Uden et fagligt løft i folkeskolen bryder samfundet, velstanden og produktionen sammen

Folkeskolens katastrofale sammenbrud
Den 8. september blev resultatet af den nyeste PISA-undersøgelse offentliggjort. Den viste ikke overraskende, at danske skoleelever aldrig tidligere har lært så lidt som nu.
Der er tale om et totalt svigt af vore elever, der går ti år i skole uden at lære noget som helst. De kan ikke koncentrere sig om at læse en tekst.
De kan ikke skrive, de kan ikke regne, de kognitive evner er stort set væk, og matematik og naturfag kender de intet til. Det er en total katastrofe, og når folkeskolen bryder sammen, kommer der også et fagligt sammenbrud i gymnasiet inden længe.
Bliver der ikke straks gennemført et fagligt løft i folkeskolen, er det samfundet, velstanden og produktionen, der bryder sammen. Det er en meget alvorlig situation.
Men det er en udvikling, som har været tydelig i flere år. Dog uden at nogen politikere greb ind. Det er nu ti år siden, jeg som universitetslærer kunne se, at udviklingen var på katastrofal kurs, men hver gang jeg gjorde opmærksom på problemerne med det faglige niveau i folkeskolen og i gymnasiet, var der ingen, der lyttede.
Jeg er endda (af »systemet«) blevet bedt om ikke at berette noget om, hvad jeg havde iagttaget og skrevet videnskabelige artikler om.
Nu står vi midt i katastrofen, og jeg tvivler på, at der gøres noget substantielt for at rette op på folkeskolen.
Det bliver nok ved den sædvanlige snak om ingenting. Men der bør ske noget: Først skal inklusionen ophøre og specialundervisningen styrkes. Så skal der være ro i klasserne, skærme, telefoner og AI må ikke forekomme i skolerne, de faglige krav skal hæves i alle fag, lærerne skal være uddannede i de fag, de underviser i, der skal være lektier og fysiske bøger i alle fag til eleverne.
Dette er, hvad der er absolut nødvendigt, hvis udviklingen skal vendes. Jeg håber, at eleverne fremover kan gå i en skole, der ikke som nu er udsigtsløs og tom.
Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk
Effektivitet
Med vedtagelsen af L5 (gødskningsloven) har befolkningen nu set, at noget faktisk kan gå hurtigt i Folketinget. Det er positivt, og jeg håber derfor, at Folketinget kan være lige så hurtigt med at vedtage at reducere mængden af unødvendig offentlig administration. Det haster med at sikre befolkningen mod yderligere mentalt iltsvind og socialistisk fedtemøg. Så kom straks i gang – og få det på plads inden 1. januar 2027, tak.
Fillippa Gottlieb, byrådsmedlem i Allerød Kommune for Liberal Alliance
Win-win
Et gratis tip til skatte- og vækstministeren, som angiveligt ønsker at hjælpe de borgere, der lider under tidens sindssyge ejendomsvurderinger.
Sommetider kan man lære af historien. Gennem 428 år, indtil 1857, tjente den danske stat enorme formuer på Øresundstolden. Alle fremmede handelsskibe blev ved indsejlingen til Øresund standset, og kaptajnen skulle på toldkontoret her i Helsingør angive værdien af sin last, så der kunne betales afgift af den.
Hvis kaptajnen var så dum at sætte værdien af lasten meget lavt i håb om at slippe billigt, kunne tolderen benytte sig af en regel: Kongen havde ret til at købe lasten for den (alt for lave) pris, som kaptajnen havde angivet. Det var en god forretning for staten, som dengang var lig med kongen.
Må jeg foreslå, at vi indfører princippet for at få løst vore dages skandaløse ejendomsvurdering, blot med modsat fortegn: Hvis myndighedernes it-system uden forklaring øger vurderingen af et lille rækkehus til 20 millioner, bør ejeren kunne forlange, at staten overtager ejendommen til denne vurderingspris.
Det vil gøre hundredtusinder af borgere til både mangemillionærer og gode skatteydere. Win-win.
Jørgen Lind, Helsingør
Gode initiativer
I TV Avisen tirsdag aften kunne man i et interview i forbindelse med PISA-undersøgelsens fortvivlende elendige resultater høre undervisningsminister Magnus Heunicke (S) fortælle, at der er lavet mange gode initiativer.
Man kan jo så spekulere over, hvad det er for nogle gode initiativer, for de har jo ikke udmøntet sig i nogen bedring, men tværtimod forværring. De er som med så mange andre politiske »gode initiativer« helt uden effekt, men har kostet mange penge.
Kåre Sverdrup Warberg, Nivå
Test til ældre trafikanter
Inden for den seneste tid har der været to alvorlige ulykker med ældre trafikanter.
Dels en 65 årig cyklist, der blev trafikdræbt i København og flere alvorligt kvæstede. Den skyldige var en 74-årig, som fik et ildebefindende. Den anden ulykke var en ældre spøgelsesbilist på en motorvej i hovedstadsområdet.
Problemet vil kun blive større og større. Vi har flere og flere velhavende ældre pensionister. Der er ingen tvivl om, at yngre mænd, som overvurderer sig selv, og midaldrende mænd og kvinder, som kører ukoncentreret med opmærksomheden i mobiltelefonen, har langt flere trafikulykker på samvittigheden.
Men de pårørende til den 65-årige cyklist kan ikke bruge det til noget. Der er et menneske og pårørende bag hvert eneste trafikdrab i Danmark. Siden den obligatoriske lægetest blev afskaffet, har der ligget et urimeligt pres på de pårørende til de ældre trafikanter. En følelse af medansvar for at trafikulykkerne sker.
Der er desværre en del ældre trafikanter, som på trods af at de kører meget forsigtigt, ikke selv er i stand til at vurdere deres egne evner mht. syn, hørelse og evne til at vurdere komplekse trafiksituationer.
Har man råd til en bil, har man også råd til en cykel om sommeren og en busbillet eller en taxa om vinteren i den til tider vanskelige trafik.
Morten Kindt, Aarhus
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk



