Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Venstrefløjen er ude efter vores pensionsordninger

Venstrefløjen har fået øje på denne voresv pensionsordninger. Samfundsbidrag kalder statsministeren det. Nogen af dem mener, at vi kan bidrage med 1 pct. til betaling af Arnes Pension og den grønne omstilling. Så er det hele løst, bare med et knips. Det er hårrejsende, mener Birte Roll Brandt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Venstrefløjen er ude efter vores pensionsordninger, som mange af os har sparet op til, siden vi var 25 år gamle via vores overenskomster. Venstrefløjen har fået øje på denne finansieringskilde, samfundsbidrag kalder statsministeren det. Nogen af dem mener, at vi kan bidrage med 1 pct. til betaling af Arnes Pension og den grønne omstilling. Så er det hele løst, bare med et knips!

Det er hårrejsende. Vi betaler i forvejen milliarder af kroner i PAL-skatten (pensionsafkastskat). Vi belaster heller ikke statskassen i samme omfang som dem, der ikke har en pensionsordning. Vi bidrager også via vores forsikringsselskaber med omfattende investeringer i dansk erhvervsliv m.v.

Seniorpensionen, der blev væsentlig forbedret ved årsskiftet, bør anvendes i stedet for Arnes Pension. Realiteterne viser, at den nu fungerer efter hensigten.

En ny form for efterløn skal heller ikke etableres. Vi har brug for al arbejdskraft i de kommende år.

Birte Roll Brandt, Hørsholm

Omskæring af drenge

Selvom det gør ondt at tænke på, at nyfødte drenge skal lægge krop til et indgreb som omskæring, er mit velovervejede håb dog, at vores politikere med stort flertal vil afvise et forbud mod omskæring.

Vi er sikkert mange, som synes, at det er et stort dilemma at være i, fordi det er så følelsesladet, men respekten for jødernes årtusindgamle tradition må veje tungt, fordi det betyder så meget for deres identitet som folk.

Jeg forstår det ikke, og mange andre end mig gør sikkert heller ikke, men det må ikke afholde os fra at udvise respekt for andres måde at leve på.

Vi forventer jo præcis det samme fra andre, der kommer udefra for at bosætte sig her, og som med undren ser på nogle af vores vaner og omgangsformer.

I den bedste af alle verdener ville både jøder og muslimer nå frem til en løsning, der f.eks. indebar muligheden for, at deres drenge selv kunne vælge, når de blev voksne, men det er jo set med min kristne danske kulturelle bevidsthed, og det rækker ikke.

Margit Ibsen, Glostrup

Betjening af borgerne

Det er ikke en gratis omgang interessant udvikling, at regeringen og kommunerne igen mener, at man bare kan sende administrative medarbejdere hjem og måske arbejde hjemmefra. Til fuld løn, antager jeg.

Efter forårets nedlukning må der konstateres forsinket sagsbehandling og ophobning af sager og stærkt begrænset borgerbetjening. Det betyder måske ikke så meget for det offentlige, men hvad med de borgere og virksomheder, hvis virke og økonomi kan blive påvirket i fatal grad?

De logiske konsekvenser heraf må enten være, at de offentligt ansattes arbejde vurderes som mere eller mindre overflødigt (og derfor bør afskaffes eller rationaliseres), eller at borgere og virksomheder bør have krav på hurtig opretning af forsinkelsen og evt. erstatning for tab og tort.

Min formodning er, at der er brug for de offentligt ansatte som en væsentlig forudsætning for, at samfundet kan fungere i overensstemmelse med gældende lovgivning. Der kan ske tab af retssikkerhed, alvorlige forsinkelser fx inden for familieretten, virksomheder kan gå ned osv. Der er en del, der ikke bare kan løses digitalt. Mange ting opklares hurtigere og lettere med et personligt møde mellem borger og myndighed. Ældre borgere lades i stikken.

Aase Hellemann Hellerup

Det er ikke nok at beklage dybt

Ifølge oplysninger i Berlingske mangler SAS fortsat at behandle hundredtusindvis af sager om refusioner for aflyste flyrejser med SAS.

Jeg er en af de hundredtusindvis, der fortsat ikke har fået refunderet min aflyste flyrejse til Kina i april 2020. Jeg er samtidig en af de hundredtusindvis af kunder, SAS har så hårdt brug for for at overleve og for at kunne tilbagebetale, hvad de skylder.

Men der er formentlig ikke mange af os hundredtusindvis, der kunne drømme om at bestille endnu en flyrejse med SAS med risiko for endnu en aflysning og med endnu flere penge tilgode.

Så har SAS overhovedet mulighed for at overleve, og er det virkeligt rimeligt, at samfundet (skatteyderne) fortsat overfører store summer til selskabet?

Hvis SAS virkelig vil på vingerne igen, må selskabet nødvendigvis først tilbagebetale, hvad det skylder sine tidligere kunder – for ellers bliver det hundredtusindvis af tidligere kunder næppe kunder igen.

Hans Tjellesen, Gentofte