søndagens Berlingske. 3. marts skriver weekendredaktør, Birgitte Borup, om Riskær, at »akkurat som Trump er han lige dele rigt røvhul og realityshow«. Trump har ord for at snyde og bedrage små håndværkere og forretningsdrivende. De folk, som Riskær kom på kant med i sin tid, var jo bl.a. profiler som Finansbankens navnkundige Brask Thomsen. Det er der da trods alt lidt mere format over fra Riskærs side.

Niels-Henning Jakobsen, Humlebæk

Hold fast i klimaforbedringerne

Danmark har den bedste klimaminister nogensinde. Aldrig før har der været en minister som har været mere passioneret med langsigtede visioner og godt fagkundskab, end Lars Christian Lilleholt. Han taler, så folk kan forstå det og man er ikke i tvivl om, at han ved, hvad han taler om. Jeg håber, at Lilleholt kan fortsætte efter valget, så danskerne og resten af EU kan forstå, hvor vigtigt det er at holde fast i indsatsen for forbedring af vort klima.

Thure Barsøe-Carnfeldt, formand, landsforeningen Aktive Ældre

Solceller i Sahara

Kampagner mod madspild og kødspisning til gavn for klimaet skal nu være husholdningernes bidrag til at nå klimamålene. Så slipper politikerne for at tage ansvar og journalisterne kan skændes om, hvorvidt Trump er god eller dårlig.

Herved overser vi Afrikas mangel på elektricitet. Langs ækvator er der meget langt til elektricitet, rigelig med sol og store råstofmængder. Diesel-generatorer er dobbelt så dyre som solceller målt over levetid.

Vort bedste bidrag til en bedre klimapolitik vil være atomkraft og næstbedst vil det være at omlægge ulandshjælpen til elkraft med solceller som kilde og til minedrift. Det er langt mere effektiv end privat reduktion af madspild.

Hans Kloster, Frederiksberg