Tørklædet indikerer et andet kvindesyn

»Det er ikke rimeligt, at man efterfølgende kræver særhensyn på arbejdsmarkedet, på undervisningsområdet, i sygehussektoren, i retsvæsenet osv.« Modelfoto Fold sammen
Læs mere

Der diskuteres igen forskellige forbud mod religiøs påklædning. For mig gerne, når der findes borgere, som ikke kan justere deres påklædning eller adfærd efter det samfund, de lever i. Principielt mener jeg dog, at det er enhvers frie ret inden for politivedtægtens bestemmelser at klæde og opføre sig efter eget valg.

Men man må bære konsekvenserne af disse valg. Det er ikke rimeligt, at man efterfølgende kræver særhensyn på arbejdsmarkedet, på undervisningsområdet, i sygehussektoren, i retsvæsenet osv. Der mangler i den grad en afgrænsning af, hvad omverdenen skal tolerere uden at risikere absurde sagsanlæg.

Jeg vil afvise enhver anklage om racistiske overtoner. Jeg er selv en fornøjet del af en, via tilgiftning, meget broget familie, hvad angår hudfarve, sprog, kultur og religion. Men vi har base i Danmark og indretter os derefter. Vi lytter til »krænkelseskulturen«, men har heldigvis et betydeligt frisprog i familien. Den gudesmukke mørke pige tilbyder med glimt i øjet »negerkys«, og pigen fra Hong Kong vælger målbevidst den gule brik i et brætspil om farver, når der indikeres »hudfarvet«.

Jeg behandler naturligvis patienter i alle slags outfits og har uden problemer haft unge muslimer ansat, piger som drenge, men ville have det svært med religiøs påklædning. Jeg kan f.eks. ikke have en pige med tørklæde ansat.

Tørklædet indikerer, om ikke andet, et fuldstændig andet kvindesyn end mit, og jeg opfatter det som en demonstrativ provokation. Hvis et sådant motiveret valg ikke skulle være mig tilladt i Danmark ville jeg føle min frihed alvorligt krænket, og hvad blev der egentlig af min frihed, hvis jeg ikke kunne fravælge religiøst prægede personer som autoriteter?