Lad os få anstændigheden tilbage
I 2021 rejste vi i Venstre en klar og principiel kritik: Det var dybt problematisk, at sms’er fra Statsministeriet blev slettet i forbindelse med minkskandalen – en sag, hvor en socialdemokratisk regering handlede uden lovhjemmel.
Vi sagde dengang, at det kaster mørke skygger over retsstaten, når centrale beviser i en af nyere tids mest alvorlige politiske sager ikke kan genskabes. Nu viser det sig, at der muligvis ikke blev gjort alt, hvad der kunne gøres for at genskabe dem – og alligevel er kritikken forstummet. Og statsministeren? Ja, hun vil selvfølgelig ikke svare på kritiske spørgsmål. Endnu en gang.
Det er et demokratisk problem.
Vi mener stadig, at der skal være konsekvenser, når magthavere unddrager sig ansvar. Og vi mener, at gennemsigtighed og retsprincipper ikke må blive afhængige af, hvem der sidder ved magten – eller hvem vi samarbejder med politisk.
Hvis vi vil genopbygge danskernes tillid til politik, kræver det, at vi står fast på vores værdier. Det kræver, at vi tør insistere på ansvarlighed og åbenhed – også når det ikke er politisk belejligt.
Vi kan ikke tillade os at gå i stå, bare fordi sagen er blevet gammel, og vores parti nu sidder i regering. For sagen handler ikke kun om mink. Den handler om magt. Om ansvar. Og om anstændighed.
Lad os få anstændigheden tilbage i dansk politik. Ikke af hensyn til fortiden – men for demokratiets fremtid.
Jens Paaske Klausen, landsformand for Venstres Ungdom, og Kristian Nielsen, formand for Venstre i København og kandidat til Borgerrepræsentationen i København
Tidens gullashbaroner
Gullaschbaronerne havde en opblomstring under Første Verdenskrig og levede på en boble båret af nødlidende (sultne) soldater.
I vore dage ser det ud til, at vi får el-baroner (solcelle- og vindmølle-udlejere m.fl.) båret af naive politikere, i den grønne omstillings navn.
Således stilles lodsejerne exorbitante lejeaftaler i udsigt, eller overpris for salg af deres jorder til vedvarende energi (VE), blandt andet hjulpet af subsidier, også til de borgere, der uforvarende får spoleret deres hverdag midt i VE-ørknerne.
Det er mig ufatteligt, at lokalpolitikerne i den sammenhæng bare logrer med halen. Men hvor kommer alle disse millioner fra? Det kan jo nødvendigvis kun være fra aftagerne af strømmen!
Er det derfor rimeligt, at vi aftagere uden mulighed for at sige fra involveres i dette »baronboom«? Eller er det derfor elafgiften kun loves nedsat i et par år?
Jens Benzon Bang, Frederiksberg
Tak til Møller Hansen
Jeg læser altid Karsten Møller Hansens kommentarer, da de altid er gode. Han er ærlig og ligefrem - og har god humor.
Bliv endelig ved med at have ham - det er sådanne kommentarer, der gør, at man bliver ved med at holde avisen.
Doris Vejby-Sørensen, Strib
En motorvej til løndumping?
I regeringens udspil til en overenskomstbaseret certificeringsordning lægges der op til at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft til 300.000 kroner.
Umiddelbart kan det lyde som en genvej til at skaffe flere hænder til danske virksomheder. Men i virkeligheden er det et blålys, der skaber falske forhåbninger hos mange arbejdsgivere.
For ingen danske overenskomster, hverken vores egen mellem KA og Krifa eller andre, har et lønniveau, der ligger så lavt.
Når FH og 3F højlydt bakker op om forslaget, rejser det et helt centralt spørgsmål: Støtter de et lønniveau på 300.000 kroner eller står de på mål for overenskomsternes faktiske lønniveauer?
Hvis det er det første, så er der tale om et direkte brud med det system, fagbevægelsen selv i årtier har hævdet at værne om.
Hvis det er det sidste, er det til gengæld svært at se formålet med at sænke beløbsgrænsen til et niveau, der i praksis slet ikke eksisterer.
Henning Overgaard fra 3F har i Berlingske kaldt regeringens udspil en »motorvej, der giver nye muligheder, som vi ikke har haft før« og senere har han foreslået at fjerne andre ordninger for udenlandsk arbejdskraft.
Men den motorvej han referer til ser ud til at være brolagt med løndumping, og det er vi i KA stærkt imod.
Vi mener, at udenlandsk arbejdskraft er en vigtig ressource for dansk erhvervsliv, men arbejdskraften skal komme hertil på ordentlige og ansvarlige vilkår.
Så lad os få afklaret: Ønsker FH og 3F reelt at åbne døren for en løn under overenskomstniveau?
Eller vil de stå fast på det, de altid har sagt – at overenskomsterne sætter rammen for ordentlige arbejdsforhold?
René Nord Hansen, politisk chefkonsulent i Arbejdsgiverforeningen KA
Alternativ til to momssatser
Staten har stort overskud blandt andet på grund af stigende priser på varer og tjenesteydelser.
En måde at kompensere borgerne for de ekstra udgifter kunne være at give dem et fradrag i skatten.
Hvor stort det fradrag skal være, må der tages stilling til, så det allerede har effekt fra 2026.
Umiddelbart kunne det være et fradrag i forhold til indkomst, dog med et maksimumbeløb. Administrativt burde det være let, da systemet beror på kendte oplysninger, nemlig de informationer, der danner grundlag for beskæftigelsesfradraget.
I mine øjne er dette en nemmere løsning end flere momssatser.
I 1995 skrev jeg sammen med en tysk Wirtschaftsführer en artikel om »Udlændinges fradrag for moms af rejseudgifter i Tyskland«. På det tidspunkt kunne det tyske finansministerium håndtere mange forskellige momssatser med begrænset brug af it.
Karsten Gorm Sattrup, statsautoriseret revisor, Aarhus
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
