Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Var det ikke på tide at modernisere hele a-kassesystemet?

Man bør indføre en statslig forsikring mod arbejdsløshed i stedet for de nuværende a-kasser. Så vil alle få samme behandling, uanset hvilken faggruppe man tilhører eller hvilken uddannelse man har, mener Ib Ohlsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Bothager
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lige nu har vi en voldsom mangel på arbejdskraft samtidig med, at mange ledige afviser jobtilbud, fordi det tilbudte job ikke lige var det, de ønskede.

I mange tilfælde har det ingen konsekvenser for de jobsøgende, som åbenbart kan vedblive med at modtage dagpenge. Jobcentrene er tilsyneladende magtesløse, fordi sanktionsmulighederne ligger hos a-kasserne.

Var det ikke på tide at modernisere hele a-kassesystemet? I gamle dage havde vi sygekasser, drevet som lokale foreninger. De blev erstattet af den statslige sygesikringsordning, der sikrer at vi alle får den samme hjælp, når vi har behov for det. På samme måde forekommer det logisk at indføre en statslig forsikring mod arbejdsløshed, som så vil erstatte de nuværende a-kasser. Fordelene er, at alle vil få samme behandling, uanset hvilken faggruppe man tilhører, eller hvilken uddannelse man har.

Jeg er godt klar over, at fagforeningerne vil være kede af at skulle give afkald på a-kasserne, fordi det jo kan betyde medlemstilbagegang. Men det betyder jo så, at fagforeningerne må koncentrere sig om deres kerneområde, som er at hjælpe og støtte deres medlemmer.

Ib Ohlsen, Hellerup

Ældrekoncerter på Frederiksberg

Jeg er utrolig glad for al den opmærksomhed, kulturlivet får fra Socialdemokratiet i øjeblikket. Jeg er også glad for, at socialdemokraterne har måttet lede med den helt store lup for at finde noget, de kan være utilfredse med på Frederiksberg som tidspunktet for afholdelsen af kommunens vanlige ældrekoncerter.

Ældrekoncerterne blev i januar aflyst på grund af covid-restriktioner, og hvornår er det så mest logisk, at de bliver afholdt? Jeg vil mene, at det er lige så snart, coronarestriktionerne er ophørt, og det praktisk kan lade sig gøre.

Ældrekoncerterne på Frederiksberg er blevet afholdt i mere end 70 år. Det er en tradition – en tradition, som covid-19 i år satte en stopper for. Som konservativ er jeg virkelig stolt af koncerterne, der hvert år betyder, at 2.000 ældre får et skud kultur og et skud fællesskab. Det tror jeg er yderst kærkomment for mange, især ældre, i denne tid – og gerne hurtigst muligt. Gæsterne til ældrekoncertene er i høj grad ældre, der bor på plejehjem og ældre, hvis tilværelse i store træk har været præget af ensomhed gennem de sidste års tid.

Hvis der er nogen, der bedriver politisk rovdrift, så er det Socialdemokratiet, der er så bange for borgmester Simon Aggesens (K) velkomsttale til et arrangement for en masse kulturhungrende ældre, at de insisterer på, at der enten ikke holdes taler, eller at arrangementet rykkes til december, og at de ældre altså lige må vente til december med at komme ud og få noget kultur.

Socialdemokratiet siger samtidig, at valgkampen først skydes i gang om en måned, alligevel har byen i en tid været fuld af deres politiske kampagne – også lige foran Frederiksberg Rådhus, hvor arrangementerne vil finde sted. Socialdemokratiet er selvfølgelig helt i sin gode ret til at føre kampagne, når de vil. Men måske er det i virkeligheden deres egen skygge, de er bange for?

Carina Høedt, medlem af Kultur- og fritidsudvalget (K), Kommunalbestyrelsen på Frederiksberg

Det er søreme hårdt

Det burde ikke komme bag på Johanne Thorup Dalgaard, at debatten om jobcentrene aldrig har haft til formål at vurdere den moralske habitus hos tilfældige individer rundt om i systemet. Dens funktion er en helt anden: Nemlig præcis at dissekere den danske model, den socialdemokratiske samfundsindretning og de heraf afledte menneskelige, sociale og moralske konsekvenser.

I sin kommentar skyder Johanne Thorup Dalgaard grundlæggende ved siden af, men hun når da at få sig markeret som klar tilhænger af at fastholde svage mennesker i passivitet og fattigdom. For når vi diskuterer jobcentre, er det næppe korttidsledige, nyuddannede akademikere på dagpenge, vi skal bekymre os om. De har lige fået en lønstigning på over 100 procent, så de klarer sig nok, selvom deres forgængere fik en lønstigning på 200 procent. Det er søreme hårdt at være ung i Danmark.

Hans Jørgen Pedersen, Skovlunde