Urimeligt angreb på IGU-ordning

»Man bør stille kritiske spørgsmål til Per Christensen, som jo ikke er i stand til at indgå trepartsaftaler, når Socialdemokratiet har magten.« Fold sammen
Læs mere

Der tales meget om børnehave og uskønne forløb. Mange godter sig, men politik er det muliges kunst. For ikke så længe siden sad Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Frederiksen (S) og Per Christensen fra 3F i et stort show i Cirkusbygningen. Derfor kan det undre, at lige netop Per Christensen, 3F, er ude i et voldsomt angreb på Lars Løkke Rasmussen (V) på grund af et foreløbigt tænkt brud af IGU-ordningen (integrationsgrunduddannelsen).

Læs også: SF: Hæv flygtninges løn i integrationsforløb

Årsagen er angiveligt, at Kristian Thulesen Dahl er ude med et forslag om, at de syriske flygtninge ikke må deltage i IGU-kurser, fordi det forbereder dem til det danske arbejdsmarked. Det er at rette bager for smed at angribe statsministeren på nuværende tidspunkt. Man bør stille kritiske spørgsmål til Per Christensen, som jo ikke er i stand til at indgå trepartsaftaler, når Socialdemokratiet har magten.

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er en tre-årig forsøgsordning, der skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked.

Ansættelsen er midlertidig og udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked.

Læs også: Det kan ikke betale sig for flygtninge at takke ja til job

Integrationsgrunduddannelsen varer to år og omfatter ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed og skoleundervisning med uddannelsesgodtgørelse. Ordningen bygger på de eksisterende overenskomster og satserne for den to-årige erhvervsgrunduddannelse.

Integrationsgrunduddannelsen er et resultat af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter af 17. marts 2016.