De eneste desperate er de politiske bezzerwissere

De politiske besserwissere gør i øjeblikket over en bred front et ihærdigt og til tider ret desperat forsøg på at fremstille Venstre som et parti i dyb krise. Ovenikøbet er udtryk som »trykkoger« og »brutalt desperat« blevet brugt om situationen i Venstre. Et billede jeg ikke kan genkende overhovedet – tværtimod ser jeg et enestående stort sammenhold og opbakning til vores formand, vores ministre og vores folkevalgte generelt. Det er vist snarere kommentatorerne, der er ved at »koge over« af frustration over sammenholdet. Den eneste trykkoger, der er i Venstre p.t., er den med praktisk liberal politik, der fremtidssikrer Danmark.

Der er selvfølgelig foretaget de nødvendige organisatoriske justeringer, indtil vores formand er rask og tilbage fra sin sygemelding. Det sikrer, at vi fastholder det politiske fokus om at få gennemført praktisk liberal politik til gavn for Danmark og danskerne. Erik Skovgaard Nielsen, formand, Venstre i Dragør, medl. af Venstres Hovedbestyrelse

Gadens parlament er på banen igen

I sagen om den skrækkelige forbrydelse imod den 13-årige pige brydes navneforbudet, og Facebook og andre sociale medier bruges som talerør for gadens parlament – og er man ikke enig, trues eller forhånes man. Det er vel forståeligt nok, at vi bliver vrede over den slags forbrydelser og endda ønsker hævn, men det er domstolene, der bestemmer i Danmark – og lad det blive ved det.

I, der råber op om hævn og hjul og stejle, aner ikke, hvor megen skade i påfører den 13-årige pige og hendes pårørende. I, der råber op, skader mere, end i gavner. For at føje spot til skade, læser man, at flere ansatte på Rigshospitaler har prøvet at se i den 13-åriges journal, det er skræmmende og formentlig ulovligt. Og så må vi ikke glemme gerningsmandens familie. Det er det, der kendetegner en retsstat, og ikke gadens parlaments selvbestaltede domme. Flemming Franklin Fischer, København

Peter Hummelgaard er som Jeppe i baronens seng

Peter Hummelgaard og Jeppe i baronens seng i lystspillet »Jeppe på bjerget« af Ludvig Holberg er to alen af samme stykke. De kommer begge fra små kår og får stor magt, som i den grad stiger dem til hovedet, så de føler sig hævet over alt og alle.

Da omgivelserne får nok af Jeppes eskapader, bringes han tilbage, hvorfra han kom. Det samme vil ske for Peter Hummelgaard, hvis han fortsætter med sine parkeringsovertrædelser samt spille fornærmet og selvhævdende, når de opdages. Else Johannessen, Kgs. Lyngby

Kathrine Lilleør og rosen

Det er sjældent, jeg føler trang til at diskutere teologi med en præst, men Kathrine Lilleør kom forleden med en fortælling, som kalder på en replik.

Et af de stærkeste værdibudskaber, jeg har taget med mig fra den kristne tro, er udsagnet om at vende den anden kind til. Kathrine Lilleør, måske du skulle opsøge din gamle studiekammerat og meddele ham, at du gerne vil være venner igen?

At nogen præsenterer en for en holdning, bør ikke føre til, at man skærer dem af, hvis man er uenig. Det er den kristne tanke. Ligestilling mellem mennesker er ikke – og har reelt aldrig været – et spørgsmål om ligestilling mellem køn. Det er et spørgsmål om gensidig respekt, og ordet »gensidig« betyder, at man kan acceptere, at den anden er uperfekt; ikke at man kun kan være lige med dem, der er fuldstændig ligesom én selv. Om det så er køn, status eller baggrund, man tænker på.

Tag en buket roser med, sig »tak for sidst« og meddel ham, at du altså blev præst alligevel, og at på visse punkter er du uenig med Paulus, uanset hvor meget mandens rablerier er skrevet ned i en hellig tekst. Hvis I stadig er jævnbyrdige og lidenskabeligt optaget af jeres fag, får I en hyggelig aften, som I vil huske resten af livet. Ligesom I husker den dag, hvor I skiltes. Hans Jørgen Pedersen, Skovlunde