Coronakrisen i 2020 havde mange forskellige følgevirkninger for nutidens arbejdsmarked. 

Dengang kunne man fra den ene dag til den næste flytte tusindvis af arbejdspladser hjem, og det viste sig at være en nyttig og gavnlig løsning på et akut problem. 

Efter coronakrisens ophør fortsatte mange lønmodtagere med at arbejde – i hvert fald to-tre dage om ugen – fra deres hjem, men nu begynder nogle erhvervsledere at ønske sig tilbage til »de gode gamle dage«, hvor alle måtte måde frem i en steril kontorbygning, så ledelsen kunne se, hvad de ansatte lavede. 

Denne meget gammeldags ledelsesstil, som bygger på mistillid til den enkelte medarbejder, har adskillige kedelige konsekvenser, som det nok er værd at påpege.

Den sidste tid har vi i Berlingske kunnet læse, at man hos kæmpefirmaet Amazon ønsker at forbyde hjemmearbejde fra 1. januar, og straks kunne vi også i avisen læse, at man hos en direktør i ejendomsfirmaet Jeudan har tilsvarende tanker. Andre erhvervsfolk har også udtrykt mistillid til hjemmearbejdet. Denne udvikling er uhyre trist.

Hjemmet som arbejdsplads bygger på personlig tillid til den enkelte medarbejder, og denne tillid er et ufatteligt gode, som man bestemt bør værdsætte. Men der er også nogle andre fordele ved hjemmearbejdet. 

Transporttiden mellem hjem og arbejdsplads er for langt de fleste spildtid. Desuden er selve transporten med til at skabe trafikpres på veje og jernbaner, og det er en stor samfundsmæssig gevinst, hvis dette trafikpres kan mindskes. 

Og så er der en væsentlig klimafaktor, som man ikke må glemme. Den energi, der bruges på transporten mellem hjemmet og arbejdspladsen, spares, hvilket for øvrigt er til gavn for os alle. Derfor må man fastslå, at hjemmet (i hvert fald i stor udstrækning) er fremtidens arbejdsplads.

Mogens Nørgaard Olesen, trafikhistoriker og videnskabsteoretiker

Arbejdstid og pension: Kinderæg?

Statsministeren kan have ret i, at en almindelig adgang til folkepension ikke bør indtræde for lang tid efter de 70 år, simpelthen fordi mange ældre biologisk får skavanker med årene – eller bare ikke får praktisk mulighed for at videreføre deres arbejdsliv. For eksempel er der stadig offentlige job, der udløber, når man fylder 70, eller virksomheder, der fravælger ældre.

Økonomer m.fl. påpeger derimod, at det vil ødelægge vores velfærdsmodel, hvis vi bliver ældre og ikke forlænger arbejdslivet tilsvarende, dvs. at der mangler år, hvor vi betaler skat til fælleskassen.

Så her er en alternativ løsning:

Begræns SU/cafépenge (start senere og slut tidligere), så studerende – uanset om de er på gymnasium, professionshøjskole eller andre retninger – reelt opfordres til at have (deltids) job ved siden af studierne for at forsørge sig selv. Det er win-win: Dels opnår de unge en egentlig erhverserfaring, inden de er færdiguddannede, dels opnår samfundet mere – og billigere – arbejdskraft hurtigt. Facit lever op til økonomernes krav om flere år på arbejdsmarkedet.

Kinderæg?

Aase Hellemann, Hellerup

Useriøst angreb

I Berlingskes kultursektion lørdag kunne jeg i en stort opsat artikel læse, at »Borgmester fik en personlig rundvisning i nedrivningstruet pragtejendom«.

Det drejer sig om Smidstrupøre ved Øresund, som Johan Wedell-Wedellsborg har erhvervet af arvingerne efter Stig Husted Andersen i 2023.

Det er min forståelse, at ejendommen fremstår som et mørkt og spøgelsesagtigt hus fra fortiden, at ejendommen er i totalt forfald, og at det vil koste millioner af kroner at bringe ejendommen tilbage til fordums pragt.

Jeg har noteret, at Hørsholm Kommunalbestyrelse og herunder også borgmester Morten Slotved har været inviteret til besigtigelse af ejendommen for at være godt klædt på til at træffe den vanskelige beslutning om, hvorvidt ejendommen skal bevares, eller om den skal rives ned.

Professor i forvaltningsret Sten Bønsing problematiserer, at borgmester Morten Slotved tager på besigtigelse i Smidstrupøre – ja, han giver endda udtryk for, at borgmesteren ikke har noget som helst at gøre i enkeltsager – underforstået besøg i ejendommen.

Professoren udtaler sig særdeles skråsikkert i denne sag, men efter min opfattelse har han ikke en virkelighedsnær forståelse for, at borgmesteren har både ret og pligt til at besigtige Smidstrupøre, når han sammen med de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer skal træffe en vanskelig beslutning om ejendommens fremtid.

Jeg er ganske godt tilfreds med, at vi har en borgmester i Hørsholm Kommune, som også i denne sag sætter sig grundigt ind i en vanskelig problemstilling, før han træffer sin beslutning.

Kurt Erling Birk, Vedbæk

Har du et dilemma, du gerne vil have svar på? Skriv til Berlingskes brevkasse på brevkassen@berlingske.dk