Også uddannelsestilbud til dem, der ikke er klar
Regeringen har sammen med SF og DF for nylig indgået en aftale om at oprette en ny gymnasieuddannelse, epx. Den nye uddannelse er en blanding af praktisk og teoretisk gymnasieundervisning og slår dørene op for elever i 2030.
Det fik forleden borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Sofia Osmani (K), til tasterne her i avisen med en bekymring for de unge, der ikke går den snorlige vej i vores uddannelsessystem efter 9. klasse. Dem, som måske ikke er helt klar til arbejdsbelastningen og de sociale krav på en gymnasieuddannelse.
De har i dag mulighed for at få en studenterhue ved at strikke et særligt forløb sammen i eget tempo. Den mulighed må ikke forsvinde i et nyt uddannelseslandskab, lød det fra hende.
Jeg er meget glad for Osmanis debatindlæg. For det giver mig muligheden for at slå fast, at jeg er helt enig. Vi kommer selvfølgelig ikke til at lade nogen unge falde mellem to stole i det nye uddannelseslandskab.
Det er en meget vigtig del af aftalen, at der fortsat skal være gode muligheder for den gruppe af unge, som ikke passer ind i de normale gymnasieuddannelser. Måske fordi de først senere i livet finder ud af, at de gerne vil tage en gymnasial eksamen. Det er jo ikke alle, der ønsker at starte på et meget stort gymnasie direkte efter 9. klasse.
Med aftalen har vi derfor fastholdt muligheden for at tilrettelægge de særlige forløb, der ofte bygger på enkeltfag. Og så har vi ovenikøbet fjernet egenbetaling på de gymnasiale enkeltfag for personer i den erhvervsaktive alder, der ikke har en gymnasial eksamen. Det er et kæmpe fremskridt for netop denne gruppe.
Jeg forstår godt, hvis der er en vis frygt forbundet med at lave ændringer i vores uddannelsessystem. Men det er nødvendigt for at sikre, at der i fremtiden er attraktive ungdomsuddannelser af høj kvalitet. Både for dem, som ønsker sig en praktisk vej, og dem, som ønsker sig en mere boglig vej gennem uddannelseslandskabet. Og for dem, der ikke tager den lige vej.
Mattias Tesfaye, børne- og undervisningsminister (S)
Afskaf restriktionerne på universitetssamarbejde med Kina
Danske universiteter har restriktioner på samarbejde med kinesiske universiteter.
Angiveligt er de indført på grund af risiko for spionage. Efter at have kørt 400 km/t med et kinesisk højhastighedstog tør jeg dog godt garantere for, at de kinesiske tog ikke er udviklet ved at kopiere de danske IC4-tog. Ifølge det oplyste er DeepSeek heller ikke udviklet på basis af viden fra danske universiteter.
Det udelukker ikke, at der kan have været isolerede tilfælde af spionage, men de bør behandles som de isolerede tilfælde, de er.
Generelt har universiteter fordel af internationalt samarbejde både videnskabeligt og kulturelt. Så hvorfor disse restriktioner? Er de indført i forventning om, at vi på den måde opnår goodwill fra USA? I så fald bør den seneste udvikling give anledning til at genoverveje restriktionerne.
Ole Hassager, professor emeritus (DTU), Frederiksberg
Krigsskat eller forsvarsskat
Det bliver dyrt at opruste Danmark, men det er desværre nødvendigt.
Vi skal selvfølgelig kunne forsvare os, men vi vil ikke i krig. Derfor tales der ofte om muligheden for en krigsskat.
Mon ikke det ville blive både mere forståelig og mere spiseligt, hvis det i stedet blev kaldt en forsvarsskat.
Nina Bjørnson, Dragør
Stemmer fra en anden verden
Når jeg kører med patienter i den liggende sygetransport, så sker det, at vi kører med mennesker, som er 90-100 år gamle. Mennesker som var 10-20 år, da Anden Verdenskrig sluttede.
Er det passende, så kan jeg ikke lade være med at spørge lidt til den tid, da det grundlæggende interesserer mig meget.
Det er mennesker, som gennem et langt liv har oplevet alt fra krigens bekymringer til savn og gru. Det er også mennesker, som har oplevet en efterkrigstid, hvor verden ændrede sig, en opblomstring op gennem 1960erne, en koldkrigstid og en tid, hvor verden troede, at vi med Murens fald og Sovjetunionens opløsning gik mod fredeligere tider.
I modsætning til alle født efter 1945 kan disse mennesker tale om en tid, som vi andre ikke har prøvet og derfor aldrig har oplevet på egen krop.
Hvad der dengang definerede dem som mennesker, var de beslutninger, de tog. Nogle havde noget ekstra og gik ind i modstandskampen, andre gjorde bare, hvad de kunne for at få dagligdagen til at fungere, samtidig med at de tog afstand fra tyskerne … og så var der dem, som af forskellige årsager gik i tysk tjeneste. På nationalt plan måtte lande og regeringer tage svære valg.
De samme valg står vi utroligt nok med igen i dag. Hvor vil vi som individer og lande stå, når der om mange år bliver set tilbage på denne tid? Hvornår siger vi stop og siger fra over for de uhyrligheder, som sker i USA p.t.?
Det vil koste dyrt, det vil ændre vores dagligdag, det vil potentielt koste unge menneskers liv. Men det vil ske, fordi det er »rigtigt« – fordi det er menneskeligt og er en kamp mod tyranniet og bøllevældet.
Det er den samme slags beslutninger, som mine patienter stod med for mange år siden, og som helt sikkert definerede deres liv. Nu vil vores beslutninger på samme måde definere vores.
Michael Thy, Korsør
Om psykopater
Husk, at psykopater skal tales efter munden, især hvis de har magt.
Ingen nævnt – ingen glemt!
Ole Borg, Hellerup
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk
