Det er i denne avis flere gange rapporteret, at de forsvarsskeptiske partier, R og SF, med varm støtte fra S, V og K tilfører Forsvaret 18 milliarder kroner årligt.

Jeg kan berolige med, at det ikke er korrekt før om måske 12 år. Aftalens reserve til humanitære og diplomatiske formål plus forsvar kan ganske vist give Forsvaret op til 2,5 milliarder mere hvert år i 2022 og 2023. De penge går primært til at holde trit med de kraftigt stigende priser på militært materiel og energi. Reelt er der tale om en nær nulløsning, der praktisk taget ikke koster dansk velfærd endsige genopbygger Forsvaret.

At passe på Danmark og Baltikum, der er i særlig høj fare nu på grund af en storkrig mellem Rusland og et land, der hedder/hed Ukraine, tager NATO sig af.

Det historiske i aftalen er, at Danmark åbent svigter alliancen ved som det eneste NATO-land i regionen ikke at gå op på to procent af BNP til den fælles sikkerhed i år. Vi lader dog vores udslidte forsvar levere skibe uden missiler, fly til Air Policing, ikke kamp, landstyrker uden logistik samt uforsvarede flyvestationer til NATO.

Danmark satser alt på velfærden og på at de andre redder os og hinanden. Det er billigt! Jeppe Plenge Trautner, Aarhus

Spørg i NATO først

Desværre foranlediget af den brutale og meningsløse russiske invasion af Ukraine, er det nu – bedre sent end aldrig – gået op for vores politikere, at der skal konkret handling til for at få vores forsvar tilbage på sporet, efter år (-tiers?) laden stå til.

Og her er det altså vigtigt at tænke sig om.

Det er vitalt for Danmark som et lille land at fastholde sig selv i kernen af NATO, som vores statsminister formulerer det. Derfor må det altoverskyggende pejlemærke være, hvad alliancen forventer af vores danske forsvar og lade alt andet, nemlig struktur, materiel, personel, uddannelse, faciliteter og så videre følge af den tilgang.

I modsat fald risikerer vi at kaste penge i mange forskellige retninger på én gang og dermed svække forsvars- og kampkraften i forhold til den afskrækkende virkning, som NATO som forsvarsalliance gerne skal kunne vedligeholde og styrke. Christian Nørgaard, København

Sammenhæng eller sammenfald?

Direktør Lars Andersen i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skriver 12. marts i Berlingske, »at børn fra knap så velstillede hjem får højere karakterer [ …] hvis de har klassekammerater fra mere veluddannede familier. Det har blandt andet Kraka vist.«

Der er ingen grund til at betvivle selve det statistiske resultat. Problemet er Andersens forklaring og hans konklusion. Andersen hævder, at tilstedeværelsen af mere velstillede børn i en klasse ved en ukendt mekanisme skulle hjælpe på de mindre velstillede kammeraters indlæring. I tråd med det socialdemokratiske skolesyn drager Andersen så den slutning, at vi bør blande alle børn ligeligt i alle skoler, offentlige såvel som private.

Her er det imidlertid på sin plads at minde om den gamle statistiske sandhed, at et sammenfald ikke nødvendigvis betyder en sammenhæng. Således påviste svenske statistikere i forrige århundrede et klart sammenfald mellem det faldende antal fødsler i Skåne og det faldende antal storke i samme landsdel. Ingen påstod dog, at der var en sammenhæng.

I den aktuelle diskussion er den mest nærliggende forklaring, at både velstillede og mindre velstillede børn får høje karakterer, når de går i en god skole. Hvis den lokale folkeskole er en god skole, får alle grupper af børn relativt høje karakterer, alle er glade, og alle børnene forbliver sammen i skolen. Hvis den lokale folkeskole derimod er en dårlig skole, opdager forældrene det hurtigt, og alle vil da flytte deres børn over i en god privatskole, hvis de kan.

Det kan de velstillede forældre, mens de mindre velstillede må lade deres børn blive i den dårlige folkeskole. Derved opstår det statistiske resultat, at de mere velstillede børn får højere karakterer, mens de mindre velstillede børn bliver stående på deres lave karakterer. Årsagen er ikke, at børnene er blevet delt, men at de to grupper af børn nu går i henholdsvis en god og en dårlig skole. Christian Aage, Hørsholm

Kedsommelig tirsdagsanalyse

Tirsdagens Dupond og Dupont. Alias Mogensen og Kristiansen.

Hvor ville det dog være interessant med to debattører, som har forskellige holdninger.

Som programmet Tirsdagsanalysen er nu, er det dødsens kedsommeligt. Sorry. Hanne Williams, København