Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Trump er blot budbringeren - det hjælper ikke at skyde på ham

»Ingen medier beskæftiger sig tilsyneladende med hvordan det er gået til, at vi er havnet i en situation, hvor Trumps bizarre teater kan finde sted,« skriver Torben Riis. Fold sammen
Læs mere
Foto: JIM WATSON

Budbringeren Trump

Samuel Rachlins beskrivelse af Donald Trump er meget kendetegnende for den kritik, der gennem årene har været rejst mod USAs nuværende præsident. Ingen medier beskæftiger sig tilsyneladende med, hvordan det er gået til, at vi er havnet i en situation, hvor Trumps bizarre teater kan finde sted. At skabe tillid til et falleret politisk system er den største udfordring, verden står over for lige nu. Trump er blot symptomet på et problem, så det hjælper ikke at skyde på budbringeren.

Torben Riis, Ålsgårde

Husk de svage elever

Lederen i Berlingske forleden angriber undervisningsministeren for ligemageri, og ser det  som et socialdemokratisk fænomen. Avisen er imod, at de 65 millioner, der var til særligt begavede børn, er droppet til fordel for et alment løft til folkeskolen.

Jeg ser det mere som en løsning, for den udsultning, som folkeskolen med diverse nedskæringer siden 2001 har været udsat for, kræver i den grad investering. Der er massive problemer, der skal løses, og det kræver dygtige lærere og mange penge.

Man kan kun komme med en sådan fordom, som Berlingske gør, hvis man intet kendskab har til folkeskolens indhold. Vi taler ikke om Ritt Bjerregaards 70er-pædagogik. Vi taler om behovet for ekstra ressourcer i 2020 til en folkeskole, som har haft det svært længe. Og tro mig, de kloge og dygtige elever skal nok klare sig, og i folkeskolen får de sociale kompetencer, lærer, at folk er forskellige og at samarbejde og hjælpsomhed er et gode.

Den dygtige lærer sørger for, at alle typer tilgodeses. Den svage, den meget intelligente og den almindelige.

Jeg har intet imod privatskoler, men de har fået for højt tilskud, mens folkeskolen, der har problemerne, er beskåret, og det er forkert. Det er i min optik vigtigere at få de børn, der tabes der, på fode igen, end at de mest intelligente får en gevinst mere. De klarer sig nemlig oftest altid, da de fleste også kommer fra hjem, der stimulerer osv.

Helle Bockhoff, lærer i folkeskolen i 37 år, nu pens. overlærer, Helsingør

Klimalov

Som den skarpsindige iagttager nok har bemærket, bombarderes vi fra mediernes side med klimaets besynderligheder. Senest har man her i kongeriget vedtaget en klimalov med et meget stort flertal i Folketinget om CO2-reduktion på 70 pct. Jeg vil vove den påstand, at ikke ét af Tingets medlemmer ved, hvor meget CO2en betyder.

Det er netop min pointe. Man vedtager en 70 pct. reduktion uden at vide, hvad det betyder, og ikke mindst hvad det koster.

I lørdagens avis var der et længere indlæg om vor klimaminister Dan Jørgensen, og hans travle hverdag. Retfærdigvis skal det siges, at ministeren blankt erkender, at man ikke kender omkostningerne. Den tager vi lige igen: Hvordan i Djævlens skind og ben kan et flertal i Tinget så vedtage sådan en lov? Hvor er pressen (den fjerde statsmagt) og oppositionen? Nuvel, Venstre er lige vågnet og er forarget over, at regeringen skjuler beregninger. Kære Venstre og øvrige følgagtige partier, hvorfor i alverden stemte I så for loven?

Med andre ord vedtager man en lov, man ikke kender konsekvensen af, endsige hvad den koster.

Jørn Hodal, Dragør

Kumbel-minde

Den angivelige forfatter Sille Kirketerp Berthelsens #metoo-indlæg i Berlingske får mig til at mindes Piet Heins lille gruk:

Enhver, som kan gribe en pen og slå klatter,

har ret til at kræve at kaldes forfatter.

Men det, der er forskellen mellem forfatterne –

det står på det tomme papir mellem klatterne.

Uffe Lindum, Hundsund

Jødestjerne

Det ser ud til, at antisemitismen breder sig overalt - i Europa, i USA og også her i Danmark. Det er smertefuldt og gør mig vred, ligegyldigt om det er blandt den ene eller anden slags danskere.

Lad os gøre en indsats: Lad os skabe vores egen jødestjerne: Tegn på et stykke papir en trekant, klip den ud og læg den på en tilsvarende tegnet trekant, så den ligner en stjerne. Prøv dig frem, den behøver ikke at være perfekt, det er tanken der tæller. Skaf et stykke gult papir, tegn den over på det.  Klip hele stjernen ud, skriv med din speedmarker ordet JØDE på, og sæt den på tøjet med en nål eller et stykke tape.

Tør du gå på Nørrebro med den - eller bare gå med den, hvor du ellers færdes? Så har du gjort en indsats.

Knud Holm Nielsen, Præstø