Tillykke, Berlingske

Fra tid til anden kan man blive forundret over, hvilke »nyheder« der kan finde vej til de danske avisers spalter.

Et godt eksempel findes i nærværende avis fra mandag. Under den mundrette rubrik »Danmarks grønne trepart vil kun reducere den globale udledning med 0,0044 procent i 2030« forklarer man, at den grønne trepart faktisk slet ikke er så god igen, fordi den jo ikke løser alle verdens klimaproblemer.

Undskyld mig, men er det først nu, at det er gået op for Berlingske, at Kalmarunionen er gået i opløsning, og at Danmark i dag er et lille land? Altså fair nok, men en nyhed er det vel næppe, når det skete for ungefær 500 år siden.

Nej, den grønne trepart kommer ikke direkte til at have nogen synderlig indvirkning på den globale udledning. Det var heller aldrig tanken. Det tror jeg heller ikke, at nogen har påstået.

Tanken var todelt.

For det første er den grønne trepart et kvantespring mod at nedbringe Danmarks Co₂-udledning og sikre et sundere og grønnere Danmark, hvor natur og landbrug kan eksistere side om side. Det har værdi i sig selv.

For det andet håber vi med den grønne trepart at vise en vej. Overalt i Europa har vi på det seneste set, at spørgsmål om klimaindsatser på landbrugsområdet kan føre til splittelse og brand i gaderne. I Danmark satte vi os sammen og fandt en løsning, som både de grønne organisationer og landbruget kunne se sig i. Vi fandt et kompromis, et eksempel til efterfølgelse.

Selvom vi – til Berlingskes overraskelse, åbenbart – er et lille land, så har vi altså et ansvar for at skubbe på den grønne omstilling. Det ændrer heller ikke meget på Frederiksbergs samlede udledning, at jeg kører i elbil, affaldssorterer og slukker lyset efter mig, når jeg går, og det ændrer heller ikke meget på Danmarks samlede udledning, at Fanø reducerer sit CO₂-aftryk. Vil Berlingske også bringe de artikler?

Hvis alle afstod fra at gøre noget ved den grønne omstilling, fordi »de jo ikke er så mange«, ville vi aldrig komme nogen vegne. Jeg er stolt af, at Danmark – som det lille land vi er – går forrest i forsøget på at inspirere udlandet til en grønnere verden. Det synes jeg ærligt havde været en mere interessant rubrik.

Jan E. Jørgensen, politisk ordfører, Venstre

Bevar den klassisksproglige studentereksamen

Regeringens finanslovsforslag lægger op til at sløjfe den særlige støtte, som gymnasiefagene Græsk og Latin nyder, et beløb på cirka fem millioner årligt. 

I enhver regering er det beskåret at tilpasse udgifterne til indtægterne. Men jeg vil opfordre alle socialdemokrater, venstrefolk og moderate – medlemmer af partier med en stærk dannelsesprofil – til at genoverveje, om I vil sløjfe den ældste af studieretningerne i gymnasiet. 

Der er så megen dannelse, flid og kundskab gemt i det at lære græsk og latin, at vi ikke kan være bekendte ikke at tilbyde vores ungdom den mulighed. Uden tilskuddet vil Danmark ligesom Sverige og Norge blive et land uden folk, der kender de gamle sprog. 

Har vi virkelig råd til at gøre dansk åndsliv endnu mere sprogløst, end det i forvejen er? Hvad vil det betyde for niveauet på danske universiteter, hvor der i den grad mangler sproginteresserede – til skade for både eksporten og dannelsen? 

Jeg er stolt over at se frugten af den klassisksproglige studieretning spire frem hos de tidligere elever, som jeg har haft til græsk i Herning, og som nu uddanner sig til for eksempel fysioterapeuter, jurister eller lærere. Jeg kan ikke give dem noget finere!

Andreas Hjort Møller, lektor, Herning

Anonym ytringsfrihed?

Der foregår i øjeblikket en livlig debat for og imod total ytringsfrihed på sociale medier. Jeg er principielt for ytringsfrihed under ansvar, men ikke så glad for anonym ytringsfrihed på nettet.

I gamle dag betød ytringsfrihed, at man kunne stille sig op på en ølkasse i Fælledparken og fortælle alle, der gad lytte, at man syntes statsministeren var en idiot. Man vidste hvem der ytrede sig, nemlig ham på ølkassen, og der var en naturlig grænse for, hvor mange der kunne komme tæt nok på til at lytte. Fint nok.

Men nu kan man på sociale medier anonymt og ansvarsfrit fortælle millioner af fremmede alt det vrøvl, man lige i øjeblikket har brug for at komme af med. Det mener jeg ikke er i orden.

Jeg ved ikke, om det er teknisk muligt, men hvor ville vi slippe for meget skidt på nettet, hvis man altid kunne se, hvem afsenderen var. Der ville stadig være fake news og den slags, men man ville kunne drage afsenderen til ansvar.

Ulrik Zimmermann, Holte