Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Sygeplejersker, I skal for fanden ikke komme og forlange anerkendelse for jeres værd!

»Det kan da godt være, I redder landet i en enkelt krise – nå ja, og en permanent. Det er humanværdi, og humanværdi er ikke omsættelig til kroner og øre, i så fald kun som udgift,« skriver Lis Andersen til landets sygeplejersker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Søde sygeplejersker, jeg ved ikke, hvad det er for nogle griller, I har fået i hovedet. I vil værdsættes og anerkendes?! Har I slet ikke begrebet, at I er en udgift i Finansministeriets regneark og økonomiens hele indretning? Udgifter er noget, alle forsøger at minimere, det må I da vide.

Og det kan da godt være, I redder landet i en enkelt krise – nå ja, og en permanent. Det er humanværdi, og humanværdi er ikke omsættelig til kroner og øre, i så fald kun som udgift. Det ved I altså også godt. Så kan man jo for fanden ikke komme og forlange anerkendelse for sit værd!

I ER mindre værd, det står højt og tydeligt i tjenestemandsreformen af 1969, den vi bygger lands lov og ret på, her på arbejdsmarkedet. Det har vi gjort i mere end 50 år, vil jeg gerne lige have lov at påpege, uden at det på noget tidspunkt har givet hverken politikere, journalister eller andre veluddannede af begge køn anledning til kommentarer eller kritik. De HAR ingen kommentarer, herregud kvinder, det må I da kunne begribe efter 50 år!

Kom nu, se at komme ud, ud og red vores røv, og påskøn de honninghjerter, vi sender.

Lis Andersen, København

Respekter døvetolkene

I  Berlingske 29. marts har Hanne Nording forfattet et fint lille indlæg om politikernes ageren under pressemøder. Cadeau for det. Politikernes fægten med armene ligger jo op til »strid« med døvetolkenes – i øvrigt udmærkede og nødvendige – ageren!

Tv-seerne kunne også få den opfattelse af, at »håndgymnastikken« dækker over viderebringelse af et problematisk budskab.

Niels Elming, Kolding

Kampen mod corona

Det går dårligt med at få elimineret coronasygdommen, da der i flere uger har været omkring 500 nye smittede pr. dag, hvilket medfører at omfattende restriktioner evt. opretholdes. Vaccination er den endegyldige løsning som set ved andre infektionssygdomme.

Coronavirussen smitter fra menneske til menneske og smitter fra tre dage før symptomer. Hvis en smittet isoleres i 14 dage fra symptomdebut eller efter to dage uden symptomer, så er der ingen smitterisiko. En smittet vil tidligst et døgn efter udsættelsen for virussen selv kunne smitte. Typiske symptomer som hoste, feber, stakåndethed, træthed og trykken over brystet kan findes 2-14 dage efter udsættelsen for coronavirus.

Hvis man har været i nærheden af en smittet, bliv hjemme i 14 dage, væk fra andre, især ældre og andre svagelige. Myndigheder vil måske tage kontakt.

Hvis du har feber, hoste eller andre symptomer på smitte, bliv hjemme (det er nok ikke særligt smart at »blande« ikke-smittede og smittede i forbindelse  med test).

Det allervigtigste »våben« mod coronasmitten (alle varianter) er opsporing af alle de personer, der har været i kontakt med en smittet og så hurtigt (øjeblikkeligt) som muligt få den smittede og de tætte kontakter i karantæne (isoleret), indtil de ikke kan smitte (er symptomfri).

En PCR-test skal verificere en positiv lyntest.

Da tests ikke i sig selv fjerner virus, hvad isolering/karantæne gør, bør ressourcer allokeres til at skabe verdens bedste »opsporing og isolering«-system til bekæmpelse af epidemier.

Ole Kamstrup, læge, civilingeniør, Holte

Fagforeningskontingent

Nu er tiden vist inde til at se på det fradragsberettigede fagforeningskontingent, når man ser, hvordan blandt andet HK ødsler med kontingentpengene ved at »efterlønne« sine topledere.

Med det nuværende system er det blandt andet os skatteydere, der medvirker til betalingen af ordningen, som godt nok er besluttet af medlemmerne, men hvem mon det er, der har fremsat forslaget?

Peder Kristiansen, Taastrup

Påskens glædelige budskab er til os alle.

Efter en lang og mørk vintertid med både restriktioner og begrænsninger – som følge af den uforudsigelige coronavirus – står vi nu overfor et spirende forår, som kommer os i møde. Vi er samtidig gået over til sommertid og begyndt en genåbning af samfundet.

Det tegner alt sammen lyst og positivt, og dog er der stadig mange ubesvarede spørgsmål og bekymringer for fremtiden.

Får vi normale tilstande igen? Kan vi trygt holde store mærkedage, som konfirmationer, bryllupper og runde fødselsdage? Har vi vaccine nok, og er de brugbare overfor de mange varianter af virussen? Hvad med bivirkningerne på både kort og lang sigt? Bliver der et A-hold for mennesker med coronapas og et B-hold for dem uden vaccination? Hvordan vil det socialt og økonomisk påvirke de kommende generationer, at vi i det forløbne år har haft så stor en nedlukning af samfundet?

Vi kan let føle os magtesløse og har ofte svært ved at finde brugbare løsninger på tidens mange udfordringer.

Terror, had, splittelse, sult, misbrug, overgreb, krig, forurening, vold, død, grådighed og egoisme fylder stadig alt for meget i verden omkring os.

Vi bliver hele tiden udfordret af destruktive ideologier og tvivlsomme livsopfattelser, som prøver at nedbryde de sande og ægte livsværdier.

Midt i alt dette kommer påsken så til os med et glædeligt og befriende budskab, som både bringer håb, forventning, forsoning, fred og frihed.

Jesus Kristus tog kampen op mod mørke, død og ondskab. Han gik frivilligt den smertelige vej til Golgatas kors, hvor han lidende blev hånet, spottet, latterliggjort og ydmyget. Det forbliver et mysterium, hvorfor Gud lod sin elskede søn blive menneske og samtidig lade ham blive straffet for hele menneskehedens fejl, svigt, fald og nederlag. Under langfredagens grufulde hændelser lød ordene »Det er fuldbragt« og blev efterfulgt af en lys og skøn påskemorgen med en tom grav og en engel, der bragte påskens vigtige budskab »Frygt ikke« og »Han er opstået« til to sørgende kvinder.

Dette er verdenshistoriens vigtigste begivenhed, som har ændret alt for hele menneskeheden. Påske handler om livets store sejr og triumf, hvor kærligheden er det helt centrale. Det må vi også minde hinanden om i denne svær tid, hvor vi en pandemi har sat sit stærke præg på vores tilværelse.

Lad os give plads til påskens vigtige budskab og i det lys sammen gå fremtiden i møde med både frimodighed og forventning.

Glædelig påske.

Per H. Sparre, Espergærde

Hvad skal det koste?

Har regeringen et bud på omkostningen ved de 19 børn, som lever i Islamisk Stat?

Man pIejer i retssamfund at afklare økonomien, inden man iværksætter projekter. Men nu vil regeringen indsætte en taskforce, hvor dygtige embedsmænd via rejser mellem lejrene skal formidle aftaler om børnenes hjemtagelse. Herunder indsættelse af specialfly og lægehold.

I dag findes der allerede en myndighedsgruppe, som blandt andet ser på børnenes forhold i Syrien. Her sidder repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet samt Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Repræsentanter fra andre myndigheder, eksempelvis Social- og Ældreministeriet, skal desuden inddrages efter behov.

Efter eventuel ankomst til landet skal børnene gennem sundhedskontroller, inden de kan fordeles mellem kommunerne med henblik på integration. Skolehjem koster let 60.000 kroner om måneden, viser erfaringer. Uden at vide det konkret vil jeg tro, at de færreste kommuner har specialansatte, som via mandsopdækning evner at hjælpe børn med så mange traumer. Hvilken hjælp vil man yde kommunerne, eller skal disse opgaver bare afholdes indenfor de almindelige skolebudgetter?

Hvilke økonomiske omkostninger regner regeringen med?

Morten Dreyer (DF), Dragør