Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Udenlandsk kvalitets-TV kan redde seere fra DRs evige genudsendelser

Danske TV-seere, der er trætte af de evindelige genudsendelser af f.eks. »Barnaby«, kan med fordel vende blikket mod en række udenlandske kanalers kvalitetsindhold, mener Niels Elming. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech

Gennembrud på TV

Gennem lang tid har der været rejst - berettigede - kritiske røster vedrørende særligt DRs programlægning.

DR har i vid udstrækning praktiseret programmer hidrørende fra »årgang 2015« som »Hammerslag«, »Bonderøven«, »Kender du typen«, »Sporløs« m.fl.

Forsøg på at få ansvarlige beslutningstagere i tale - såvel fra DR som fra politisk hold - er »behændigt« sparket til hjørne under henvisning til armslængdeprincippet.

Nu er der heldigvis hjælp på vej.

I Berlingske er der indrykket en stor annonce om Nabolandskanalerne med oplysning om bl.a. kanalerne SVT1, SVT2, NRK, ARD, NDR og Arte, der henvender sig til seerne med kvalitets-TV  - både i kunstnerisk og filmisk henseende.

Særlig den tysk/franske kulturkanal Arte kan anbefales. Mange af programmerne er naturligvis tekstet på dansk.

Udbydernes markedsføringafdelinger har helt sikkert set det »danske udbud« af programmer fra en svunden tid.

Niels Elming, Kolding

Eksportvirksomheders selskabsskat

I disse dage diskuteres et OECD-forslag om en samlet tilgang til beskatningen af den digitale økonomi. Det er et vigtigt forslag, der meget vel kan tegne konturerne for fremtidens selskabsbeskatning. I dag er beskatningsretten til selskabers overskud knyttet op til en fysisk tilstedeværelse i et land.

OECDs forslag vil i højere grad give beskatningskompetencen til staterne hvori de multinationale selskaber har deres marked, brugere og forbrugere. Det vil betyde, at f.eks. Danmark vil kunne beskatte en del af Facebook og de andre tech-giganters overskud. Det kan dog også betyde, at store danske eksportvirksomheder som Lego og Novo Nordisk i langt højere grad kan blive beskattet af deres overskud udenfor Danmark.

Det er nok et bytte som de færreste danskere vil gå med til. Desværre takkede Danmark tidligere på året pænt nej tak til muligheden for at beskatte digitale selskaber uden tilsvarende at miste skatteindtægterne fra eksportselskaberne. Det skete under Løkke-regeringen, der stejlede ved EUs forslag om en digital skat.

EUs forslag var modsat OECDs udelukkende rettet mod digitale selskaber såsom Facebook eller Amazon. Forslaget blev som bekendt ikke vedtaget, bl.a. grundet den danske blokering.

Spørgsmålet i debatten om OECDs nye forslag er så, om det var tilstrækkeligt dengang at skyde sig selv i den ene fod eller om vi nu skal skyde os selv i dem begge?

Mikkel August von Buchwald, København

Djøficering

En artikel l Weekendavisen  med overskriften »Skrivebordsrevolutionen« beskriver, at der er ansat mange - for mange - djøffere i administrationen på universiteterne.

De job, som tidligere blev varetaget af ikke-akademikere, er nu blevet vidensprojekter i forkromet udgave, og i en helt anden lønramme.

Hvem har mon efterspurgt sådan en talentmasse? Der må være trængsel på administrationsgangene.

Sundhedsvæsenet er ligeledes blevet  djøficeret. Det er ikke altid af det gode, når folk som ikke er fagkyndige skal agere eksperter i en verden, hvor menneskeliv gerne skulle trumfe økonomien.

Resultaterne påkalder sig ikke stående applaus, skønt de er mindeværdige.

Irene Bjerrehuus, København

Det centrale problem i Skat

Skat bokser med IT-systemer fra 1960erne, lyder det i mandagens artikel i Business om tingenes tilstand i Skattevæsenet. Af teksten fremgår, at gamle IT-systemer efter mange års knopskydninger med nye IT-systemer – blandt andet som følge af ny skattelovgivning – er blevet en stor spaghetti-struktur, som går på tværs af hele skatteforvaltningen. I denne struktur indgår 275 forskellige IT-systemer.

Direktør Andreas Berggren giver i samme artikel bl.a. udtryk for, at der er ingenting, som bare lige kan løses. Det kan tage år fordi det er vanvittig kompliceret og fordi vi har så mange forskellige systemer og så kompleks en lovgivning.

Nu er det jo så let at skyde skylden på IT-systemerne, men det helt centrale spørgsmål er  vel, om det ikke er lovgivningen omkring skat og afgifter der er så kompleks og ulogisk at det faktisk ikke er muligt at udvikle IT-systemer, der kan håndtere den på en hensigtsmæssig måde.

Hvis denne antagelse er rigtig, må der fokus på, hvordan man kan forenkle lovgivningen, så den bliver praktisk håndterbar i IT-systemer. Hvis man i denne forbindelse samtidig kunne fokusere på at gøre lovgivningen forståelig for dem, den er gældende for, ville meget være nået.

Måske skulle man også gribe hele processen utraditionelt an, så man sideløbende arbejdede med lovgivning, IT-udvikling, brugergrænseflade for medarbejdere i skattevæsenet og brugergrænseflade for dem, der er omfattet af lovgivningen.

Ejvind Alf Jensen, Skive