Så afskaf dog feriepengesystemet
I Danmark er vi ikke gamle nok til at tage ansvar for vores ferie – i hvert fald ifølge statens ferielov.
Den danske stat tager 12,5 procent af vores bruttoløn, for at de kan spare op på vores vegne. Hvis danskerne vil have deres egne penge udbetalt til deres ferie, må de navigere igennem skattevæsenets komplicerede og uigennemskuelige labyrint.
Men husk deadlinen! For når du den ikke, viderefører staten dine penge til feriefonden, og du får dem aldrig at se igen.
Dette system er umyndiggørende, da staten fratager os muligheden for at tage ansvar for vores egen økonomi. Staten bør ikke detailstyre danskernes ferieopsparing, danskerne ved bedst. Driften af feriepengesystemet tilføjer et ekstra lag bureaukrati, som komplicerer vores pressede skattevæsen.
Hvis vi ønsker et mere gennemskueligt skattesystem og mindre bureaukrati, må vi også have mod til at skære og forenkle. Selvfølgelig er der visse danskere, som ikke har lært at spare op, men disse personer lærer ikke at tage ansvar, hvis staten ikke giver dem muligheden.
Jeg synes, at det er på tide at sige nej tak til umyndiggørelse og unødvendigt bureaukrati. Sig nej tak til det socialdemokratiske feriepengesystem.
Tobias Frederiksen, medlem af Konservativ Ungdom, Svendborg
Jeg gav toget en chance
Det er begrænset, hvad jeg har kørt i tog. Men forleden tog jeg toget fra Vejle til Tårnby.
Jeg ankom til Vejle station 45 minutter før afgang. Startede med at bruge DSB-toiletterne, pris: fem kroner. Men desværre kunne man ikke vaske hænder, et slidt skilt sagde: »Virker ikke, vi arbejder på sagen«.
Jeg forsøgte først at booke en billet på min mobil, desværre lykkedes det ikke, siden »frøs« trods fire forsøg. Så forsøgte jeg i en DSB-automat (efter at en yngre person forgæves havde forsøgt sig), men efter tre forsøg gav jeg op. Så henvendte jeg mig i 7-Eleven-kiosken, hvor man kan få manuel betjening. Men da jeg ønskede mig en orangebillet, kunne man ikke hjælpe mig. Nu var gode råd dyre, da afgangstidspunktet nærmede sig.
Jeg forsøgte endnu en gang i DSB-automaten, og til sidst lykkedes det.
Afsted til toget, nåede det lige. Toget gik og ankom på Hovedbanegården til tiden. Jeg skulle skifte spor til toget til Kalmar. Først blev det ét minut forsinket, så to, tre, fire og fem minutter. Derefter blev det meddelt, at toget desværre var blevet aflyst.
Kan det virkelig passe, at toget først blev aflyst få minutter, før det skulle ankomme på perronen?
DSB kan vist godt trænge til at blive udfordret.
Jens Heide, Dragør
Grønlands undergrund
Trump Jr. har udtalt, at Danmark nægter Grønland adgang til undergrunden, men det er forkert.
Grønland ejer selv undergrunden og har således vedtaget en såkaldt uranlov for at undgå, at der graves efter mineraler, idet dette kan medføre udslip af uran. Det synes jeg, at man skal fortælle Trump.
Hanne Nording, København
Gå til Venstre, Lidegaard
Martin Lidegaard ser fornuftigt på spørgsmålet om pensionsalder.
Som pensionist kan jeg kun give ham ret i, at de unge bør prioriteres. Gå til Venstre, Martin Lidegaard, og lad resten af gruppen gå til venstre.
Bertel Stenbæk, Høng
Vandvittigt
Mennesket består af 60 procent vand. Kloden er dækket af 73 procent hav, men de færreste ved, at vand kun udgør 0,05 procent af Jordens masse. Vand er altså livsvigtigt og til stede i begrænset mængde.
Det er måske det vigtigste for alverdens politikere at indse og forstå. Badevand omkring Danmark møder ofte røde flag. Grundvandsforurening er steget kraftigt, nu viser 56 procent af målinger, at vandet er forurenet af pesticider. Allergier er ligeledes steget fra 1 til 20 procent (WHO) inden for sidste århundrede, og fødselstallet er faldet blandt andet grundet et kraftigt fald i fertiliteten.
Hvis Danmark blot tilnærmelsesvis skal nærme sig at være et af de eftertragtede levesteder – kaldet de blå zoner – er tidspunktet kommet nu og ikke i morgen. Indtil da fortsætter politikerne med røde ører.
Holger Overgaard Andersen, Vedbæk
Så tal dog dansk
Der er – desværre – en tendens til, at flere og flere engelske ord trænger ind i det danske sprog og erstatter danske ord.
Et eksempel herpå findes i Berlingske 14. januar, hvor en dansk bog anmeldes. I overskriften til anmeldelsen karakteriseres bogen som en »dybdepsykologisk pageturner fuld af suspense«.
Hvad er baggrunden for at anvende de to engelske ord? En litteraturanmelder af en dansk bog burde vel kunne formulere sig på dansk.
Jeg synes, at Berlingske burde gå forrest i kampen om at bevare det danske sprog.
Aage U. Michelsen, Skovlunde
Faktatjek
En velfungerende mekanisme i det kapitalistiske samfund er muligheden for at købe sine varer et andet sted, hvis ikke man synes, man får den kvalitet, som man har betalt for.
Nu har mekanismen bredt sig til fakta, sandhed, virkelighed. Man køber sine fakta, får lavet sit tjek af virkeligheden, der hvor man får den kvalitet, man ønsker. Brugen af eksterne partnere giver det hele et skær af objektivitet. Denne brug af den kapitalistiske logik er mindre sund.
Hans Peder From, Roskilde
Læserbreve på maks. 1.350 tegn inkl. mellemrum sendes til debat@berlingske.dk



