Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Ukendskab til loven fritager ikke statsministeren for ansvaret

Ukendskab til (grund)loven fritager selvfølgelig ikke regeringen og statsministeren for at bære ansvaret for en ordre, der eksekveres med militærets og politiets assistance, mener Nicolaj Schulz. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Nissen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når man læser Miljø- og Fødevareministeriets redegørelse i minkskandalen, fremgår det, at embedsmændene i alle centrale ministerier er orienteret om, at der ikke er lovhjemmel.

Jeg er selv tidligere embedsmand i Miljøministeriet, og det er for mig en vild konspirationsteori, hvis hundredvis af embedsmænd bevidst undlader at berette om den manglende hjemmel til deres respektive ministre, kombineret med at ingen ministre stiller spørgsmålet: »Sig mig, lovgrundlaget er vel på plads?«. Hjemmel er en indgroet rygmarvsrefleks i embedsværket og hos de siddende ministre. Til sammenligning skriver Barcelonas træner nok heller ikke i kampkortet til Lionel Messi, at han skal huske sine fodboldstøvler til kampen i morgen mod Real Madrid!

Men er det juridisk relevant at vide, om statsministeren faktisk havde kendskab til den manglende hjemmel? Svaret er: Nej.

Vi kan da godt som samfund undersøge det, men i en juridisk kontekst er det en tabloid og ligegyldig diskussion, fordi ukendskab til (grund)loven selvfølgelig ikke fritager regeringen og statsministeren for at bære ansvaret for en ordre, der eksekveres med militærets og politiets assistance, ødelægger et utal af familiers liv, 6.000 arbejdspladser og næsten værst af alt: Tilliden til retsstaten.

Minkskandalen er tilstrækkeligt oplyst. Regeringen med statsministeren i spidsen er ansvarlig og kan ikke undskylde sig med ukendskab til loven. Den omstændighed, at statsministeren bagatelliserer spørgsmålet om hjemmel med ordene: »Beslutningen er i mine øjne ikke forkert« (fra Go’ Aften Danmark på TV 2, 12. november 2020), må opfattes som en tilståelsessag.

Aldrig har den amerikanske journalist H. L. Menckens ord været mere rigtige om, at ethvert anstændigt menneske skammer sig over sin regering.

Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug

I Coop er der kun plads til mænd

På bare få måneder har Coops nye direktør formået at skabe mindre diversitet i Coop. Tænk at det var muligt! Alle hans direkte referencer er nu mænd, mænd og mænd. Hvide og middelaldrende.

Alle ved, at det er kvinder, som foretager langt størstedelen af hjemmenes indkøb. I Coop er op mod 70 pct. af kunderne kvinder, men på trods af det, har Coop intet ønske om at ansætte kvinder i deres ledelse. Efter endnu en omorganisering består ledelsen nu udelukkende af middelaldrende hvide, danske mænd – for de ved jo bedst, hvad den brede, danske befolkning vil have.

Direktør Kræn Østergård Nielsen siger om ændringen: »Vi står i den måske hårdeste konkurrencesituation nogensinde. Vores svar skal være, at vi vil være den virksomhed, hvor kunderne oplever, at de får mest for deres penge. Som kundeejet virksomhed skal vi være de bedste til at lytte til kunderne og bedst til at leve op til deres ønsker.«

Det virker jo som en joke, at hvide, danske, middelaldrende mænd skal sidde sammen i golfklubben og diskutere, hvordan de bedst »lytter til kunderne«, inden de kører hjem i deres dyre Mercedes'er til deres koner, som har stået for dagens indkøb.

Coop havde ét kvindeligt direktionsmedlem, Stina Glavind, men hendes stilling har man nu nedlagt. Derimod er der skabt fire nye direktionsstillinger, og alle er besat af mænd.

Irma skal også have ny direktør, så Kræn Østergård har fyret Søren Steffensen og midlertidigt konstitueret Kommerciel chef Rikke Wolff. Dog gøres det meget klart, at Rikke kun sidder i stillingen midlertidigt, Coop og Kræn skal jo lige finde den rette MAND til jobbet.

Kom nu ind i kampen Coop!

Marie Kampmann Petersen, ansat i Coop

God idé om solceller på minkfarme

Berlingske bringer 26. november et læserbrev med en idé, som Anna Dawids har fået og bringer til torvs.

Hun foreslår, at minkfarmenes tage benyttes som fundament for opsætning af solceller. Idéen – af en ikke teknisk orienteret person – er virkelig god og konstruktiv. Det er dog en måde at benytte de nu tomme minkfarmstage på. Gevinst ved et solcellesystem på en farm vil klart afhænge af tagets øst/vest vinkel; om en opstillet solcellepark reelt får fuld effekt af solen, som jo hovedsagelig skinner fra syd, når den skinner. Og hertil kan dække omkostninger til en nødvendig infrastruktur på en farm for at blive forbrugervenlig.

Den opnåede effekt fra et solcelletag skal anvendes til noget, og det kunne være til effektforsyning af gården/huset, hvor på grunden parken er opstillet. Der er brug for elektrisk infrastruktur. Men måske kan der genereres så stor effekt, at omkringliggende boliger også kan forsynes. Der kan således laves en lokal elgeneratorstation.

Effektforsyningen til normalt forbrug i et hus skal være stabil og kontinuerlig. Det betyder, at energien fra solcellerne skal oplagres i et buffersystem, som kan være opvarmning af en vandmasse, som bekvemt kan ligge i en isoleret tank under minkfarmens tag. Vand fås fra tagets regnvand. I forbindelse med vandtanken skal så etableres en omsætning fra det opvarmede vand til brugsenergi, hvilket normalt vil betyde frembringelse af 230 Volt vekselspænding. Også den funktion kan huses under minkfarmens tag. Hertil kommer så kabling til forbrugerne, måske også målere mv.

Helt simpelt er et sådant system ikke, men der kan klart tænkes i en systematisering og et forberedt standardanlæg fra industrielle leverandører.

Lad os nu se, om der måtte komme forslag og idéer fra relevante spillere.

Anna Dawids kom med den oprindelige idé, men er det nok til at få fremstillet et bærbart system, som giver økonomisk gevinst?

Arne Lillevang, Nivå

Fanden er løs i Laksegade

Det gamle ordsprog »Fanden er løs i Laksegade«, der betyder nogenlunde det samme, som »lokummet brænder«, synes til fulde at være tilfældet i sagerne om Danske Bank. Bankens hovedsæde er som bekendt beliggende i centrum af København, men hvad færre måske har lagt mærke til, så ligger hovedkontoret ud til netop Laksegade. Sager som »Flexinvest Fri«, medvirken til hvidvask via især bankens baltiske filial, og fejlbehæftet gældsindrivelse er alle møgsager, som hæfter sig til Danske Bank. Og man kan jo frygte, at det ikke er det sidste. Hvorom alting er, så kan man roligt sige, at Fanden er løs i Laksegade.

Lennart Jønsson, Hellerup

Kinesiske tilstande

I Berlingske 27. november kunne læses, at Liberal Alliance, Venstre og Konservative synes, at det er en god ide med et covid-19 vaccinationspas - eksempelvis for at kunne rejse ud af landet. Det får fuld støtte bl.a. fra hovedstadens regionsrådsmedlemmer Niels Høibye og Martin Geertsen.

Det er interessant, at det er de borgerlige partier, der ukritisk støtter den sociale kontrol, som kendes fra det totalitære Kina.

Torben Kjær, Regionsrådsmedlem for Enhedslisten, Hillerød

Dødelige drømme

I Berlingske har Asger Aamund hævdet, at den amerikanske drøm døde 3. november, da den femårige i slikbutikken blev fravalgt til fordel for Joe Biden.

Aamund må trøste sig, for hans drøm var ikke det eneste, der døde i det kølvand. Kommentaren dræbte fx min opfattelse af Asger Aamund som seriøs debattør.

Uffe Lindum, Hundsund