Vi kan rykke markant ved sundhedstilstanden i Danmark gennem en koordineret politisk indsats. Den lærdom fra coronakrisen skal vi bruge til at forebygge de sygdomme, som er forbundet med fed kost, rygning, alkohol og manglende motion. Sådan konkluderer Bente Klarlund og Morten Grønbæk i deres kronik 1. juli.
De har fuldstændig ret i, at forebyggelsen af sygdomme bør tilrettelægges mere rationelt i forhold til, hvad der er mest skadeligt. Og de har fuldstændig ret i, at rygning er ekstremt farligt.
Men kæden hopper af, når de to sundhedseksperter sætter lighedstegn mellem rygning på den ene side – og tobak og nikotin på den anden side. Man kan sagtens indtage tobak og nikotin uden at ryge, dvs. uden den afbrænding, der er så skadelig, fordi den skaber de fleste af de kræftfremkaldende stoffer.
Det er paradoksalt, at Klarlund og Grønbæk skriver, at de vil have en mere rationel politik, men samtidig overser noget så fundamentalt. Alt er ikke lige farligt. Og hvis vi lader som om, det er tilfældet, kommer vi til at træffe usammenhængende politiske beslutninger.
Det er rigtigt, at der også er risici ved at indtage tobak og nikotin uden at ryge – nemlig ved at dampe, tygge eller indsnuse. Men den risiko er markant lavere end ved afbrænding, altså rygning. Det er for længst blevet bekræftet af uafhængige forskere og af både sundhedsmyndigheder i USA, Storbritannien, Holland og New Zealand.
Denne erkendelse er ikke nogen lille detalje. Den er afgørende for at redde og forlænge liv. Hvis man kan flytte voksne hard core-rygere over på mindre skadelige alternativer, kan man forbedre folkesundheden betragteligt.
Det bedste ville selvfølglig være, om folk helt droppede tobak og nikotin. Men nogle gange er verden ikke perfekt, og man må gå efter det næstbedste. Hvis sundhedseksperterne overser dette banale faktum, vil deres gode hensigter komme til kort. Christopher Arzrouni, kommunikationschef, Philip Morris ApS
