Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vaccinationscirkus for de ældste borgere

Mange ældre borgere oplever, at systemet med at bestille en tid til at blive vaccineret mod covid-19 langtfra fungerer optimalt »Glæden over indkaldelsen til vaccination bliver afløst af angst og nervøsitet. Jeg frygter, at mange opgiver på forhånd,« skriver Dorthe la Cour.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Det statslige system på vacciner.dk fungerer langtfra optimalt. Ældre borgere opgiver på forhånd, fordi systemet ikke er brugervenligt.

I sagens natur frigives der alene tider i forhold til antal vacciner. Men når man logger ind, er der ingen information om, hvor mange ledige tider, der er, eller hvornår. Det betyder i praksis, at man skal gennemgå alle datoer for at se, om man har vundet i vaccinationslotteriet. Og med et begrænset antal vacciner er det jo ofte en nitte.

Hvorfor ikke rette systemet til og give borgerne information om, hvor mange ledige tider der er? En funktion som »vis mig første ledige tid« er da ikke helt på månen at forlange i 2021.

I stedet er vores ældre medborgere henvist til utallige login uden resultat. Eller til at ringe forgæves igen og igen.

Glæden over indkaldelsen til vaccination bliver afløst af angst og nervøsitet. Jeg frygter, at mange opgiver på forhånd.

Det er ganske enkelt ikke anstændigt.

Dorthe la Cour, kommunalbestyrelsesmedlem (K), Virum

Corona igen og igen og ...

Forleden gik jeg tur i den lokale bymidte. Halvtomt, stille og uden det liv, der normalt er på dette tidspunkt. Mine øjne faldt på et opslag i en dametøjsforretning.: »Vi åbner igen 1. marts. Hvis vi må for Mette«.

En frygtelig gang sludder. For hvis skyld er der lukket ned? Hvem er det, der tages hensyn til? Er der villighed til at sætte alt over styr, som er opnået de sidste måneder? Skulle opslaget ikke hellere have lydt: »Vi åbner igen 1. marts. Hvis det er forsvarligt«?

Men hele coronadebatten i dagligdagen er for mig, og vel også for hovedparten af befolkningen, en trættende tilbagevendende, men også nødvendig debat. Det er helt OK, at vi holdes til ilden, og alle anspores til at overholde restriktioner og adfærdsanbefalinger.

Men den daglige glæde ved at åbne morgenavisen er det så som så med. Den ene ekspert efter den anden har en mening, den ene efter den anden af tidligere ansatte eksperter har en mening, og kan der ikke findes en, der er villig til at udtale sig, finder journalisterne diverse borgere/kendisser, der er villige til at komme med en mening.

Diverse artikler handler til stadighed om at finde »hullerne i osten«. Hvorfor dit og hvorfor dat? Avisen minder snart mest om min barndoms »Spørge Jørgen«. Sidste side kunne man godt i et stille øjeblik ønske effektueret.

Det korte af det lange er jo, at der ikke er nogen på denne jord, der kan spå om fremtiden. Alle udtalelser og spørgsmål bygger på hændelser, der har fundet sted. Hvorfor har vi ikke set disse papirer, hvorfor fik vi ikke dette at vide, hvorfor har man ikke spurgt ... Spørgsmål, spørgsmål. Hvorfor ikke give arbejdsro til de, der er midt i suppedasen lige nu?

Til pressen skal derfor lyde en opfordring til at finde positive indfaldsvinkler. Hvad var der sket, hvis vi ikke havde ageret på restriktioner? Tænk, hvis der det sidste års tid havde været nogle solstrålehistorier, der kunne bringe smilet frem.

Det bliver spændende, når det hele har taget en positiv vending. For hvad skal avisen så indeholde?

Dennis Petersen, Værløse

Landsforræderen Donald Trump

Nu forhenværende Commander in Chief Donald Trump brød samfundspagten, dvs. statens opgave med at sikre fred og sikkerhed for alle. Han opildnede til oprør og gjorde intet for at forhindre, at fem amerikanere mistede livet.

Uanset hvad Senatet nåede frem til, er Donald Trump en landsforræder.

Klaus Ankerstjerne Eriksen, Vissenbjerg

En makrelmad kan ikke dække over den tabte tillid

Skrækbillederne fra Italien for et år siden fik befolkningen til at gå i takt, og landet lukkede ned i foråret. Det var nok, som det skulle være.

En hel befolkning har siden været plaget af skiftende nedlukninger og uforståelige handlinger fra regeringens side.

Når kendsgerninger forties, og handlinger er uklare og uforståelige, går tilliden tabt. Og med den sammenholdet.

Mette Frederiksen må grave lidt dybere i værktøjskassen. Et billede af en makrelmad er ikke nok.

Niels Nielsen, Gentofte