Nye meningsmålinger viser, at regeringen ikke har succes. Det kan skyldes mange ting. Jeg har et bud på hvorfor, regeringen ikke har succes: 

Vi har fået en »præsident«, en »statsminister« og en forsvarsminister i spidsen for eksperimentet. Alle aftalerne fra mødet på Marienborg bliver der arbejdet med. Derfor ser vi de tre ansvarlige ministre træde an ved talerstolene fra tid til anden. 

Der er ingen begejstring og ingen orientering om vigtige emner, der omfatter os allesammen. Det, vi hører mest, er: Der er krig i Europa!

Der er jo ingen debat i det offentlige rum de tre partier imellem.

Vi borgere har behov for at få en større indsigt i de mange projekter, der er lige her og nu. Hvad vil regeringen? Der er store projekter, der pludselig bliver udskudt eller lagt til side. For eksempel klimaet: hvor er det, vi skal hen? Der er fine målsætninger, men at få sat gang i projekterne lader vente på sig. 

Danmark bryster sig af, at vi er de dygtigste og dem, der er længst fremme i skoene. Sådan oplever jeg det ikke: vindmøller lader vente på sig, vores vandreservoirer er der problemer med, CO₂-afgiften inden for landbruget og de nødvendige omstillinger lader vente på sig, åer og fjorde er så belastede på grund af udledning af kvælstof mv., at der ikke er flere fisk. 

Udtagning af lavbundsjorde har nu været drøftet i årevis. Intet sker. Eller også udsættes det. Jeg kan blive ved, men jeg tror, at tavsheden om alle disse nødvendige projekter skyldes, at de tre involverede partier i flertalsregeringen er uenige om løsningerne. Derfor holder de tre ministre »lav« profil på de mange områder, der skulle være løst. Derfor er der ingen diskussioner og begejstring.

Jeg vil kalde samlingsregeringen for en administrativ regering.

Birte Roll Brandt, Hørsholm

Forsvarsaftale

Det er glædeligt, at Danmark i lighed med de andre nordiske lande har indgået en aftale med USA.

Man kunne frygte, at de danske myndigheder vil betragte aftalen som en hovedpude, så man yderligere kan reducere den lovede oprustning af det danske forsvar.

Det går endog meget langsomt med at realisere de lovede mål.

Jesper Fischer, Bagsværd

Vetorettens fald?

Den nye europapolitiske aftale foreslår at delvist afskaffe vetoretten på udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU. I aftalen kan man nemlig læse under punkt 38, at Danmark er åben over for en »overgang fra enstemmighed til kvalificeret flertal (...) inden for afgrænsede områder af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik«. Det mener jeg ganske enkelt er den forkerte retning for både EU og Danmark.

Vetoretten er Danmarks garanti for, at der føres fornuftig politik i EU. Den sikrer, at vi har en indflydelsesrig stemme i beslutningsprocessen, og at ingen beslutning kan træffes uden enighed. Afskaffelsen af vetoretten vil underminere den demokratiske proces og potentielt føre til politiske beslutninger, der overhovedet ikke stemmer overens med vores eget politiske kompas.

Faktisk er vetoretten en nødvendighed for Danmark. Uden den vil lande som Tyskland og Frankrig have mulighed for at dominere beslutningsprocessen, hvilket ubestrideligt er et brud på nærhedsprincippet. Vetoretten sikrer også, at Danmark har kontrol over sin egen udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvilket er afgørende for vores nationale suverænitet i en tid, hvor EU får atter flere og flere beføjelser.

Jeg kan godt forstå, at det er nødvendigt, at EU ikke bliver handlingslammet på grund af nogle enkelte lande, der tilsyneladende benytter vetoretten som et forhandlingsværktøj i politiske henseender. Men den problematik betyder ikke, at den eneste løsning er, at vi må afgive vores egen vetoret for at gøre EU handlingsdygtig.

Nicklas Verne, europaparlamentskandidat for Det Konservative Folkeparti

Strikkeklubben på Christiansborg

Jeg følger med i politik og ser ofte debatter fra Folketinget, hvor Danmarks love bliver skabt, men det virker ikke seriøst, når politikere samtidig sidder og strikker! 

Jeg kender ikke til andre arbejdspladser, hvor man strikker, mens man tjener sine penge. Hverken på kontorer, byggepladser, i skolestuer eller på hospitaler er strikketøjet fremme, mens man arbejder. 

Man kan gøre, hvad man vil i pauserne, men det virker ikke professionelt, når folketingsmedlemmer her i december måned har ekstra travlt med at strikke deres julegaver, mens de afgør befolkningens fremtid.

Jonna Vejrup Carlsen, København