Træk nazi-memoirer tilbage

Udgivelsen frikender f.eks. Kam for rollen som Schalburg-chef ved at konkludere, at »der ikke blev uddannet terrorister på Schalburgskolen i første del af 1943«. En god del af kildematerialet, herunder Kams egne udtalelser, peger i den modsatte retning, og historikerne vægrer sig da også ved at underbygge påstanden.

Udgivelsen af Søren Kams erindringer er en påmindelse om, at det ikke altid er en god idé at overlade historieskrivningen til de mest etablerede historikere. I »Et liv uden fædreland« forherliger nazisten forudsigeligt nok sig selv, men de mest overraskende fejl står historikerne Mikkel Kirkebæk og John Lauridsen for. De frikender f.eks. Kam for rollen som Schalburg-chef ved at konkludere, at »der ikke blev uddannet terrorister på Schalburgskolen i første del af 1943«.

En god del af kildematerialet, herunder Kams egne udtalelser, peger i den modsatte retning, og Kirkebæk og Lauridsen vægrer sig da også ved at underbygge påstanden.

I forsommeren 1943 foreslog Kam den rigsbefuldmægtigede Werner Best at bruge schalburgfolk til »anti-terror«. Ifølge Kam gav Best tilladelse i august 1943, hvorpå Kam og to andre myrdede den tyskkritiske journalist Carl Henrik Clemmensen få dage senere. Dermed berøres en besættelseshistorisk milepæl, idet det første terrordrabsoffer i Danmark måske var Clemmensen og ikke Kaj Munk.

Blandt Kams 60 elever fandtes fire af de fem værste danske terrorister målt i antal drab på danske civile 1943-45: Kaj Bothildsen Nielsen (deltog i 55 drab), Ib Nedermark Hansen (45 drab), Aage Mariegaard (15 drab), Robert Lund (15 drab) og Harry Ibsen (7 drab) for blot at nævne nogle.

Persongalleriet er kendt, men unævnt, og det er desværre ikke bogens eneste fejl. Kams dokumenterbare forbindelse til centrale aktører i jødeforfølgelsen, herunder Best, affejes f.eks. også. Som foreløbigt svar har forlaget Lindhardt og Ringhof i Berlingske beroliget med, at Kirkebæk er lektor og ph.d., mens Lauridsen er forskningschef og dr.phil. Titlerne er fine, men dokumentation ville være bedre.

Findes dokumentationen ikke, bør forlaget trække bogen tilbage med henblik på korrektur og eventuel genudgivelse. For vil man absolut score mammon ved at slippe Kams nazistiske tankegods løs på sagesløse læsere, må perspektiveringen intetsteds fremstå som et udokumenteret defensorat.