Unge skal belønnes – ikke beskattes

Fra 1. januar skal unge under 18 år ikke længere betale AM-bidrag, som ellers udgør 8 procent af den løn, man tjener ved arbejde. Det er en beslutning, jeg kun kan bakke op om.

Jeg er selv 18 år og har haft fritidsjob, siden jeg var gammel nok til at gå med aviser. Derfor ved jeg, hvor motiverende det er, når det rent faktisk kan betale sig at arbejde. For unge er lønnen ofte lav i forvejen, og derfor kunne AM-bidraget mærkes tydeligt. 

Det føltes uretfærdigt at skulle betale skat, når man knokler ved siden af skole og lektier. Det er vigtigt, at unge har en klar oplevelse af, at arbejde betaler sig, så så mange som muligt får den bedste gave, man kan give et ungt menneske: et ungdomsjob.

Dermed ikke sagt, at jeg ikke forstår venstrefløjens argument om, at unge skal fokusere på skolen. Uddannelse er vigtig. Men et fritidsjob står ikke i modsætning til skolegang, nærmest tværtimod.

Et ungdomsjob giver unge ansvarsfølelse i en tidlig alder og kan være med til at modvirke den alvorlige trivselskrise, vi ser blandt unge i dag. Man lærer at møde til tiden, tage ansvar og være noget for andre. På den måde bliver man dannet som menneske, og det er netop den slags unge, vi som samfund har brug for.

Til sidst er der også et principielt spørgsmål: No taxation without representation. Hvis man ikke har stemmeret og politisk indflydelse, bør man heller ikke beskattes på samme vilkår som voksne. Derfor er det både rimeligt og fornuftigt, at unge under 18 år nu slipper for AM-bidraget.

Erik Danskov Frederiksen, Venstres Ungdoms arbejdsmarkeds- og erhvervsordfører

Magt over ret

Jeg så forleden Deadline, hvor USA og Grønland igen blev drøftet. Lotte Folke Korsholm sagde noget meget interessant: nemlig at Trump udøver interessepolitik, og at han er ligeglad med retspolitik. Derfor skal vores statsminister ikke gå så meget op i folkeret mv. for det er Trump ligeglad med.

Jeg håber Mette Frederiksen hører efter. Alle er vel efterhånden klar over, at Trump kun meler sin egen kage.

Hanne Nording, København

Forsøg med skolemad

Det er en fornøjelse at se forsøg med bespisning i folkeskolen.

Alle elever har behov for mad til en lang skoledag.

Det er dejligt, vi har overskud til, at samfundet har tid og penge til at tage sig af den udgift. Forældrene er jo så overbelastet arbejdsmæssigt, at de ikke har tid/lyst til at tage sig tid til at sørge for madpakke til deres børn, samt til at de spiser den, det kræver jo opdragelse.

Det man bare undre sig over er, at der sidder pensionister, der skal betale mellem 2.500-3.000 kroner om måneder for varm mad, leveret/serveret privat eller på plejehjem.

Det er den rigtige prioritering, afskriv de ældre, og forkæl forældre og børn. Pensionisterne har jo tjent deres formål og sørget for, at vores samfund er så godt, at vi har råd til gratis mad til skoleeleverne.

John Andersen, Bjert

Trump og Grønland

Kære regering,

Få nu forklaret Trump, i en urban tone, uden fnis og hånlig latter, at som fuldgyldigt medlem af NATO, får USA lov til at patruljere, overvåge og oprette kontrolposter, så meget de anser for nødvendigt af sikkerhedsmæssige grunde. MEN at Grønland bevarer sin mulighed for selvstændighed og indtil da er i rigsfællesskab med Danmark.

Ole Borg, Hellerup

Demokratisk basislektion

Mette Sanggaard forsøger 6. januar at forklare læserne, hvorfor såkaldt aktivisme kan være godt.

Det afgørende spørgsmål er imidlertid, om Sanggaard ville se ligedan på sagen, hvis det havde været Generation Identitær eller Den Nordiske Modstandsbevægelse, der havde kastet sig ud i aktivisme ved Amalienborg 31. december, medens nationen så til i fjernsynet? 

Gad vide om Sanggaard ville forholde sig lige så forstående eller venligt undrende, hvis nationen havde været vidne til en rask lille aktivistisk demonstration fra de pågældende?

»Vi mister noget vigtigt, hvis vi på forhånd affærdiger aktivister som uansvarlige, udemokratiske eller naive,« skriver Sanggaard jo manende.

Et holdbart folkestyre handler om at fastslå de demokratiske metoder, der er fælles overenskomst om, er rimelige for at fremme politiske mål. Denne overenskomst skal kunne deles af politiske modstandere selv de argeste. 

Ingen har et privilegeret udgangspunkt eller særrettigheder til bestemte politiske metoder. 

Da Sanggaard – og med hende flere andre – sikkert ikke vil acceptere, at Generation Identitær eller Den Nordiske Modstandsbevægelse kaster sig ud i aktivisme, hverken foran Amalienborg 31. december, ved at blokere indfaldsvejene til København eller ved at kaste maling på museer, er der en tankevækkende, dyb hulhed ved Sanggaards patetiske forståelse for aktivisme. 

Forståelsen findes åbenbart kun i kraft af, at hun – mere eller mindre åbent – bifalder aktivismen, fordi den flugter med hendes egne politiske mål.

Anders Orris, Broager

Vores lidt for friske skattevæsen

»Vi har genberegnet ejendomsskatterne for ejendommen. Den nye beregning viser, at dine ejendomsskatter er højere end det beløb, vi tidligere har opkrævet. Genberegningen skyldes nye oplysninger fra Vurderingsstyrelsen«, står der i »Forslag til ændret årsopgørelse« for 2024, som er dateret 5.1.2026 og netop modtaget.

At betale 3.980 kroner.

Nuvel, vi er jo tvungne til at leve med de evige forsinkelser i ejendomsvurderingerne. Men at jeg skal betale 315,88 kroner i rente af penge, som jeg ikke vidste, at jeg skyldte, fordi det skyldige beløb endnu ikke var beregnet, synes jeg – uanset beløbets størrelse – er lidt for friskt.

Ole Brandt, Holmegaard

Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk