Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ung konservativ: Er det farligt at bede folk om at tage sig sammen?

Foto: Thomas Lekfeldt

Svigter vi velfærdssamfundet, hvis vi forventer, at alle skal kunne tage ansvar for sig selv? Hvor meget »velfærd« er der over, at nogen skal betale for, at andre hellere vil sidde i sofaen og kæderyge end at finde sig et arbejde?

I Danmark er satserne for overførselsindkomster så høje, at den enlige mor, som venstrefløjen har så ondt af, på trods af sin arbejdsløshed stadig har råd til iphone og cigaretter. Men fordi pengene, efter regningen for cigaretkartonen, ikke er store nok til yderligere luksusgoder, kommer den barmhjertige social- og indenrigsminister, Astrid Krag (S), i bedste Robin Hood-stil til undsætning med et ekstra tilskud til kontanthjælpen.

Krag siger, at tilskuddet vil »bekæmpe den stigende ulighed«, men kære Astrid Krag, vil det ikke lige netop resultere i det modsatte, at vi øger uligheden i Danmark? Har vi lighed i samfundet, når den hårdtarbejdende familiefar via sin topskat skal betale for de arbejdsløse akademikeres fredagsbajere, fordi de er for selvretfærdige til at tage sig et ufaglært arbejde?

Vi er alle nødt til at tage selvansvar, noget som venstrefløjen virkelig kunne lære af. Velfærd handler ikke kun om penge, men om sundhed i et samfund. Sundhed, som kommer af, at vi alle tager ansvar for os selv og for vores familie, i stedet for at kaste alt ansvaret over på staten.

Som det unge, konservative menneske jeg er, finder jeg det dybt forkasteligt, at vi har en regering, som på denne måde belønner arbejdsløsheden. Hvad er det for et signal at sende til arbejderne? Og har regeringen tænkt på, hvordan det påvirker ungdommen, at der er så let adgang til statens kontanthjælp? Søren Pape Poulsen (K) har ret, når han siger, at man »gør grin med det arbejdende folk, når overførselsindkomsterne ligger så tæt på det, man får for at arbejde«. Man gør også grin med velfærdssamfundet. Vi får aldrig folk ud på arbejdsmarkedet, hvis det kan betale sig at blive hjemme. Clara Wilstrup-Nielsen, København S