Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Trafikforlig uden større perspektiv: Her er fem bud på bedre løsninger

Foto: Claus Fisker

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik forleden et trafikforlig, hvor der blev drysset millioner ud til enhver lille provins. Jeg så ellers hellere, at man i stedet i en 30 årsplan havde investeret pengene på fem områder:

1. I EU-regi arbejde for og afsæt penge til, at der etableres et finmasket net af højhastighedstog mellem alle større byer i EU til erstatning for en stor del af Mellemeuropas flytrafik. Det vil give transporttider fra København på to timer til Berlin / Hamburg på tre timer til Prag / Amsterdam på fire timer til Bruxelles / Wien på fem timer til Paris / Geneve. I Danmark etableres kun fire stationer (København, Århus, Ålborg og Odense).

2. Antallet af lastbiler halveres ved at forbedre jernbanegodstransport med øget brug af containertransport på langdistancekørsel. Der etableres ladestationer til overførsel af containere mellem lastbiler og godstog. Ved at halvere lastbilsmængden bliver der meget mere plads på vejene til den stigende mængde biltrafik.

3. Der etableres meget store parkeringsanlæg, hvor de store indkørselsveje snitter S-bane- og metronettet, f.eks. ved Ryparken/Lyngbyvej, ved Hillerødmotorvej, ved Jyllingevej, ved Ny Ellebjergvej, ved Amagermotorvejen. Månedskortet fungerer som P-billet.

4. De største byer etablerer i deres indre by områder, hvor det kun er tilladt at køre med el-biler

5. Der udvikles på et offentligt udbud mindre eldrevne biler (en slags tuk-tuk'er) beregnet til billig taxikørsel i bymidter (maks. hastighed 50 km/t. Disse elbiler erstatter al form for taxikørsel i de indre byområder.

En sådan plan havde løst nogle af Danmarks og Europas største udfordringer trafikalt og klimamæssigt. Hans Lyndrup, Hvidovre

Det er borgerlig logik, Løkkegaard

Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Morten Løkkegård, trådte i går op på den helt store klinge, da han her i avisen reagerede på Søren Pape Poulsens og mit indlæg om selvbestemmelse over selskabsskatten i EU.

Måske er gårsdagens svada en begyndende kampgejst hos Morten Løkkegaard, men for en god ordens skyld: Min partiformand og jeg argumenterede blot ud fra helt åbenlys borgerlig logik. Vi ønsker, at medlemslandene i EU har fuld frihed til selv at fastsætte niveauet for selskabsskatten og skabe rammerne for et erhvervsvenligt klima. Det handler i al sin enkelhed om at skabe de bedste betingelser for fri konkurrence landene imellem, og derfor skal skattepolitikken forblive et nationalt anliggende. Vi så helst selskabsskatten afskaffet, fordi den hæmmer virksomhedernes investeringslyst og dermed begrænser væksten, men det skal medlemslandene selv bestemme! For styrken i EU er, når vi samarbejder, hvor det gavner. Pernille Weiss, spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget for Det Konservative Folkeparti

Landstrøm ved Langelinie

Det var med interesse, jeg læste om Københavns Kommunes og Københavns Havns (CMP) planer om at indføre landstrømsanlæg til krydstogtskibe, der anløber København. Dog undrede det mig, at der ikke var nævnt noget om, hvad skibene skal betale for at modtage denne strøm.

Da alle skibe har en såkaldt »inport consumption« (havneforbrug), hvilket vil sige, at de forbrænder dieselolie eller den tungere og mere forurenende fuelolie for at producere strøm til alle aktiviteter om bord, mens de ligger ligger i havn, såsom lys, madlavning, rengøring, vask, underholdning osv. Dette forbrug ligger på mange ton per døgn. Et simpelt fragtskib på ca. 50.000 tdwt (med 20 mands besætning) bruger, når dets kraner anvendes til lastning eller losning op til fire-fem ton i døgnet. Hvad bruger et krydstogtskib, der er flere gange så stort, med op til 3.500 passagerer og næsten lige så stor besætning ikke?

Må jeg derfor foreslå: Rederierne skal afregne tilslutning til landstrøm med prisen på den olie, skibene ville have forbrugt uden landstrøm. Det kunne tænkes, at denne afregning kunne være en del af havnepengene for at anløbe CMP, hvorfor man måske skulle lade CMP alene stå for anlægget. Det ville sikkert, på sigt, være en god forretning for CMP. Og det kan ikke gå for hurtigt at få Langelinie med på landstrøm, da det er langt tættere på København og boligområder end Oceankaj. Erik Walter Nielsen, Charlottenlund