Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Venstre-borgmester: Fællesskabet har brug for jobcentret

Foto: Nils Meilvang

Den liberale tænketank Cepos har i valgkampen startet et frontalangreb på landets beskæftigelsesindsats, og om den er prisen på ca. 13 mia. kroner værd, når langt de fleste finder job på anden vis.

Men retorikken siger meget om Cepos' forståelse for jobcentrenes funktion.

For jobcentrene er mere end jobformidling. Det er der, hvor vi hjælper de ledige videre i livet, hvis de er gået i stå, mod opkvalificering, videreuddannelse og med at udvide deres horisont. Og det sikrer, at de ledige indfrier deres fulde potentiale på arbejdsmarkedet og i livet.

Mange har brug for hjælp, særlig dem uden netværk, med knækket selvtillid og flere års ledighed i bagagen. En vej tilbage til et arbejdsliv på trods af psykiske og fysiske udfordringer.

Og så er der alle de praktiske ting, som jobcentret udfører: Hjælpe borgerne med at målrette og kvalificere jobsøgning, følge op på og om nødvendigt sanktionere dem, der ikke selv gør nok for at komme i job af respekt for fællesskabets penge, hjælpe med delvis sygemelding, når der ikke længere er fuldtidssygdom, opkvalificere dem, der mangler kompetencer, hjælpe handicappede i erhverv og meget mere.

I jobcentrene tror vi altså på dem, der har mistet troen på sig selv, men politisk set er der selvfølgelig intet til hinder for at nedlægge beskæftigelsesindsatsen.

Jeg er selv liberal, men der vil være tale om et socialt og menneskeligt eksperiment, som vi blot skal tilbage til 70erne og 80erne, før den aktive beskæftigelsesindsats, for at se de skræmmende effekter af. Der blev både borgere og samfundsøkonomien ladt i stikken med mange i passiv forsørgelse, og jeg er ikke stødt på borgmesterkolleger, der anser det for et liberalt højdepunkt. Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester, Venstre, København