Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Utidig byudvikling i Sundet

Det er ikke for sent at stoppe Lynetteholmprojektet, mener Sven Pauner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke for sent at stoppe Lynetteholmprojektet og i stedet blot forberede et fremtidigt dige/dæmning/sluseprojekt, hvor højden må kunne forøges trinvis i forhold til stigninger i havniveau. En anlægsudgift på måske en lille milliard kroner.

Kære folketingsmedlemmer, I blev imponeret over Lynetteholmprojektet, da en fadbamseglad statsminister og en øresundsbesat overborgmester præsenterede projektet for jer som et »kinderæg«, hvor de »gratis« gaver angiveligt skulle være stormflodssikringen af København (dog er en kunstig holm unødvendig hertil) og den behændige mulighed for at bruge det dejlige åbne farvand øst for Trekronerfortet, som deponisted for overskudsjord. En skændsel i sig selv, og en unødvendighed, da der i fremtiden bliver rigeligt brug for jord til digebyggerier langs mange andre kyststrækninger.

Den primære kommunalpolitiske grund til skabelsen af en Lynetteholm er det fremtidige salg af byggegrunde for at kunne afbetale en metrogæld. Det er et yderst tvivlsomt spekulationsprojekt med store usikkerheder i de økonomiske beregninger, som det fremgår af en hemmeligholdt rapport, som B.T. har omtalt.

I øvrigt har Københavns Kommune en likviditet på et tocifret milliardbeløb, som man kunne læse i en kommentar i Berlingske 19. september, så hvorfor denne maniske pengejagt i Sundet? Kommunens fremtidige boliger må kunne bygges på eksisterende jordarealer i kommunen med optimal udnyttelse af tilladelige byggehøjder.

Kan vore folketingspolitikere mon forestille sig et fremtidigt København, indespærret bag en »vold« af nordhavnsagtigt byggeri? Det vil være til evig skam for søfartsbyen København.

Stop Lynetteholmprojektet, og forbered i stedet et billigt stormflodsprojekt.

Sven Pauner, Birkerød

Minksagen

Selv i en ganske almindelig kaninavlerforening afholder man ikke bestyrelsesmøder uden et referat. Som efterfølgende udsendes til deltagerne for at bekræfte beslutningerne.

Har man i regeringen på højeste niveau afholdt møder med store emner på dagsordenen uden at føre et referat?

Det betyder jo, at skelsættende beslutninger reelt tages, uden at man har andet end de enkelte mødedeltageres erindring at trække på, når sagen sættes i værk.

Vi oplevede forleden, hvorledes den centrale minister, Mogens Jensens, hukommelse nærmest var lige så renset som Mette Frederiksens telefon. Han erindrede overhovedet intet, af hvad han havde deltaget i, havde sagt, havde hørt eller havde stemt. Det lyder ikke betryggende.

Morten Dreyer (DF), Dragør

Enhedslistens flotte valg

Man kan undre sig over, hvorfor folk er så overraskede over Enhedslistens flotte valg.

Enhedslisten er part af en ideologi baseret på, at de, der står lidt tidligere op og arbejder lidt længere end dem, der sover længere og måske slet ikke arbejder, bør betale deres del til samfundskagen. Som fru Thatcher så klart sagde det: Problemet med socialisme er, at man før eller siden løber tør for andre folks penge. .

Engang fortalte Enhedslisten os, at vi kun måtte eje vores tandbørste. I dag har man revideret dette. Nu er Enhedslisten demokratiske socialister, hvor tidligere frontfigurer bor i dejlige villaer.

Mon ikke Enhedslisten bør begynde at skæve til Dansk Folkeparti og se, hvad der sker, når man løber fra ansvaret? DF kan bedst beskrives som et irrelevant parti i dag. Deres mærkesag er nu en integreret del af partiprogrammerne hos de regeringsbærende partier.

Historiebøgerne er fyldt med eksempler på, hvad Enhedslistens ideologi fører til. Venezuela og Zimbabwe er to gode eksempler. Og Sydafrika er godt på vej til at følge i deres fodspor.

I gamle dage sagde man, at man stemte på de venstreorienterede, indtil man fik den første lønseddel. I dag er det blevet nemmere for venstrefløjen. Når en såkaldt borgerlig statsminister går til valg på løftet om mere velfærd, udvisker man forskellene.

Hans Thorn, Bari, Italien

Den konservative katastrofe på Frederiksberg

Det virker på mig, som om en nær slægtning er afgået ved døden, eller en arm er blevet amputeret. Tabet af hovedstadskommunen Frederiksberg, »den grønne ø«, er uvirkeligt i konservativ forstand! Jeg fik at vide af min kæreste, at jeg græd på selve valgnatten, da resultatet kom. Den konservative selvforståelse, især den lokale, er markant ændret efter kommunalvalget.

Man skal nok været opvokset på Frederiksberg for at dele den sorg, det er, at De Konservative tabte magten i den store by.

Jeg har boet der i 30 år. Blev som 16-årig  formand for Frederiksberg Konservativ Ungdom, medlem af forretningsudvalget i vælgerforeningen, og næsten alle de mennesker, som jeg var engageret med, var lokale konservative. Kommunen var, på godt og ondt, omfavnet af De Konservative. Dertil skal siges, at de lokale borgere er nogle af de mest tilfredse i landet, så den lokale politik var god og velført.

Vi levede og åndede med det lokale konservative styre. Lyder det dogmatisk? Det var det ikke, da De Konservative på Frederiksberg blev holdt til ilden af virkeligheden og indrettede byen som en moderne storbyskommune og en af de mest populære i Danmark. Det velkendte socialkonservative styre var velfungerende.

Det er en fantastisk udvikling, De Konservative har haft på landsplan, og det kan man som partimedlem kun være glad for. Men som lokal konservativ er skiftet fra en 112 år lang historie til nu, at folk fra Enhedslisten bliver udvalgsformænd noget af en pille at sluge.

Det vil virkelig tage en tid at forstå den ændring, som magtskiftet medfører gennem kommunen og hele byen.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Jonas Laulund, formand for Konservativ Ungdom Frederiksberg 1990-1993