I 2022 døde den unge iranske kvinde Jina Masha Amini efter at være blevet pågrebet af det iranske styres moralpoliti. Hun blev anholdt for ikke at være tilstrækkeligt tildækket i henhold til de iranske sharialove. 

Hun mistede livet i myndighedernes varetægt – og blev samtidig begyndelsen på protestbevægelsen »Kvinde Liv Frihed«. Næsten to år efter er forholdene for kvinder i Iran ikke blevet bedre. 

Det fundamentalistiske religiøse styre sætter voldsomme begrænsninger for kvinders frihedsrettigheder. Og de tøver ikke med at få de mest højlydte protester og kritikere til at forsvinde eller miste livet på brutal vis. Med vold, trusler og chikane truer de familier til ikke at søge sandheden om deres ofte unge piger eller drenges skæbne. Piger og drenge, der er forsvundet eller blevet dræbt, efter at de har ytret ønske om at kunne leve et liv i Iran med flere frihedsrettigheder.

Der er meget at kæmpe for på Kvindernes Internationale Kampdag. Men lige netop de iranske kvinder fortjener vores største opbakning og støtte. De skal vide, at vi ikke har glemt dem. At vi ser dem og de voldsomme overfald og begrænsninger af friheden, som de hver eneste dag må udholde i Iran.

Kampen for iranske kvinders frihed er ikke ny. I 1979 demonstrerede tusindvis af kvinder mod den daværende religiøse leder Khomeini, da han ville indføre strenge adfærds- og påklædningsforskrifter. Protesterne gjorde, at han på det tidspunkt måtte opgive diktatet og trække det tilbage. 

De kvinder, der vokser op i Iran i dag, er døtre til de mødre, der dengang protesterede. Styret er siden blevet mere brutalt, og ønsket om at kontrollere og begrænse befolkningens – og især kvindernes – rettigheder er kun blevet større. Konfiskation af ejendom, forbud mod adgang til forlystelsesparker og strenge krav til adfærd og påklædning. Det er blandt andet de forhold, som iranske kvinder må leve med og under.

Når FN i næste uge afholder den årlige kvindekommission, deltager vi også fra dansk side. På tværs af alle Folketingets partier er det lykkedes at samle opbakning til de iranske kvinders kamp. 

For selvom vi kan gøre mere herhjemme for at støtte de iranske kvinders kamp, er det også ønskværdigt, at de internationale organisationer i højere grad står op for menneskerettighederne. Også i Iran. 

Jina Masha Aminis og alle de andre iranske kvinders skæbner må ikke være forgæves. Vi har hørt deres kald.

Trine Bramsen, MF (S), ligestillingsordfører og gruppenæstformand