Tør du, Vanopslagh?

Du er stolt af at være liberalist og kommer med dit nye forslag om at afkorte dagpengeperioden fra to til ét år, fordi du mener, det er rimeligt og vil skabe et større arbejdsudbud. Du mener, at det vil gavne vores samfund at stramme skruen over for de ledige, fordi du påstår, at der er mangel på arbejdskraft – går jeg ud fra?

Jeg er helt sikker på, at du er en rar fyr, som jeg gerne vil drikke en fadbamse med! Derfor vil jeg udfordre dig med følgende: Kan du skaffe mig kontaktoplysningerne på bare tre virksomheder, der vil stå frem og sige, at de ikke kan finde egnede kandidater til et konkret opslået fuldtidsjob i Hovedstaden?

Beklageligvis tror jeg, at dit forslag om at nedsætte dagpengeperioden er et udtryk for en naiv og forkælet indstilling til mennesker, som du ikke respekterer. Desværre står du ikke alene med at finde syndebukke blandt marginaliserede medborgere. Det er nemlig den samme enfoldige, privilegieblinde og nedladende retorik, som alle ledige altid har måttet lægge ører til, og som blandt andre det grønlandske folk til alle tider har været offer for.

For i den virkelige verden er det min oplevelse, at det er en falsk påstand og en myte, at der er mangel på arbejdskraft. Til gengæld er der som aldrig før mangel på ordentlige arbejdsforhold, hvor medarbejdere kan oppebære et økonomisk eksistensgrundlag og rimelige arbejdsforhold.

Derfor spørger jeg dig: Er udfordringen forstået? Altså, kan du helt enkelt henvise mig til tre virksomheder, der har ordentlige overenskomstmæssige arbejdsforhold og påstår, at de mangler arbejdskraft? Så garanterer jeg, at jeg finder velkvalificerede medarbejdere i løbet af en uge. Som bonus giver jeg en fadbamse som tak for din indsats.

Anne Grønlund, Dragør

Betjente i skattebetalt fly

Hvorfor skal den danske stat og dermed danske skatteydere betale for, at der flyves danske politibetjente til Grønland for at garantere sikkerheden i forbindelse med besøget af en amerikansk sekundapolitiker og en tilfældig amerikansk civilperson, der ikke er inviteret, og som ingen har bedt om at komme til rigsfællesskabets område?

Nu må regeringen reagere skarpt på disse letkøbte amerikanske provokationer, hvor Trump & co. udfordrer rigsfællesskabet. De afslører ikke andet end et lavt intelligensniveau.

Niels Henrik Jessen, Korsør

Amerikansk er spild af penge

Berlingskes journalist Andreas Lindqvist var til briefing hos en stor amerikansk våbenproducent og stillede spørgsmålet: Kan vi stole på jeres våben i lyset af jeres regerings fremfærd over for allierede? Andreas Lindqvist fik intet svar!

På den baggrund er det uansvarligt, hvis Danmark køber amerikanske Patriot- og IFPC-luftforsvar. Hvad skal vi med amerikansk luftforsvar, når USA kan lamme det med en kill switch og nægte os reservedele, hvis vi ikke makker ret?

Danmark mangler luftforsvar, både langtrækkende og kortrækkende. Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse har indsnævret feltet af leverandører til at blive Danmarks langtrækkende jordbaserede luftforsvar: Det bliver enten amerikanske Patriot eller fransk-italienske SAMP/T NG.

Danmark står også over for indkøb af kortrækkende luftforsvar. Der er fire systemer tilbage i feltet. NASAMS-systemet fra Norge, IRIS-T SLM fra Tyskland, VL MICA fra Frankrig og amerikanske IFPC.

Hvad skal vi med det amerikanske luftforsvar, Indirect Fire Protection Capability (IFPC), hvis soldater og befolkning tvivler på, at det virker, hvis der bliver krig?

Danmark har hidtil købt amerikansk våben i stor stil, fordi det blev opfattet som betaling for USAs beskyttelse og atomparaply. Det løfte gælder ikke mere. Nu ved vi ikke engang, om de købte F-35-fly virker? Danmark planlægger at investere mellem 19 og 25 milliarder kroner i de to nye luftforsvarssystemer. Hvis forsvarschef og politikere vælger amerikansk, kan det være spild af penge.

Lars H. Nielsen, Hvidovre

Coca-Cola i Danmark

Det er ærgerligt, at der er en faktuel fejl i lederen 22. marts vedrørende USA-boykot. Der står, at Coca-Cola er blevet produceret på Carlsberg i 91 år og derfor i høj grad er et dansk og lokalt produkt.

Coca-Colas historie i Danmark startede ganske rigtigt for 91 år siden. Ikke hos Carlsberg, men hos Premier Is, som producerede sodavanden indtil 1936, hvor bryggeriet Wiibroe i Helsingør overtog den indtil 1943. Midt under Anden Verdenskrig stoppede produktionen på grund af rationering og handelsrestriktioner, og det var ikke muligt at købe Coca-Cola i Danmark før 1959.

I årene efter krigen kunne man købe Coca-Cola i Sverige, og jeg er så gammel, at jeg kan huske, at vi sejlede til Landskrona og købte grønne, klare glasflasker med Coca-Cola. Det var almindeligt for mange københavnere at tage til Sverige efter krigen for at købe de varer, som ikke var tilgængelige eller meget dyre i Danmark. Blandt andet bananer, nødder, kakao, kaffe – og Coca-Cola. Vi tog de tomme flasker med retur til Sverige, næste gang vi tog på indkøbstur til Landskrona.

I 1959 overtog Dadeko A/S rettighederne til Coca-Cola i Danmark. Salgschefen hos Dadeko var den berømte fodboldspiller John Hansen, som blev en af de allerførste danske professionelle fodboldspillere. Han spillede i Italien i mange år, og efter hjemkomsten til Danmark blev han salgschef hos Dadeko. Jeg var i 1970erne til møder med ham vedrørende priser på Coca-Cola til en supermarkedskæde, hvor jeg var ansat. I 1997 købte Carlsberg Dadeko. Derved fik de produktionen af Coca-Cola i Danmark og har haft den lige siden. Men det er altså kun 28 år.

Lise Schou, Ballerup

Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk