Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Velfærd og pensionsalder

»Der tales ustandseligt om velfærd, og hvad den skal omfatte. Hvorfor er tilbagetrækning og pensionsalder ikke en del af vores velfærd, men betragtes og behandles som noget helt andet?« spørger Søren Mejlbjerg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hårdt fysisk arbejde er stort set forsvundet fra nutidens arbejdsmarked.

Sådan lyder en påstand i Berlingskes leder 21. januar, nævnt i forbindelse med store bededagsdebatten, øget arbejdsudbud og hævet pensionsalder.

Påstanden er, udover at være arrogant og uklædelig for en seriøs avis, også direkte forkert. Må jeg foreslå de talende klasser at bevæge sig ud i trafikken ved 5-,6-,7-tiden om morgenen. På dette tidspunkt er stort set alle trafikanter på vej til deres fysiske arbejde, mere eller mindre hårdt.

Påstanden om det forsvundne fysiske arbejdsmarked går igen, direkte eller indirekte, i rigtig megen journalistik og reportage fra Danmarks arbejdsliv. »Alle« kan arbejde hjemmefra. »Mange virksomheder« opererer med fire-dages uge. »Man« har fyldte mødekalendere.

Der findes en anden virkelighed for rigtig mange danskere. Det er muligt, den ikke synes relevant for Berlingskes kernelæsere, men ikke desto mindre er det ikke i orden at ignorere denne virkelighed, når man taler og debatterer for eksempel pensionsalder.

Jeg har selv arbejdet i håndværksbranchen i 42 år. En murer-, tømrer-, vvs-, eller malersvend, og ansatte i mange andre fag, kan ganske enkelt ikke præstere en arbejdsuge på 37 timer med den forventede produktivitet, når vedkommende når ret meget over 60–65 år. At fungere som gammel svend kræver forståelse for ens manglende produktivitet fra såvel mester som kolleger, for eksempel at man kan gå ned i tid for egen regning.

Der tales ustandseligt om velfærd, og hvad den skal omfatte. Hvorfor er tilbagetrækning og pensionsalder ikke en del af vores velfærd, men betragtes og behandles som noget helt andet?

Søren Mejlbjerg, Odense

Jorden kalder

Flere af de lande, der støtter ukrainernes kamp mod Rusland, er yderst tilbageholdne med hensyn til at levere angrebsvåben. I realiteternes verden savner holdningen enhver form for logik, da Ukraines muligheder for at genvinde de tabte områder uden brug af offensive våben er ikkeeksisterende.

Torben Riis, Aarhus

Et godt spørgsmål

Som lovlydig skatteborger er jeg kommet i tvivl. Sådan som Danmark udvikler sig, har vi ikke længere tilstrækkeligt med læger og sygeplejersker til at opfylde hospitalernes akutbehov, tilstrækkeligt med SOSU'er til at tage sig af vores ældre, og nu mangler Kriminalforsorgen fængselspersonale til at tage sig af vores fanger. For ikke at glemme manglen på kvalificerede folkeskolelærere. Alligevel stiger udgifterne til de offentligt ansatte, medmindre det drejer sig om flere DJØF'ere, hvor flere og flere administrerer færre og færre. Der er åbenbart noget, der ikke hænger sammen, medmindre den nye koalitionsregering kan komme med en god forklaring.

Gitte Ellis, Birkerød

Tvangs- og pligtdag

Den politiske vilje vil afmontere store bededag som helligdag, men man bør tage stilling til, om det er foreneligt med Grundlovens § 4. Den siger, at folkekirken som sådan skal understøttes af staten. Her menes ikke med penge, men med beskyttelse af folkekirkens særstilling som givet i Grundloven. Fjerner man, uden en forståelse med kirken, en helligdag, så underminerer man det fundament, som Grundloven befaler Folketinget at beskytte.

Regering og folketing kan i øvrigt slet ikke med lov tvinge arbejdsgiverne til at åbne fabriksporten eller butiksdøren mere, end de selv finder det forretningsmæssigt interessant. Vi lever trods alt i et land, der er reguleret af både Grundlov og konventioner, som garanterer beskyttelse af borgerne mod tvangs- og pligtarbejde for staten.

Tvang eller pligt er betegnelsen, når politikerne pålægger borgerne at arbejde mere, fordi man ønsker større skatteindtægter. Den går ikke. Vil man have større indtægter, så må man hæve skatterne. Vi skal ikke tåle, at staten dikterer, hvor mange timer vi skal arbejde. Grundloven indeholder intet om arbejdspligt, når det ikke er for at opfylde kravet om modydelse for statens hjælp som beskrevet i § 75.

Desuden: »Ingen må pålægges at udføre tvangs- eller pligtarbejde,« lyder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 4.2. Konventionen har været dansk lov siden 1992, og der kan kun bortses fra bestemmelsen, for så vidt det angår fængslede, værnepligtige, militærnægtere eller tjeneste for staten, når denne er truet på eksistens eller velfærd.

Det korte af det lange er – forslaget overkommer ikke de juridiske forhindringer i grundlov og konvention.

Krister Meyersahm, Haslev