Ligesom alle andre på min alder, så er jeg vokset op i et samfund, hvor skærmen og i særdeleshed sociale medier fylder nærmest alt og dog stadig formår at fylde mere og mere i ikke bare unges, men alles liv. 

Tilfredsstillelsen er lige ved hånden, hvad end det er i form af en telefon eller en computer. Du er kun ét klik fra at kunne skifte kedelig undervisning i skolen ud med hurtige TikToks, reels på Instagram eller et tidsfordrivs-spil på nettet.

28. april kunne på man på DR læse, at præster begynder at tage kurser i at tackle uro og manglende koncentration blandt konfirmander, fordi eleverne ikke kan hverken sidde eller tie stille. Ligeledes kunne man 25. april i »Debatten« høre en folkeskolelærer, Thomas, fortælle om, hvordan han skal gå rundt hos hver elev og tjekke deres skærm, for, hvorvidt de laver det, de skal og er koncentreret om undervisningen. 

For utroligt mange, inklusiv mig selv, er tilfældet desværre bare, at man ofte sidder og spiller Slope eller er på TikTok eller Instagram, fordi det simpelthen er mere spændende i øjeblikket.

I både DRs artikel og i »Debatten« skal den umildbare løsning findes i, at lærerne og præsterne skal finde bedre og mere spændende måder at undervise på, så underviserne på sin vis skal konkurrere med algoritmerne om elevernes opmærksomhed. 

Dette er i mine øjne en fuldstændig forfejlet anskuelse af underviserens rolle. Underviserens rolle må aldrig blive at skulle underholde eleverne så meget som muligt, fordi den kamp kan de alligevel ikke vinde. Som samfund må og skal vi insistere på, at skolen skal være en uddannelsesinstitution og ikke en underholdningsinstitution, og at skolens formål stadig skal være at danne og oplyse.

Dertil skal siges, at dette selvfølgelig kan kombineres med, at eleverne på sin vis bliver underholdt. Men igen, når det så er sagt, så må underholdningen i sig selv ikke blive målet. For det at gå i skole og lære om krigen i 1864, lineære funktioner eller kommasætning bliver ganske simpelt aldrig lige så spændende for en skoleelev som en Instagram-reel. Det gør det ikke desto mindre vigtigt at lære om. 

Det må gerne være kedeligt. For det at kunne og turde kede sig er i disse dage nærmest en superkraft i sig selv og kan give så utroligt mange fordele i det fremtidige liv - især på uddannelsesinstitutionerne. Så i stedet for at reducere skolen eller konfirmationsforberedelserne til et alternativ til sociale medier, som man må forstå nogle ønsker, så lad os i stedet huske på det enkle og banale budskab; det er sundt at kede sig.

Laurits Monefeldt, medlem af Lolland-Falster Konservativ Ungdom og gymnasieelev​​​​​​​​​​​​