Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Tvungen læsning for stats- og finansministeren

RETTELSE 9. okt. 2019 kl. 11:30: Denne artikel indeholdt ved publicering 8. oktober 2019 kl. 20:20 et læserbrev fra Kasper Hagemann, Kirke Hyllinge, som påstod, at statsminister Mette Frederiksen kørte uden cykelhjelm, da hun havde besøg af Irlands premierminister, Leo Varadkar, 4. oktober. Oplysningen var forkert, idet både statsministeren og hendes irske gæst kørte med cykel-airbag, som er en oppustelig hjelm. Derfor er læserbrevet slettet her, ligesom overskriften på denne artikel er ændret fra »Børnenes minister kører uden cykelhjelm« til »Tvungen læsning for stats- og finansministeren«. Berlingske beklager at have bragt dette læserbrev.

Tvungen læsning for stats- og finansministeren

Fredag 4. oktober fulgte et tillæg til Berlingske med en sober omtale af de 100 rigeste familier i Danmark. Meget interessant læsning, som dokumenterer, hvordan initiativrige, risikovillige, dygtige og flittige mennesker skaber og opretholder tusindvis af arbejdspladser, genererer fine overskud og velstand også blandt medarbejderne.

Det er alle disse initiativrige mennesker, som er fundamentet for hele Danmarks velstand.

I statsministerens tale var der ikke et eneste rosende ord til erhvervslivet, og i finanslovsforslaget er der i stedet planlagt højere skatter for erhvervslivet, øget generationsskifte-afgift, øget sygedagpengebetaling mm.

Det burde være tvungen læsning for Mette Frederiksen og Nicolai Wammen at læse Businesstillægget om de 100 rigeste fra ende til anden. Man kunne håbe, at det ville få dem på andre tanker, men sandsynligheden er ikke stor, når man husker den socialdemokratiske regeringens mantra »Velfærd først«.

Per Lausen, Værløse.

Mastedata

Det er sjovt at følge med i alle »eksperternes« udtalelser i teledatasagen. Det er tydeligt, at sagen er domineret af jurister, journalister og politikere - og ikke ret meget af teknikere. Det er derimod ikke særlig sjovt at finde ud af, hvor meget domstolene i årevis har lagt teledata til grund uden at have den mindste forståelse for data-skabelsen og -håndteringen.

Den almindelige undren eksisterer tydeligvis ikke hos de herskende klasser, men kun i den almindelige befolkning. For hvis man nogensinde har set sin »tidslinje« på en android-telefon med placeringstjenester slået til, så har man også bemærket, at nogle gange gætter computersystemerne rigtigt. Og ganske tit bliver man placeret steder, hvor man aldrig var og ganske enkelt ikke kan komme til på så kort tid.

Det er også mastedata. Og det er helt nye (Google) systemer, som driver en stor del af Googles indtægter - så der er nok smidt forholdsvis mange ressourcer efter deres udvikling. Man ønsker held og lykke til Rigspolitiet.

Hans Jørgen Pedersen, København

Forretningsidé

Da mine børn var små, havde de en bamse, som man kunne trykke på maven og så spillede den en melodi. Mon ikke der snart er en iværksætter, der producerer nogle krammebamser, der ligner Mette Frederiksen til forveksling, og som siger »undskyld«, når man krammer dem? Så bliver vi sikkert alle sammen gladere.

Suzanne Ekelund, Rødovre

Når man siger § 5 stk. 2 må man også sige § 5 stk. 2.

Er det ikke noget sludder? Slet ikke, for den første paragraf er fra boligreguleringsloven og den anden er fra andelsboligloven.

Anledningen er, at regeringen pønser på at ændre boligreguleringsloven for at forhindre boligspekulanter i at overtage udlejningsejendomme, istandsætte lejemålene og herefter sætte huslejen op. Det kan man måske godt forstå, for det er for at beskytte lejere.

Bivirkningen er desværre bare, at andelsboligforeningers ejendomme vurderes, som var de udlejningsejendomme, og hvis § 5, stk. 2 i boligreguleringsloven ændres, vil markedsværdien af ejendommene falde, og dermed andelsboligforeningernes formue, som bestemmer værdien af den enkelte andelsbolig. Det er nemlig bestemt i § 5 stk. 2 i andelsboligloven.

Hvis regeringen vil beskytte lejerne, må den også beskytte andelshaverne. Og det kan den gøre ved også at ændre § 5 i andelsboligloven, så det ikke er ejendommens ofte tilfældige vurdering, som afgør, hvor meget andelslejlighederne må koste.

Sagt på en anden måde. Afskaf de forældede regler om maksimalpriser på andelsboliger, og lad det være op til køber og sælger at afgøre prisen. Og lad det eventuelt være op til den enkelte andelsboligforening at vedtage en maksimalpris i andelsboligforeningen. Helt frivilligt efter afstemning på generalforsamlingen, og uafhængigt af dagsværdien på ejendommen. Så sparer foreningerne også det årlige honorar til valuaren.

René Poulsen, Frederiksberg