Kære Tom Jensen.
I Berlingske forleden var du ret hård ved Inge Røpke, professor ved Aalborg Universitet, og karakteriserede hende som direkte farlig. Efter at have læst din kommentar kommer jeg i tvivl om, hvorvidt du forstår, hvad der ligger i begrebet eksponentiel vækst.
Hvis vi tager udgangspunkt i, at BNP er et mål for vores velstand, så betyder en årlig vækst på to pct. at Danmark over de næste 30 år vil opleve en vækst i velstand, der er lige så stor som den, vi har opnået i hele perioden fra 1928 til i dag, altså over de seneste 90 år. Synes du selv, at det lyder vildt? Det gør jeg også, men det er ikke desto mindre det, du er fortaler for.
Der er ikke rigtig noget at stille op over for eksponentialfunktionens matematiske egenskaber, så hvordan kunne man forestille sig at afdramatisere dette scenario? Måske kunne man foreslå, at væksten manifesterede sig på måder, der ikke betød en uacceptabel belastning af Jordens ressourcer i bredeste forstand. Det ville være en smuk drøm, men forbliver desværre kun en drøm så længe øget velstand frit kan udmønte sig i belastende forbrug.
Bare et enkelt eksempel: Mængden af klimabelastende flyrejser vokser eksponentielt, og der er ingen tegn på, at den udvikling stopper af sig selv. Her i herredet har vi planer om at forøge Københavns Lufthavns kapacitet fra 25 mio. til 40 mio. passagerer årligt. Jeg kender ikke din holdning til de planer, men jeg gætter på, at du nærmest er positiv.
Så kan man i øvrigt kun tilslutte sig din omsorg for de lande, der halter langt bagefter os i velstand. De har i den grad behov for vækst. Men kan du forklare, hvorfor det nødvendigvis forudsætter fortsat vækst også i de lande, der, som Danmark, ligger nær den globale top i henseende til velstand? Jes Henningsen, lektor emer., Niels Bohr Institutet