Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Unge kommer i klemme med »overligger«

En del unge søger til udlandet som led i en ungdomsuddannelse, for eksempel til en amerikansk high school. Fold sammen
Læs mere
Foto: EVELYN HOCKSTEIN
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er en gruppe unge, som vil ud i verden i en ung alder. Det kan for eksempel være på High School i USA, som er det mest kendte, men der er mange andre lande, som modtager en ung dansker hvert år, inden de går i gang med en ungdomsuddannelse.

Længe har de unge kunnet søge ind på en ungdomsuddannelse og søge om orlov det første år. Dette er blevet kaldt »overligger«.

Folkeskolernes uddannelsesvejleder har i år vejledt på baggrund af de eksisterende regler, der så sent som 19. januar også på Uddannelsesguiden, ug.dk, fortalte, at det var vejen frem.

for nylig blev det fra en række gymnasier meldt ud, at muligheden er blevet afskaffet. Fem uger før ansøgningsfristen. En udmelding, der er sket på baggrund af et brev fra Undervisningsministeriet – før lovgrundlaget var i orden.

25. januar er vejledningen på ug.dk blevet ændret til en vejledning om, hvordan man søger optagelse fra udlandet. Og at lovgrundlaget som et faktum er ændret fra 31. januar 2022. Trods det at loven ikke er vedtaget endnu. Samtidig kommer der besked fra gymnasierne om, at ministeriet har gjort opmærksom på, at deres lovgrundlag ikke er i orden, så udmeldingen er ikke korrekt på nuværende tidspunkt. Hvad er nu korrekt?

Argument for at afskaffe »overligger« som en mulighed kan kun være nogle hundrede unge, som søger ind i år og derfor ikke kan skubbes rundt til andre gymnasier i 2023. Til gengæld fratages de unge muligheden for at have valgt hjemmefra. De skal nu søge fra udlandet, hvis regeringen får sin vilje. Dermed er forventningen, at adgangen til internet er lige så stabil og hurtig, som det er i Danmark. Hvor blandt andet en række historier fra Tyskland under corona har dokumenteret, at stabilt internet ikke er en menneskeret.

Så hvorfor komplicere ansøgningsprocessen for denne gruppe af unge mere end højst nødvendigt? Lad dem søge hjemmefra med god vejledning og i ro og orden, nu og i fremtiden. Og lad så de unge komme ud og opleve verden uden at skulle bekymre sig om alt det herhjemme. Pia Pinkowsky, København