Kvindelig værnepligt

Lars Løkke Rasmussen udtalte for nylig, at det lave fødselstal er den største krise i vores samfund. Det blev fulgt op med et indlæg af politisk ordfører Monika Rubin (M). Jeg er for så vidt enig.

Derfor undrer det mig, at Moderaterne i foråret var med til at gennemføre lovforslaget om kvindelig værnepligt. 

De unge danske kvinder i den fødedygtige alder skal ud over lang uddannelse, etablering af partnerforhold og karrierestart i modsætning til mændene gennemføre graviditet, fødsel og amning. Nu skal de så oveni også til at være værnepligtige. 

Det kaldes vist et skridt frem og to tilbage.

Arne Garbøl, Svendborg

Svar til Lars Andersen

Lars Andersen (LA) fra AE-rådet går i en kronik 3. september endnu engang til angreb på de studenter, som ikke fortsætter på en videregående uddannelse efter gymnasiet. 

En problematik jeg med henvisning til analyser fra Det Økonomiske Råd og Tænketanken DEA imødegår i min kronik fra 26. august: Økonom advarer: Højere adgangskrav til gymnasiet vil ramme drenge uforholdsmæssigt hårdt.

LA henviser i sin kronik til helt nye analyser fra AE-Rådet, som skal dokumentere, at vismændene tager fejl, og at de ufaglærte unge klarer sig markant dårligere end faglærte unge. En af analyserne, der som anbefalet af vismændene, sammenligner livsindkomsterne, viser imidlertid, at faglærte har en livsindkomst på 17,1 million kroner, mens de ufaglærte studenter tjener 16,5 million kroner.

Unægtelig ikke nogen stor forskel til vismandsanalysen. Især ikke når man tager højde for, at AE-Rådets analyser om ufaglærte studenter, pga. manglende data, alene ser på de ufaglærte studenter fra årene før de højere adgangskrav blev indført i skoleåret 2019/20. 

En anden af AE-Rådets nye analyser viser således, at de højere adgangskrav må forventes at reducere problemet med ufaglærte studenter, idet andelen af ufaglærte studenter falder med stigende folkeskolekarakterer.

Et andet forhold, som med garanti også vil reducere antallet af ufaglærte studenter, er konjunkturudviklingen. De seneste års stigning i antallet af ufaglærte studenter skyldes i høj grad de mange studenter, som er strømmet ud på et glohedt privat arbejdsmarked. Ifølge AE-Rådet forventes overophedningen af arbejdsmarkedet imidlertid at aftage de kommende år.

Som jeg anbefalede i min kronik, er der god grund til at afvente erfaringerne med de nye adgangskrav, inden vi kaster os ud i nye, store eksperimenterende reformer af gymnasiet.

Herunder ikke mindst en opdeling af gymnasiet i en toårig praksisorienteret discountversion for de unge med et gennemsnit på under 8-9 på den gamle skala, og en treårig eliteversion primært for unge med akademikerforældre, som mange også fra fagbevægelsen er fortalere for. En sådan model vil uundgåeligt øge karakterræs og mistrivsel i folkeskolen.

Frans Clemmesen, cand.polit.

Fremmedord i Berlingske

Hvad dælen betyder »gentrificeres«? 

Undertegnede abonnerer på Berlingske, dvs. betaler for at læse min daglige avis. I dag var det nok! Hvad betyder denne sætning fra Berlingske 4. september, side 6?

»I takt med at befolkningen udskiftes, huspriserne stiger og de gamle arbejderkvarterer gentrificeres, bliver det stadig sværere for partiet at beholde magten i landets hovedstad. Derfor er topstyringen valg for valg blevet mere kontant. Ingen socialdemokratisk formand har så direkte blandet sig i det københavnske styre som Mette Frederiksen.«

Poul Bregninge, Måløv