Da Landstinget i 1953 blev afskaffet ved afstemningen om den ny grundlov, blev §42 indføjet om mindretallets mulighed for at sende en lov til folkeafstemning. Det gjorde man, for at et snævert flertal ikke skulle kunne herse og regere henover hovedet på et stort mindretal.

Der er altså tale om en demokratisk nødbremse, som en ansvarlig opposition burde være taknemmelig for. Det er oppositionen imidlertid ikke, den er tværtimod hundeangst for at tage den i brug i forbindelse med lovforslaget om at fjerne store bededag. Selvom lovforslaget først kom til førstebehandling 2. februar, havde regeringen allerede inden indrettet sig på, at det blev gennemført. Kirkeministeren har forlangt at blive præsenteret for en ny alterbog, lukkeloven er blevet revideret og høringssvarene behørigt overhørt.

Lovforslaget vil, når det bliver vedtaget, danne præcedens for statens indblanding i kirkens forhold og i arbejdsmarkedets parters frihed til at aftale forholdet mellem arbejde, fritid og løn. Regeringens argumenter er tynde, og de er blevet imødegået af alle, der ved noget om emnet. Endvidere er forslaget udtryk for regeringspartiernes fralæggelse af ansvar for udsultning af både forsvar og velfærdsstatens kerneopgaver. Der er nemlig i regeringen sammenfald mellem både partier og personer, som i mange år har ført en uansvarlig politik på området, og som nu pure nægter at luge ud i den offentlige sektors administrative lag, hvor man både kunne spare penge og få et større arbejdsudbud.

Til sidst skal nævnes, at et repræsentativt folkestyre forudsætter, at vælgerne ved, hvad politikerne repræsenterer, og det er bestemt ikke tilfældet her. Hvis ikke den sag kalder på en folkeafstemning, så ved jeg ikke, hvilken sag, der gør, og jeg må også spørge oppositionen, hvordan de vil forholde sig de næste fire år, hvor regeringen vil fortsætte med at køre i overhalingsbanen, hvis ikke den bliver standset eftertrykkeligt nu? Undlader oppositionen at kræve lovforslaget sendt til folkeafstemning, svigter den m.a.o. det ansvar, som den fik med Grundloven i 1953.

Marianne Wagner, sognepræst, Nørre Alslev

Flyt jobcentrene til udlandet

Det er ikke en nyhed, at Danmark mangler arbejdskraft specielt i visse udsatte områder såsom sygepleje, rengøring, byggeri og håndværk, hotel og restaurant, etc. Med den lave fødselsrate, vi har nået i de seneste år, og som der ikke er udsigt til forbedring af, er der ingen anden udvej end at invitere arbejdskraft fra udlandet.

Der er partier i Folketinget, der argumenterer for, at vi skal koncentrere søgningen inden for EU. Det er dog ikke kun i Danmark, at fødselsraten er under 2,1, og arbejdsløsheden inden for de nævnte erhverv er minimal. Derfor er vi tvunget til at søge ud over EUs grænser.

Så hvorfor ikke tage en pragmatisk holdning og flytte jobcenter-indsatsen til specifikke lokationer, hvor der er tilstrækkeligt med arbejdskraft; og hvor vi har god erfaring med problemfri integration? Man kunne etablere disse centre i relevante lande i Østeuropa, Fjernøsten, Afrika og Sydamerika. Interesserede kandidater kunne så undergå jobrelaterede test (afhængig af behov), og samtidig tilbydes kursus i dansk, kulturforståelse, etc., efterfulgt af en test, på linje med, hvad der i dag kræves for at opnå opholdstilladelse i Danmark.

Samtidig skulle der tilbydes familiesammenføring med den umiddelbare familie (ægtefælle og børn) for at sikre, at opholdet i Danmark bliver langvarigt/permanent.

Herved fokuseres der på, hvad Danmarks behov er inden for de enkelte områder, og man undgår at invitere immigranter til landet, som ikke er i stand til at leve op til de minimale integrationskrav.

Peter Trampe, Hørsholm

Vi har råd til at holde store bededag

Store bededag er forbundet med noget positivt og dejligt, en dag hvor vi traditionelt ligeledes holder konfirmationer for vores dejlige unge mennesker. Det er en helligdag, som har kulturel og religiøs stor betydning for danskerne. Danmark er et af de mest succesrige lande i verden, derudover er Danmark et af de rigeste lande i verden. Hvorfor i al verden skulle vi i vores vildeste drømme overveje at slette denne dejlige helligdag? Ja, selvfølgelig kan man med Excelark demonstrere, at det giver finansiel mening, men Excelark kan også demonstrere, at det ikke giver mening at køre i bil, spise rødt kød eller at flyve til Alperne og stå på ski. Vi har råd til at holde store bededag.

Martin H. Larsen, København