Brug for oprydning i regeljunglen
Jeg har fjernet 40 procent af alle lovene på mit ministerområde.
Jeg mener, at vi har for mange regler, der står direkte i vejen for sund fornuft, og som ingen kan forklare meningen med.
Hvorfor må man ikke have sin pårørende med på tur, hvis man er plejehjemsbeboer, og turen foregår i plejehjemmets egen bus? Reglerne i dag gør, at hvis eksempelvis de pårørende skal med i bussen, så skal plejehjemmet registreres som en professionel busvirksomhed med alle de krav, der hører til det.
Hvorfor må selvstændige vognmænd kun arbejde ti timer, når overenskomstansatte må arbejde 15? Det giver ingen mening, at selvstændige vognmænd skal have ringere konkurrencevilkår end deres overenskomstansatte kolleger.
Hvorfor skal en uddannelsesuge for chauffører vare 37 timer i Danmark, når den kun varer 35 timer i andre lande?
Det er der jo ingen logik i, og det kan aldrig have været hensigten, at vi skulle havne her. Derfor tager vi nu et grundlæggende opgør med de mange meningsløse regler.
En af de regler, jeg vil kaste mig over, er den såkaldte 25-timers-regel. Den begrænser, hvor længe lastbiler må opholde sig på statslige rastepladser. Hensigten var sikkert fin, men den nationale særregel overtrædes i et meget begrænset omfang, men kræver mange årsværk at inddrive og administrere.
Listen er lang, og jeg fortsætter med at afskaffe regler, så offentlige og private virksomheder kan fokusere på det, der giver værdi.
Thomas Danielsen, transportminister (V)
Det kræver mere end en saks at klippe negle
Marianne Mørk Mathiesen undrer sig her i avisen over, at der skal oprettes en journal, når man går til fodterapeut. I sit indlæg kalder hun proceduren for tidskrævende og bureaukratisk og sammenligner behandlingen med et besøg hos en frisør. Jeg kan dog forsikre Marianne Mørk Mathiesen om, at journaloptagelse ikke er et bureaukratisk påfund fra fodterapeuterne eller Styrelsen for Patientsikkerhed. Journalen er et sundhedsfagligt værktøj, der kan være afgørende for patienternes fremtidige sundhed.
Når autoriserede fodterapeuter for eksempel opdager tegn på diabetes, kredsløbsproblemer eller nedgroede negle, så sikrer dokumentationen i journalen patientsikkerheden og overblik over behandlingsforløbet. Den fodterapeut, der har behandlet Marianne Mørk Mathiesen, har tydeligvis levet op til de høje faglige standarder og krav, der gælder for autoriserede sundhedspersoner – uanset om man er fodterapeut eller læge. Journaloptagelse sker kun ved første behandling, så når Marianne Mørk Mathiesen forhåbentlig besøger fodterapeuten igen, så er den del klaret.
Lea Stentoft Berling, direktør, Danske Fodterapeuter
Et trusselregime
Nye trusler fra USA hver dag. Så kan vi lære det. – Hvor er det primitivt. Det er aldeles uacceptabelt. Der er i årevis blevet investeret i amerikanske virksomheder fra dansk side. Det har medført mange nye job i USA.
Når præsident Donald Trump nu kræver flere investeringer, så vil jeg foreslå, at der bliver lavet en oversigt over de investeringer og afledte job, der har fungeret i mange år.
Nu kræver præsidenten nye investeringer, ellers kommer der told på danske varer, der eksporteres til USA.
Præsidenten klager også over, at vi ikke køber amerikanske biler. Det er der en årsag til. Vi kan ikke få plads i vores carport!
Birte Roll Brandt, Hørsholm
Oprustning
Det er da helt klart, at vi skal opruste. Og lige så klart er det, at det er de områder, der har levet højt på, at forskellige regeringer har skåret ned på investeringer, der ellers skulle være gået til militæret.
Ja, for det er en investering. Og det er en investering i freden. Her skulle vi gerne kunne være oppe på mærkerne, således at vi bliver en lige partner til de andre.
Jens Chr. Fjeldborg, Kvistgård
Væsentlighedskriterier i Berlingske
Efter at coronakrisen blev så nogenlunde overstået, har der været dejligt stille fra sølvpapirhattene og deres konspirationsteorier.
Stilheden brydes nu efter valget i USA, hvor vi formentlig igen kommer til at høre endnu mere fra diverse underafdelinger af MAGA-kulten, som med et slag anbragte USA blandt verdens slyngelstater, hvor det blandt andet – tilsyneladende – er blevet lovligt at storme parlamentet, angribe politifolk og drive sort internethandel med narkotika med bitcoin.
Men kan Berlingske ikke sætte en nedre grænse for, hvad der bringes i min daglige morgenavis?
På det sidste er Clara Sands, fhv. USA-ambassadør i Danmark – som ingen vist savner – to gange pludselig igen kommet til ære og værdighed i Berlingske med udtalelser, som ingen rigtig kan bruge til noget.
Formentlig i folkeoplysningens hellige navn. Forleden var det hendes mening om Danmarks forhold til Grønland. Nogenlunde lige så velfunderet og mærkværdigt som Trump Juniors mærkelige optræden i Nuuk.
Kan vi ikke, for eksempel med henvisning til journalistiske væsentlighedskriterier, slippe for ligegyldige typer som Clara Sands i Berlingske? Jeg erindrer, at det sidste vi i Berlingske hørte fra hende, var, da hun under den forrige præsidentvalgkamp »afslørede«, at der var foregået stemmesvindel i hendes hjemstat, og at hendes stemme ikke var talt med. Det havde hun beviser for – altså lige indtil hun kom hjem og fandt ud af, at hendes konspiratoriske tankegang var løgn, hvorefter der blev helt stille fra hende igen.
Så min bøn til Berlingske er – selv om vi helt sikkert endnu ikke har hørt det værste fra MAGA-administrationen – at redaktionen sorterer det mest ubegavede og ligegyldige fra. Det skal vi nok finde på de sociale medier alligevel – og så finder vi det væsentlige i Berlingske.
Kresten Lundegaard, Humlebæk
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
