Første semester er lige begyndt, og de nye studerende på de naturvidenskabelige uddannelser ved Aarhus Universitet er godt i gang. Året er 2020, coronaen har midlertidigt lagt sig, og Auditorium E kan fyldes halvt op med nye studerende, som er de første med A-niveau i matematik efter gymnasiereformen i 2017. Der er tale om supermotiverede og engagerede studerende, men det bliver endnu en gang klart, at deres matematiske kompetencer fra gymnasiet ikke matcher læreplanernes ambitioner.
Selvom de vokser flere længder undervejs i semestret, er det ærgerligt, at selv studerende med et højt gennemsnit i starten reflektorisk benytter computere til at løse ligningen x + 1 = 2 og ikke kan gange ind i eller sætte udenfor en parentes. Groft sagt svarer det til, at man som engelsklærer ikke kan føre en samtale med sine studerende på engelsk, uden at hver anden sætning skal gennem Google Translate.
Berlingske bragte 16. marts kommentaren »Stands den stille amputation af gymnasial matematik«, hvor en række universitetsmatematikere kalder Undervisningsministeriets nye læreplansudkast i matematik for uambitiøs symptombehandling. Indlægget gør indsigelse mod en reduktion af de læreplaner for A-niveauet i matematik, som en del af forfatterne har været med til at støbe fundamentet til. To af os blev inden spurgt, om vi ville skrive under på indlægget.
Vi er imidlertid helt uenige. Amputationen af gymnasiematematikken har fundet sted længe gennem stoftrængsel. Stoftrængslen blev specielt forværret ved 2017-reformen.
Læreplansudkastet fra Undervisningsministeriet er i vores øjne et kærkomment indgreb, som ikke sænker det faglige niveau. Det modtages positivt af mange gymnasielærere. Stoftrængsel er gift for den matematiske indlæring og begrebsforståelse. Matematik kræver fordybelse og ikke en skøjten hen over mange emner. Vi vil strække os så vidt som til at kalde revisionen ambitiøs, i og med at den sigter målrettet mod fordybelse, bedre læring af færre emner og mere faglig frihed til gymnasielærerne. Hvad nytter det med en lang spiseseddel af emner i gymnasieskolen, hvis studenterne efter tre år ikke har opbygget en rodfæstet viden eller måske ender med at betragte matematikken som uoverskuelig og fragmentarisk.
Niels Lauritzen, lektor, fhv. studieleder, Jacob Schach Møller, institutleder og Steen Thorbjørnsen, viceinstitutleder for undervisning, Institut for Matematik, Aarhus Universitet