Dette er et debatindlæg. Det er skribentens holdning, der kommer til udtryk. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.
Tidligere overvismand: Lovgiverne må vågne op og genindføre et helt afgørende element i vores unikke realkreditsystem
Realkreditsvigtet
Folketingets svigt i relation til vores realkreditsystem afspejles regelmæssigt i store reklamer fra de aktører, blandt andet Goodlife og friværdiplus, der udnytter svigtet. Men alligevel er der ingen reaktion fra de folkevalgte.
Svigtet skete i 2010, da personlig kreditværdighed blev gjort til den afgørende forudsætning for boliglån, hvor det hidtil havde været boligens friværdi, det såkaldte murstensprincip, der var afgørende for et realkreditlån.
Dette skifte blev formaliseret i »Bekendtgørelse om God skik for boligkredit« i 2010 – i øvrigt en ret ironisk benævnelse. Denne bekendtgørelse, seneste version fra 2023, indeholder et helt kapitel, kapitel seks, om kreditværdighedsvurdering. Heri står blandt andet:
»En boligkreditgiver må alene indgå en boligkreditaftale med en låntager, hvis resultatet af kreditværdighedsvurderingen sandsynliggør, at låntageren kan overholde boligkreditaftalen.« Så tydeligere kan skiftet vel ikke udtrykkes.
Det har især ramt personer med friværdi og med udsigt til eller allerede i pensionisttilværelsen, hvor lavere indkomst stopper for personlig kreditværdighed.
Det burde ikke komme bag på vores lovgivere, at der er aktører, der vil tilbyde at hjælpe boligejere – især pensionister – ud af denne klemme, hvis de ønsker at blive boende. Det kan der være mange årsager til: blandt andet nærhed til venner og familie.
Og det bør heller ikke overraske, at disse aktører tager sig godt betalt – og at deres tilbud derfor også er langt mere byrdefulde for dem, der vælger denne udvej, end realkreditbelåning ville have været.
Realkreditten var desværre selv medvirkende til amputeringen i 2010 ved uansvarlig og grov overbelåning op til finanskrisen, hvor det blev blæst på murstensprincippet i en grad, der kun kan fordømmes. Ikke mindst bogen »Andre folks penge« fra 2013 skrevet af Niels Sandøe og Thomas G. Svaneborg viser, hvor uansvarlig og grov overbelåningen var.
Men det var de ansvarlige i realkreditsystemet, der burde være straffet herfor – og ikke almindelige borgere. Lovgiverne må vågne op og genindføre et helt afgørende element i vores unikke realkreditsystem. Og med lånegrænser og kontrol heraf med tilhørende sanktioner vil genindføringen af murstensprincippet ikke udfordre den finansielle stabilitet.
Christen Sørensen, fhv. overvismand, Frederiksberg
Kinas rolle i krigen skal frem i lyset
Gennem længere tid er det blevet fremført, at Ruslands krigsførelse i Ukraine i vidt omfang er afhængig af kinesiske leverancer, ikke mindst af tekniske komponenter til droner og missiler. Uden denne støtte ville Rusland næppe være i stand til at opretholde krigen.
Hvis det er rigtigt, må der findes konkrete virksomheder bag disse leverancer. Derfor er det rimeligt at spørge: Kan navnene på de kinesiske virksomheder, deres europæiske afdelinger, datterselskaber og underleverandører ikke blive gjort offentligt tilgængelige for os alle?
Kendskab til virksomhederne ville give både forbrugere og politikere mulighed for at reagere med boykot. Virksomheder, der tjener på at holde en krig i gang, bør ikke kunne gøre det upåagtet.
Torsten Blichert, Birkerød
Etablering af datacentre
I øjeblikket protesterer mange mod etablering af flere datacentre på grund af deres høje elforbrug og placering i boligområder.
Første problem kan i princippet løses relativt let: Stil krav om, at datacentre skal have egen elforsyning uafhængigt af det offentlige elnet. Der skal i den forbindelse selvfølgelig stilles de relevante miljøkrav.
Hvis et datacenter ønsker at blive tilsluttet det offentlige elnet, skal det dokumenteres, at de inden for hvert enkelt døgn leverer mere strøm til det offentlige net, end de forbruger – igen for at sikre, at det offentlige net ikke overbelastes.
En sådan løsning vil også hjælpe med til at mindske lysten til at lægge datacentre i boligområder, da etablering af egen strømforsyning kræver et større areal, og det vil dermed opmuntre datacentrene til at lægge sig i yderområder, hvor grundpriserne er lavere.
Steen Ehlers, Birkerød
Træd ud af Menneskerettighedskonventionen
Den 7. november er der en artikel i avisen om, at udvisningsdømte voldsmænd hiver Danmark for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for brud på deres menneskerettigheder.
En absurd sag, der burde afvises af domstolen, hvilket den næppe bliver, da vi oplever, at domstolen ofte indtager rollen som beskytter af voldspersoner på ulovligt ophold i Europa.
De udvisningsdømtes advokat, Claus Bonnez, udtaler, at »menneskerettigheder er til for de mennesker, vi ikke kan lide. Dem, politikerne godt kan lide, får ikke krænket deres menneskerettigheder«.
Uden at kende Claus Bonnez vil jeg tillade mig at korrigere hans udtalelse. Dem, politikerne godt kan lide, kaldes lovlydige borgere, og fakta er, at de lovlydige borgere krænkes, når de bliver uskyldige ofre for vold og voldtægt begået af udvisningsdømte voldsmænd.
Lovlydige skatteborgere krænkes også, når de skal være med til at betale salær til advokater, der finder det rimeligt at hjælpe udvisningsdømte med at anlægge sag mod Danmark. Det er misbrug af fællesskabets penge.
Som lovlydig borger kan jeg ikke acceptere, at gerningsmandens menneskerettigheder skal vægtes højere end at beskytte voldsmændenes ofre. Det undergraver tilliden til myndighederne og troen på, at vi lever i et samfund med retfærdighed og retssikkerhed.
Menneskerettighederne beskytter de forkerte, og vi burde derfor træde ud af Menneskerettighedskonventionen.
Fillippa Gottlieb (LA), Allerød
Læserbreve sendes til debat@berlingske.dk
Lyt til Berlingskes nye debatpodcast »God Bless America« med Birgitte Borup:
Martin Krasnik har altid været fascineret af USA, og han kan næsten ikke holde tanken ud om, at han aldrig har boet i landet. Med midtvejsvalget ser han et enormt skifte i amerikansk politik, men han tror ikke, at vi her i Europa skal forvente, at forholdet til vores vigtigste allierede bliver som før. Men hvordan havnede vi her? Og hvad kan vi nu se frem til? Gæst: Martin Krasnik, chefredaktør på Weekendavisen Vært: Birgitte Borup
Del:
