Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Uanstændig mediedækning om taxipriser

Næsten alle personalegrupper får ekstra løn på skæve arbejdsdage. Hvorfor skal taxi-chauffører hænges ud?

Alle andre må gerne tage højere priser på skæve arbejdsdage, men ikke taxi-chaufførerne – ifølge medierne. Foto: Benita Marcussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Taxigrådighed?

Ser i Berlingske en artikel med overskriften »Den tåbelige grådighed ...« om taxibranchens takster i jul og nytår.
Er der ikke en voksen til stede på redaktionen? Næsten alle personalegrupper får 50-400 pct. ekstra i løn på skæve arbejdstider, men når taxi forsøger sig med ca. dobbeltpris fem dage om året får det pressen til at skrige op, trods 10-25 pct. rabatter på de 250 hverdage.

Taxichaufførers løn er på ca. 125 kr./time. Taxiselskaberne har til dato intet tjent. Rejsebranchen og hoteller tager 300-1.000 pct. i højsæsoner. Hvad med låsesmede og blikkenslagere en almindelig lørdag aften? Her er dobbelt pris almindeligt accepteret.

Af en eller anden grund mener pressen, at en nuanceret analyse er unødvendig i dette tilfælde.
Den nye taxilov er ikke groet i taxibranchens have. Tidligere var der en samfundskontrakt, der sikrede billig taxikørsel mod, at offentlig, social kørsel foregik pr. taxi. Samfundskontrakten indeholdt også en begrænsning i antallet af taxitilladelser. Næsten al offentlig, social kørsel er flyttet fra taxi til Movia og andre, der lader underleverandører konkurrere hinanden ihjel. Dette koster skatteborgerne ca. dobbelt op.

At mange føler, at serviceniveauet i taxibranchen er så lavt, at man ikke får valuta for pengene, skyldes i høj grad, at den krævede taxi-uddannelsen er så dyr, at almindelige mennesker ikke længere søger faget. Den i øvrigt helt indholdsløse uddannelse anvendes som skraldespand for jobcentrene.

At formiddagsblade går efter en hurtig historie ved vi, men at den seriøse presse tilsidesætter al anstændighed, finder jeg nærmest skræmmende. Anders Drejer, kørende vognmand, Gentofte

Skuespil for folket

Kriminelle udviste udlændinge kan ifølge Højesteret alligevel ikke tvinges til at bo permanent i et udrejsecenter. Det afføder to spørgsmål.

Til Højesteret: Hvem er det, I vil beskytte? Den kriminelle udlænding, der vedbliver at overtræde loven – eller danske borgere? Svaret er åbenbart det første.

Til Folketinget: 750 mio. kr. til Lindholm, selvom man ikke kan tvinge kriminelle udviste til at bo der?
Er det kun skuespil for folket? Jeg synes, at Lindholm var en god idé, men nu minder det mere om, at man lader som om at »så sker der noget.«

Både i Højesteret og Folketinget savnes en klar prioritering: Det er danske borgere (uanset etnicitet, sprog, køn og alder) som skal beskyttes. Ikke den udviste kriminelle, der har misbrugt vores gæstfrihed.
Det burde være en indlysende prioritering for myndighederne, og man undres over, at det skal være så vanskeligt at gennemføre i praksis. Søren Revsbæk, Næstved

Rødt Trump-had

Gennem 100 år har rød blok ønsket toldbarrierer for at beskytte arbejderklassen mod storkapitalens udflytning af arbejdspladser til lavtlønslande. Lige så indædt har venstrefløjen gennem årtier kritiseret USAs militære tilstedeværelse i den muslimske verden. Alligevel lyder der massiv rød fordømmelse, når præsident Donald Trump hæver toldsatser og trækker USA ud af Syrien og Afghanistan, for hadet til Trump gør blind. Michael Thestrup, Brønshøj

Skab arbejdsglæde

Under overskriften »Trods årelang indsats har offentlige ansatte markant flere sygedage« 2. januar i Berlingske, erklærer  innovationsminister Sophie Løhde situationen for uforklarlig. Men er den nu så uforklarlig?

Begrundelsen for at pjække er jo, at man ikke glæder sig til at gå på arbejde, og derfor ser stort på, at man lader sine arbejdskolleger og arbejdsgiver i stikken. Konkurrenceudsættelse anbefales som en god måde at få bugt med et overnormalt fravær, men da dette argument kun har ringe betydning i offentligt regi, må det for alle parter være bedre, hvis personale og ledelse fik undervisning i, hvordan man skaber arbejdsglæde.

Det er der allerede over 20 kommuner og hundredvis af succesrige, private virksomheder og statslige institutioner i Danmark, der har fået, med det resultat, at ikke blot sygefraværet er faldet langt de fleste steder. Med den forøgede arbejdsglæde blev medarbejderne også mere effektive og kom med flere forslag til forbedring af deres arbejdsplads og arbejdsmiljø. Steen V. Skånstrøm, Nærum

Er Espersen ramt af #metoo?

Efter at have læst artiklen 3. januar i Berlingske, om Søren Espersens reaktion på Lars Løkke Rasmussens ellers meget fine nytårstale, må jeg da bare sige, at stakkels Søren Espersen nu også er ramt af #meetoo og føler sig krænket. Hvad skal det dog ikke ende med? Erik Walter Nielsen, Charlottenlund