Tag nu ansvaret, DR

Jens Otto Kjær Hansen: Min pointe er, at udviklingen i forholdet mellem medier og offentlighed gør, at en sådan tilgang – det er rigtigt, fordi vi siger det – ikke længere holder. Tager journalistikken ikke bestik af dette, mister den sin legitimitet.

I den seneste debat om DRs udlevering af råbånd udløst af min kronik i Berlingske skriver direktør i DR, Anne-Marie Dohm, at mit synspunkt skulle være hjemmehørende i kommunikationsbranchen og knytte an til, at det skulle handle om at vinde dagsordenen. Det er et ganske fikst afledningsforsøg, men noget langt ude i lyset af, at jeg hverken i kronikken eller de efterfølgende radio- og TV-dialoger om sagen har skrevet eller sagt, at mit synspunkt om åbenhed skulle handle om at vinde dagsordenen. Det er nærmest tværtimod. Med journalistik kan man netop vinde dagsordenen, som netop demonstreret i Jyske Bank-sagen: Over nogle forløb bygge en case op om noget, der er helt galt i samfundet, journalistikken får skabt en konsekvenshandling, ogen minister griber ind. Sagen løst, oven i købet med en samfundsnyttig effekt, når det hele er velbegrundet, hvad det sikkert er her i tilfældet med Jyske Bank. Men reaktionen fra TV-direktøren bekræfter jo i den grad hovedspørgsmålet om legitimiteten, ja, forstærker den: Anne-Marie Dohm siger, at skjult optagelse i sig selv medfører en krænkelse, en krænkelse, der, med hendes egne ord, kan »blive fuldstændig«. Samtidig fortæller hun, at der jo også er flere kilder og udtalelser om andre ting – altså meget anden information end det, der kommer frem. Dohm bekræfter således, at ud af et meget omfattende materiale konstrueres et bestemt lille stykke påstået virkelighed, som kunne se helt anderledes ud. Men hvad vi ser, er den afgrænsede lille konstruktion, den særlige vinkel, som den omfattende jagt er gået ud på. Og at det sker rigtigt og betryggende, må og kan kun DR være dommere over – som en anden NSA, der ene af alle ved alt, men som vi roligt kan stole på – og ingen, ingen, må få adgang til at se efter, om det nu var ok.

Min pointe er, at udviklingen i forholdet mellem medier og offentlighed gør, at en sådan tilgang – det er rigtigt, fordi vi siger det – ikke længere holder. Tager journalistikken ikke bestik af dette, mister den sin legitimitet. Det forudsætter, at man overhovedet anerkender, at der kan være en problemstilling, og måske endda dermed begynder at forstå, hvorfor fænomener som pres på medieansvarslove og offentlighedslove – ikke kun i Danmark – udvikler sig i netop disse år. Det skal nok komme, debatten ses som citeret levende i USA. Men det bliver så helt tydeligvis uden DR.