I Berlingske lørdag kunne man læse en artikel om den store rapport udsendt af forskeren Simon Michaux, hvor han konkluderer, at der slet ikke er metaller og ressourcer nok i verden til at gennemføre den grønne omstilling og blive »kulstofneutral« i 2050.
Det bekymrer Berlingskes journalist, og han opsøger så en dansk energiforsker, Gorm Bruun Andresen fra Aarhus Universitet. Andresen peger på Michaux' forudsætning om batteribackup til strømforsyningen, der bør kunne dække fire ugers forbrug. En så stor batterikapacitet vil koste ufattelige mængder af metaller, primært kobber og litium, og blive prohibitivt dyr.
Andresen anfører nu to grunde til, at vi ikke behøver så stor en kapacitet. Den ene er sammenkoblingen af elsystemerne i hele Europa. Er det vindstille i Nordeuropa kan vi få strøm sydfra og vice versa. Den forklaring holder bare ikke, fordi det sagtens kan være vindstille i hele Europa samtidigt, og solen skinner ikke om natten nogetsteds. I øvrigt vil løsningen også kræve, at man har en meget stor overkapacitet i de enkelte lande, så man kan forsyne meget større områder om nødvendigt.
Netop overkapaciteten er Andresens andet bud på, hvorfor vi ikke behøver de store batterier. Hvis man bare har et kolossalt antal vindmøller, vil de selv i svag vind producere nok til at dække vores behov for elektricitet. Den teori er imidlertid også forkert. I august måned havde vi 4-5 dage, hvor Danmarks vindmøller producerede nede omkring en procent af deres kapacitet. Hvis vi nu havde ti gange så mange møller, så kunne de dække ti procent af forbruget – det duer jo heller ikke.
En voldsom overkapacitet af vindmøller vil også give andre problemer, ikke mindst ressourceforbruget til møllerne og deres elektriske opkobling. Hertil kommer spørgsmålet om, hvad vi gør, når de alle sammen producerer godt? Så har vi jo et gigantisk overskud af strøm, og hvad gør vi ved det? Man drømmer her om Power to X eller brint, men det er jo uprøvede teknologier – især hvis de skal køre på variabel og ustabil vindstrøm. Det kan formentligt slet ikke lade sig gøre.
Overkapacitet af solceller er i øvrigt endnu værre, fordi de med sikkerhed ingenting producerer om natten, og her i Nordeuropa er udbyttet fra dem om vinteren ringe. Har man kun vindkraft til at kompensere for de svingninger, er man i meget store vanskeligheder.
Ja, men ifølge artiklen har Aarhus Universitet ved modelberegninger fundet ud af, at man kan nøjes med meget mindre lagre i 2050. Den slags beregninger findes der mange af, men de udmærker sig ved altid at være meget optimistiske med hensyn til længden af perioder uden vind og sol. Det er nok farligt at lægge vores fremtid i deres hænder.
Søren Hansen, civilingeniør, Værløse
