Det er over ti år siden, at forsvarschefen i forsvarsforliget 2013-1017 efter en konsulentrapport blev frataget det vigtige helhedsansvar og efterladt udelukkende med ansvaret for uddannelse, operative soldater og enheder.

Det betyder, at forsvarschefen ikke længere har ansvaret for forsvarets økonomi, personale, materiel og bygninger, fordi disse støttefunktioner blev organiseret i nye styrelser, der nu rapporterer direkte til Forsvarsministeriets departement. Kritik af forsvarschefen/Forsvarskommandoen, der ikke tager højde for denne nye struktur, er helt urimelig.

Medier og mange politikere samt selv forsvarsordførere mangler desværre tilstrækkelig viden om Forsvarsministeriets indretning og herunder om forsvarschefens/Forsvarskommandoens faktiske ansvarsområde. Denne uvidenhed fører desværre ofte til usaglig kritik, der skader Forsvaret og Forsvarets ansatte. Når der for eksempel bringes indlæg om »møgsager i Forsvaret«, er der ofte tale om sager i styrelser, som forsvarschefen ikke har ansvaret for.

Når Forsvarsministeriet for eksempel spørger ministeriets egen materiel- og indkøbsstyrelse, hvad det koster at anskaffe en kapacitet, svares der naturligvis korrekt. Styrelsen kan dog ikke svare på, hvad det vil koste at uddanne soldaterne mv. og eventuelt bygge nye garager m.m. til kapaciteten, for det falder uden for dens ansvarsområde. Hvor man i den tidligere organisation kunne udbede sig de samlede omkostninger hos forsvarschefen/Forsvarskommandoen, der havde et helhedsansvar, må departementet nu selv stå for denne koordinering mellem sine styrelser.

Usaglig kritik er ikke blot skadelig for ledere, der holdes urimeligt til ansvar. Det er også skadeligt for myndighedens integritet samt for den offentlige tillid til Forsvaret, der er helt afgørende i den aktuelle situation med store rekrutterings- og fastholdelsesproblemer samt en udvidet værnepligt.

Jørgen Jelstrup, oberst emeritus, Odense

Hvorfor skader vi dyr?

Der er mange onde mennesker, som faktisk ved, hvad de gør, og hvordan det påvirker andre, men som bare virker ligeglade. Det virker, som om folk ikke overvejer, hvordan deres handlinger forandrer verden.

Et eksempel, som jeg forbinder med denne type af ondskab, er dyreforsøg.

Det meste af tiden går dyrene igennem lidelse og megen smerte. De bliver holdt i bure, testet med meget giftige kemikalier, og de dør efter eksperimentet.

Dyreforsøg sker, så mennesker kan teste produkter, såsom medicin eller kemiske stoffer, til forskning for at se, om der er nogle problemer med dem.

Da de kemikalier, som bliver testet, ikke altid er sikre, bliver dyrene skadet. Det er de ofte blevet med makeup, hudpleje, hårprodukter, sæbe, osv.

Fordi disse produkter er en del af store industrier, vil de udgøre en stor del af markedet, og det forstærker efterspørgslen, og så vil flere produkter blive udviklet, hvorved flere dyr vil blive forsøgsdyr og undergå en masse smerte og bivirkninger.

Jeg mener, at dyreforsøg er en ond handling begået af mennesker, der ignorer den skade, som de påfører dyrene. Deres mål er at fremme deres produkt, selvom det påvirker andre.

Som samfund er vi nødt til at åbne vores øjne og se, at vi gør egoistiske ting, som påvirker andre.

Vi skulle prøve at tænke; hvad hvis det var mennesker i stedet for dyrene? Ville vi opføre os anderledes?

Selvfølgelig ville vi tage risici og smerte mere alvorligt, så hvorfor kan vi ikke gøre det samme for dyrene?

Julie Chihaitli, 15 år, Søborg

Velegnede kandidatlande til EU

Kære danske EP-kandidater

Hvorfor overvejes Georgien som et EU-medlemsland i fremtiden, når de netop har underskrevet »russerloven«, der i store træk erklærer, at de ligger længere mod Rusland end EU politisk set? Helt generelt er det uetisk for EU at optage lande, der er præget af korruption, mangel på rettigheder og usikker økonomi som Georgien og Ukraine.

EU har i forvejen lande, der modarbejder de kriterier, som de underskrev ved deres optagelse, som led i den store østudvidelse. For eksempel Polens anti-lgbt-tiltag gennem en årrække, selvom landet skrev under på, at de ville arbejde mod mere ligestilling ved dets optagelse. Der bør ikke være overvejelser om optagelse af lande, der direkte modsiger EUs værdier og struktur.

Julie Birch Rømer, Hjørring